Politisk psykologi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Politisk psykolgi er en interdisciplinær videnskab, der undersøger krydsfeltet mellem politik og psykologi. Politisk psykologi defineres som
| „ | en interdisciplinær forskningsgren, hvor individorienteret psykologisk teori anvendes inden for statskundskabens genstandsfelt med henblik på at nuancere og udbygge forståelsen af aggregerede politiske handlinger, processer og institutioner. Dette tilstræbes ved at kortlægge systematiske tilbøjeligheder og begrænsninger indbygget i individet og spore effekterne af deres aggregering. [1] | “ |
Eksempler på forskningsområder i politisk psykologi er:
- Politiske lederes personighed
- Gruppedynamik
- Politisk vold
- Mentale smutveje
- Informationsoverload
Videnskaben har rødder fra USA, og tog for alvor fart efter anden verdenskrig.
Noter [redigér]
- ↑ Winther Nielsen, Sigge og Thomas Høgenhaven (2010): Politisk Psykologi - fordi politik er personligt. Århus. Aarhus Universitetsforlag
