Politiets Aktionsstyrke

Denne artikel omhandler politiets specialstyrke. For den fiktive enhed, se Politiets indsatsstyrke.

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Politiets Aktionsstyrke (AKS) er det danske politis antiterror-enhed. AKS er en enhed der er uddannet til at klare de opgaver som almindelige politifolk ikke kan. Desuden løser man en række særligt farlige opgaver i forbindelse med f.eks. gidseltagninger eller anholdelse af særligt farlige personer.

Ud over disse specialopgaver ydes også assistance i forbindelse med beskyttelse af f.eks. udenlandske statsoverhoveders besøg i Danmark, samt indsats mod organiseret grænseoverskridende alvorlig kriminalitet eller observation på svært tilgængelige steder.

Historie

Generelt vides der ikke meget om enheden og dens historie, men den er oprettet efter terrorangrebet ved De Olympiske Lege i München 1972.

Gruppen blev oprettet som en del af Rigspolitiet, fordi det danske forsvars specialstyrker kun i ganske ekstraordinære situationer vil kunne indsættes mod landets borgere^{[Kilde mangler]}. Dog træner man sammen med Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Indtil 1998 bestod gruppen af betjente, der var på "udlån" fra politistationer i hele landet og således arbejdede på tilkald. Men i 1998 blev AKS reorganiseret og fik tildelt faste medlemmer, så man havde en fast tilknyttet styrke man nemt kunne trække på.

Som en del af regeringens udspil om en ny handleplan for at imødegå terrorisme blev gruppen underlagt Politiets Efterretningstjeneste.

En betjent fra AKS blev den 7. januar 2013, alvorligt såret under en anholdelsesaktion med tre formodede narkosmuglere. Den formodede gerningsmand blev dræbt af et skud i hovedet og en anden mand blev såret. Den tredje mand blev anholdt.

Det er første gang af en betjent fra AKS er blev såret under en aktion. PET ønsker ikke at oplyse hvor mange gange AKS har affyret skud under en aktion.

Indsatsgrupper

Enheden er opdelt i nogle særlige indsatsgrupper, der bl.a. omfatter præcisionsskytter og førstehjælpere.

I forbindelse med førstnævnte har man et tæt samarbejde med Frømandskorpset, hvis indsatsen f.eks. foregår i en havn. Dog vil eventuelle assisterende militære enheder altid være underlagt politiet.

Ved indsatser for de to øvrige grupper anvendes et lidt specielt koncept med to personer på en motorcykel. For førstehjælperen kan denne f.eks. få en læge hurtigt frem til skadestedet.

Udrustning

AKS anvender de samme våben som dansk politi, men har også finskytter med præcisionsrifler, og specielle enheder med automatrifler. De almindelige AKS'ere bruger en 9 mm Heckler & Koch USP compact, Heckler & Kock G36 automatrifler, samt en Heckler & Koch MP5 monteret med lasersigte, lygte og optisk sigte.^{[Kilde mangler]} Desuden har betjenten i sin indsatsuniform taktiske granater, kniv og magasiner til såvel almindelig pistol som maskinpistol, samt en særlig evakueringsflaske med luft til røgfyldte rum. Herudover en tynd, men alligevel kraftig hjelm.

Efter behov kan en eller flere betjente indsættes i branddragter med brandhæmmende undertøj til brandslukning – evt. i forbindelse med deciderede redningsopgaver.

Under indsats benytter man ikke politiets almindelige radioer og dertil hørende frekvenser. I stedet har man eget radiosystem, der er krypteret og således ikke vil kunne aflyttes.

Specielle AKSére

Finskytte: Kan med særlige finskytterifler ramme et mål op til 800 meter væk.

Dykkere: Samarbejder med Frømandskorpset, når eksempelvis de københavnske kanaler og havne skal sikres.

Dobbelt MCer: Er tomandsmotorcykler med en motorcykelfører, der kan køre undvigekørsel og en skytte bagpå.

Paramediciner: Er særligt uddannet til at yde avanceret førstehjælp. En paramediciner-AKSer på dobbelt-mc kører en specialuddannet AKS-læge ind i ellers ufremkommelige områder.

Eksterne Links

• Politiet
• Se biler som bruges af AKS