Pomornik-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pomornik-klassen
Klasseoversigt
Type LCAC
Tidligere bruger(e)  Sovjetunionens flåde
 Ukraines flåde
 Grækenlands flåde
Bruger(e)  Ruslands flåde‎
 Folkets Befrielseshærs flåde
Planlagte enheder 18
Annullerede enheder 2
Operative enheder 8
Udgåede enheder 6
Tekniske data
Deplacement 555 tons (fuldt lastet)
Længde 57,30 meter
Bredde 25,60 meter
Dybgang 1,60 meter
Højde 21,90 meter
Fremdrift 3 Type NK-12MV gasturbiner 35.508 Hk (fremdrivning)
Hjælpemaskineri 2 Type NK-12MV gasturbiner 23.672 Hk (pudeoppustning)
Fart 60 knob
Rækkevidde 300 sømil
Udholdenhed 5 dage
Besætning 27 mand
Sensorpakke 1× Curl Stone overfladevarslingsradar
1× Bass Tilt ildledelsesradar
1× Tool Box ESM-system
Artilleri 2× 30 mm AK-630 maskinkanoner
MissilerSA-N-5 Grail
66× 140 mm raketter til kystbombardement
Miner 80 styk i stedet for køretøjer

Pomornik-klassen (NATO-rapporteringsnavn), er et er en klasse af landgangsfartøjer konstrueret som luftpudefartøjer af et sovjetisk design. Den russiske betegnelse er Projekt 1232.2 eller Zubr-klassen) Klassen var i 2008 verdens største luftpudefartøj.[1] I alt er der syv skibe i aktiv tjeneste tilbage i verden. Pomornik-klassen er brugt af Ruslands flåde, Ukraines flåde og Grækenlands flåde.[2] Overførslen af Kefalonia (L180), den første af to fartøjer i klassen, til Grækenland,[3] var den første gang at et russiskproduceret fartøj blev solgt til et NATO-land.[4][5][6]

Klassen er designet til at transportere landmilitære angrebsstyrker (såsom marineinfanteri eller kampvogne) frem til en landgangszone i et område hvor der ikke er lavet faciliteter til at losse konventionelle skibe eller ikke egner sig til normale landgangsfartøjer, såvel som minelægningsoperationer.

Konstruktion[redigér | rediger kildetekst]

Klassens styrke og opdrift er skabt ved at bruge en stor ponton i midten af fartøjernes skrog, under lastrummet. Overbygningen, bygget oven på pontonen, er delt op i tre sektioner adskilt af vandtætte skotter vinkelret på sejretningen; Lastsektionen findes midterst udrustet med ramper til køretøjer mens de to yderligere sektioner indeholder fremdrivningssystemerne, underbringelse til soldater, mandskabets områder samt CBRN-udstyret. Underbringelsesområdet samt mandskabets områder er udstyret med klimaanlæg. Områderne er desuden konstrueret af støj- og varmeisolerende samt vibrationsdæmpende materialer.

Personellet er beskyttet mod masseødelæggelsesvåben med lufttætte citadeller, gasmasker og beskyttelsesdragter. Fartøjerne er desuden beskyttet mod miner på grund af luftpuden, som betyder at skibet har en minimal magnetisk signatur i vandet. Operationsrummet er pansret med et legeret panser.

Kapacitet[redigér | rediger kildetekst]

Pomornik-klassen har et lastområde på 400 kvadratmeter og en brændstofbeholdning på 56 tons.[7] Fartøjerne er i stand til at medbringe tre kampvogne (op til 131 ton) eller 10 pansrede mandskabsvogne og 140 soldater eller op til 500 soldater (med 360 mand i lastrummet). Fuldt lastet er fartøjerne i stand til at overkomme hældninger på op til 5 grader på kyster og murværk på op til 1,6 meter. Klassen er i stand til at sejle i forhold op til Sea State 4 og har en forlægningshastighed på 30-40 knob.

Salg til Kina[redigér | rediger kildetekst]

Kinas flåde har købt et antal fartøjer i klassen, blandt andet to fartøjer bygget i Ukraine samt alle fire græske fartøjer. Yderligere to er under konstruktion i Kina under vejledning af ukrainske teknikere.[8]

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pnt. Navn Indgået Skæbne Kaldesignal
770 Jevgenij Kotjesjov
(ex-MDK-50)
30. september 1990 I tjeneste ved Østersøflåden -
MDK-51 10. september 1988 Skrottet -
MDK-57 30. december 1998 Skrottet -
U424 Artemivsk
(ex-MDK-93)
30. december 1991 Overført til Ukraine, udfaset 2000 -
782 Mordovija
(ex-MDK-94)
15. september 1991 I tjeneste ved Østersøflåden -
U420 Donetsk
(ex-MDK-100)
26. juni 1993 Overført til Ukraine, udfaset 2008 -
L180 ex-Kefallinia
(ex-MDK-118)
29. august 1994 Solgt til Grækenland i 2001, videresolgt til Kina i 2014[8] -
MDK-119 - Aldrig færdigbygget - skrottet 2005 -
MDK-120 - Aldrig færdigbygget - skrottet 2005 -
MDK-122 2. januar 1990 Skrottet -
MDK-123 30. december 1989 Skrottet -
L181 ex-Ithaki 3. februar 2001 Bygget til Grækenland, solgt til Kina i 2014[8] -
L182 ex-Kerkira 28. maj 2001 Bygget til Grækenland, solgt til Kina i 2014[8] -
L183 ex-Zakinthos 25. juli 2004 Bygget til Grækenland, solgt til Kina i 2014[8] -
Bygget i Ukraine til Kina[8] -
Bygget i Ukraine til Kina[8] -
Under konstruktion i Kina[8] -
Under konstruktion i Kina[8] -

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Grækenlands flåde (2008). "Hellenic Command Amphibious Forces: Ships". hellenicnavy.gr. Arkiveret fra originalen 9. marts 2009. Hentet 27. juli 2011.
  2. ^ "Zubr Class (Pomornik) Air Cushioned Landing Craft, Russia". naval-technology.com. 2009. Hentet 27. juli 2011.
  3. ^ Grækenlands flåde (2008). "Hellenic Command Amphibious Forces: Introduction". hellenicnavy.gr. Arkiveret fra originalen 22. marts 2009. Hentet 27. juli 2011.
  4. ^ Kitov, Vladimir (4. november 2000). "Almaz launches NATO-bound craft". The Russia Journal. Arkiveret fra originalen 13. februar 2010. Hentet 27. juli 2011.
  5. ^ Titova, Irina (29. december 2000). "City Shipyard Hovercraft Is 1st Delivery to NATO State". The St. Petersburg Times. Arkiveret fra originalen 5. juni 2011. Hentet 27. juli 2011.
  6. ^ AVN Military News Agency web site (20. december 2000). "Russian ship joining Greek navy". BBC News. Hentet 27. juli 2011.
  7. ^ Jane's Information Group, Jane's international defence review
  8. ^ a b c d e f g h i wantchinatimes: Greece agrees to sell Zubr-class landing craft to China Arkiveret 5. januar 2015 hos Wayback Machine Udgivet 4.december 2014, hentet 16. februar 2015

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]