Pontos (kongerige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Pontos er navnet på en region i det nordlige Lilleasien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, der blev en provins i Romerriget ved kong Mithradates 6.s død. Kongens residens var oprindeligt Amaseia (Amasya), men blev flyttet til havnebyen Sinope (Sinop) ved Sortehavet. I 64 f.Kr. blev Pontos erobret af Pompeius og indlemmet i Romerriget som en del af provinsen Bithynia et Pontus. For at sikre det romerske herredømme oprettede Pompeius en række nye byer, herunder Pompeiopolis (nu Taşköprü), Diospolis (senere omdøbt til Neokaisareia, nu Niksar) og Neapolis (senere Neoklaudiopolis, nu Vezirköprü). Marcus Antonius overlod store dele af Pontus til indfødte herskere, men da Deiotaros 2. Philadelphos døde i 6 f.kr. blev de genindlemmet i Romerriget.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Links[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]