Pomerans-Høgeurt
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Pomerans-Høgeurt (Hieracium aurantiacum).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Pomerans-Høgeurt (Hieracium aurantiacum) er en staude med en rosetdannende vækstform. Bladene er langstilkede og elliptiske til spatelformede, og de er ruhårede med hel rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er noget lysere. Den blomsterbærende stængel er ruhåret og rund i tværsnit. Den bærer oftest kun ét eller to små blade. Blomstringen sker i juni-juli med en efterblomstring ind i september. Blomsterne er samlet i endestillede stande med 2-6 kurve, der hver især består af ensartede blomster med tungeformede, røde til orangeråde kronblade. Frugterne er nødder med fnok.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af krybende jordstængler med trævlede rødder. Planten danner desuden overjordiske udløbere, som slår rod og danner nye bladrosetter. Alle dele af planten indeholder en mælkehvid saft.
- Størrelse
0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år), heri ikke medregnet bladrosetter, dannet fra jordstænglen eller som udløbere.
- Hjemsted
| Pomerans-Høgeurt | |||||
| L = 8 | T = 3 | K = 5 | F = 5 | R = 4 | N = 2 |
Pomerans-Høgeurt er udbredt over det meste af Europa, hvor den dog undgår de sydligste og de allernordligste dele. Den findes spredt i Danmark, og den er naturaliseret i Nordamerika, Australien og New Zealand. Alle steder foretrækker den voksesteder, der er tørre eller let fugtige med veldrænet, gruset og let sur jord, der har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. Arten er helt afhængig af et være fri for skygge fra konkurerende planter. I den fredede og Ramsar-beskyttede Verup mose i Odsherred Statsskovdistrikt findes arten sammen med bl.a. Bølget Bunke, Grå Star, Gåse-Potentil, Håret Frytle, Håret Star, Kryb-Hvene, Rødknæ, Skov-Jordbær, Smalbladet Høgeurt og Vild Kørvel[1]
[redigér] Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
