Folkefronten til Palæstinas befrielse
| Folkefronten til Palæstinas Befrielse الجبهة الشعبية لتحرير فلسطين | |
|---|---|
 En PFLP-patrulje i Libanon, 1969. | |
| Grundlagt | 1967 |
| Hovedkontor | Damaskus, Syrien |
| Politisk ideologi |
Kommunisme, Marxisme-leninisme, Palæstinensisk nationalisme, Anti-Zionisme[1][2][3] |
| Politisk placering | Langt mod venstre |
| Website | www.pflp.ps |
The Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) (dansk: Folkefronten til Palæstinas Befrielse) er et politisk parti, der kæmper for et frit Palæstina. Målet er en ikke-religiøs, socialistisk, demokratisk stat hvor jøder, muslimer og andre folk kan leve i fred og fordragelighed. PFLP er af USA[4] Canada,[5] Australien,[6] og EU[7] anset som en terrororganisation.
PFLP er den stærkeste kraft på den palæstinensiske venstrefløj og udgør den næststørste organisation i PLO. PFLP fører i dag ikke kun væbnet kamp, men arbejder også socialt, politisk og kulturelt. I flygtningelejrene i de besatte områder og i de arabiske nabolande driver PFLP skoler, kulturcentre, kvindeprojekter og meget andet. Mens PFLP tidligere boykottede valg til det palæstinensiske selvstyre, med henvisning til dens modstand mod Oslo-aftalen, stiller PFLP i dag op til både kommunalvalg og parlamentsvalg og får ca. 5% af stemmerne.
Oprettelse[redigér | rediger kildetekst]
Da staten Israel i 1948 blev oprettet på arabisk, engelsk besat jord, vidste kun de færreste uden for Mellemøsten, at der boede palæstinensere der. Målet med de palæstinensiske terrorangreb og flykapringer, der fra 1970 og nogle år frem blev gennemført af PFLP, Fatah, Sorte September og andre grupperinger, var, ifølge dem selv, at sætte Palæstina på verdenskortet. Allerede i 1972 tog PFLP’s ledelse dog afstand fra flykapringer og erklærede at PFLP’s væbnede kamp alene skulle rettes mod militære mål. Dette er stadigvæk PFLP’s linje, selv om der i løbet af PFLP’s snart 40-årige eksistens er begået utallige brud på denne politik.
PFLP havde andel i 1970’ernes og 80’ernes kamphandlinger i Israel. Efter Sovjets sammenbrud gik det styrkemæssigt ned ad bakke for PFLP. PFLP har dog stadig opbakning i den palæstinensiske befolkning. Det skyldes bl.a. at PFLP holder fast i kravet om flygtningenes ret til at vende hjem.
Forbindelse til Europa[redigér | rediger kildetekst]
Gennem de sidste 30 år har PFLP haft nære forbindelser til en lang række europæiske politiske partier og solidaritetsorganisationer som oftest af stærk socialistisk eller kommunistisk observans. Efter d. 11. september 2001 oprettede bl.a. USA og EU lister over terrororganisationer. På listerne figurerer knap 90 % af de palæstinensiske modstandsbevægelser. Herunder også PFLP der i 2002 blev optegnet på EU's terrorliste.
Forbindelser til Danmark[redigér | rediger kildetekst]
I 1969 oprettede Kommunistisk Arbejdskreds kontakt til Folkefronten til Palæstinas Befrielse. Flere KAK-medlemmer, herunder også den egentlige leder Gotfred Appel, rejste flere gange til Mellemøsten og mødte PFLPs ledelse. I 1970 tog to medlemmer af KAK på træningslejre i Jordan, hvor de blandt andet lærte at skyde, lave bomber og andre ting. Senere tog andre medlemmer af KAK ned til PFLP året efter.
KAK blev splittet i 1978, og hovedparten af medlemmerne fortsatte i den ny organisation Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe, bedre kendt som Blekingegadebanden.
Forbindelse til Venstresocialisterne[redigér | rediger kildetekst]
Partiet Venstresocialisterne (VS) havde et formaliseret samarbejde med PFLP, der gik via partiets internationale udvalg. I 1978 gennemførte Fatah et terrorangreb på Tel Avivs strand, der kostede 37 civile livet. Senere samme år blev aktionen blåstemplet af VS' hovedbestyrelse 16. april, hvor bl.a. den senere borgmester i København Per Bregengaard, det senere folketingsmedlem Mikael Waldorff og borgmester Villo Sigurdsson samt bl.a. senere teaterchef Litten Hansen deltog. I 1980 gentog Niels Hermind og Kit Broholm fra VS' Mellemøstgruppe støtten til aktioner, der også har civile som mål.[8]
VS' sympati for PFLP gjorde, at partiet i 1980 sendte en delegation til Mellemøsten. Delegationen bestod af Anne Grete Holmsgaard, der på det tidspunkt var medlem af Folketinget, Jakob Erle og Lone Johnsen, der begge var ledende medlemmer af partiet.
Delegationen mødte en række af PFLPs ledere, herunder Taysir Kuba, der var formand for PFLP's Internationale Komite og personligt havde budt Blekingegadebandens medlemmer velkommen på tidligere besøg. Sammen med Taysir Kuba og et medlem af PFLPs udenrigskomité Marwan Al-Fahoum, underskrev delegationen et "Joint Statement" på engelsk.
Denne fælles udtalelse var formet som en egentlig samarbejdsaftale og indeholdt en række aggressive formuleringer. I erklæringen hed det, at: "PFLP og VS bekræftede deres fælles opfattelse af den zionistiske stat som en racistisk enhed, der fungerer som imperialismens redskab. Begge parter bekræfter, at der ikke vil blive en løsning for det palæstinensiske folk, heller ikke det jødiske spørgsmål, uden en total destruktion af den zionistiske enhed." PFLP og VS' delegation udtrykte derefter deres tilslutning til Sovjetunionens politik og VS udtrykte sin varme støtte til PFLP: "Begge parter var enige om en fortsættelse af den palæstinensiske kamp i alle dens former."[9][10]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Popular Front for the Liberation of Palestine (1) Arkiveret 17. oktober 2011 hos Wayback Machine." Terrorist Group Symbols Database. Anti-Defamation League.
- ^ "Platform of the Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP) Arkiveret 1. februar 2012 hos Wayback Machine" (1969). From Walter Laqueur and Barry Rubin, eds., The Israel-Arab Reader (New York: Penguin Books, 2001).
- ^ "Background Information on Foreign Terrorist Organizations." Office of the Coordinator for Counterterrorism, United States Department of State
- ^ "Foreign Terrorist Organizations". U.S. Department of State. Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 9. november 2017.
- ^ "About the listing process". Arkiveret fra originalen 24. december 2018. Hentet 17. juli 2015.
- ^ "Israeli legal group threatens to sue Australian charity for funding terror group". Times of Israel. 14. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 23. marts 2016.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. januar 2016. Hentet 9. november 2017.
- ^ Bent Blüdnikow & Arne Notkin, "Terrorismens danske heppekor", Weekendavisen, 4. november 1994.
- ^ Regin Schmidt, PET's overvågning af politiske partier 1945-1989. PET-kommissionens beretning. Bind 7, København: Schultz 2009, s. 314-319. ISBN 87-91851-64-5
- ^ Mikkel Plum, Bombardér hovedkvarteret! Hvad venstrefløjen sagde, skrev og bedrev fra Stalins død til efter Murens fald, København: Gyldendal 1999, s. 260-263.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |