Portal:Zoologi/Månedens artikel
2007[rediger kildetekst]
Oktober - Afrikansk skovelefant[rediger kildetekst]
Afrikansk skovelefant (Loxodonta cyclotis) tilhører slægten Loxodonta i elefantfamilien (Elephantidae), en gruppe som omfatter verdens største landlevende pattedyr. Denne elefanttype blev indtil for ganske nylig regnet som en underart til den afrikanske savanneelfant, men Dnatest har vist at der findes to elefantarter i Afrika. Skovelefanten udgør derfor sammen med sin nærmeste slægtning de eneste to nulevende arter i Loxodonta. Skovelefanten tilhører den såkaldte afrikanske megafauna, men artens middelstørrelse er mindre end savanneelefantens. Begge køn har stødtænder, men hannens er størst.
Længe troede man at skovelefanten og savanneelefanten tilhørte samme art, men ny forskning har bekræftet at det ikke er tilfældet. Studier af de afrikanske elefanters arvemateriale har dog vist at den afrikanske skovelefant måske skal regnes som en selvstændig art. Skovelefanten udgør formentlig omkring 1/3 af alle elefanter i Afrika i dag, men dette er kun passeret på estimater. Foreløbig kendes tre distinkte populationer i Congobassinet. Skovelefanten er endnu ikke alment anerkendt som en selvstændig art, især har IUCN African Elephant Specialist Group indtil videre været afventende med at bekræfte dens status.
November - Ingenting[rediger kildetekst]
December - Spækhugger[rediger kildetekst]
Spækhuggeren (Orcinus orca) er ikke bare en hval, men også den største delfinart i verden. Den er geografisk set det næstmest udbredte pattedyr på jorden (næst efter mennesker) og findes i alle jordens have, fra de isnende arktiske regioner til varme tropiske have. Den er også et af de mest fleksible rovdyr, der spiser fisk, havskildpadder, havfugle, hajer, sæler, søkøer og endda andre tandhvaler. Sammenlagt placerer det spækhuggeren øverst i den maritime fødekæde. Spækhuggere er ligeledes kendt for at angribe bardehvaler, især gråhvaler og blåhvaler.
Spækhuggeren er et imponerende havpattedyr med et frygtindgydende ry, der går så langt tilbage som til Gaius Plinius Secundus' udgivelse af Naturalis Historia i år 77. Der har ikke været nogen rapporterede tilfælde af angreb på mennesker i naturen, bortset fra et enkelt tilfælde hvor en dreng i Alaska blev ramt, men ikke bidt, mens han svømmede. Der har dog været isolerede tilfælde, hvor tilfangetagne spækhuggere har angrebet deres trænere i delfinarier og akvarier.
2008[rediger kildetekst]
Januar - Rådyr[rediger kildetekst]
.jpg)
Rådyret (Capreolus capreolus) er Europas mindste hjorteart, den er meget almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark. Man har fundet rådyrknogler i Danmark helt tilbage fra for 8.000 år siden.
Braklægning og skovrejsning har givet råvildtet bedre leveforhold, og det anslås, at der er op imod en halv million rådyr i Danmark i dag. På grund af den større bestand er jagtudbyttet også steget, og der skydes nu over 100.000 stykker råvildt årligt, uden at bestanden falder.
Rådyret trives alle steder hvor der er gode græsningsmuligheder og samtidig mulighed for skjul i form af småskove og krat og er dermed meget tilpasningsdygtigt, selv til vores kulturlandskab i Danmark. At rævebestanden de senere år har været plaget af skab har sikkert medvirket til rådyrets fremgang, da rævene normalt tager omkring 60% af rålammene i en sæson. Kun på enkelte øer findes rådyret ikke. Andre steder – f.eks. på Bornholm – er en bestand blevet genopbygget ved udsætning, efter det blev udryddet på grund af rovdrift. Parringssæsonen er i juli-august. Hannen kaldes en buk, mens hunnen kaldes en rå, de bliver kønsmodne omkring etårsalderen. I det fri kan et rådyr blive omkring 10-12 år, mens det i fangenskab kan blive op til 17 år gammelt.
2016[rediger kildetekst]
Februar - Zoologisk have[rediger kildetekst]
En zoologisk have, zoo eller dyrepark er et sted, hvor både vilde og tamme dyr holdes i indhegninger eller bure, så besøgende kan se dem. En zoologisk have bruges oftest til at vise dyr frem, som ellers ikke er tilgængelige i det pågældende land.
Nogle zoologiske haver holder sjældne dyr, som de forsøger at få til at yngle, i håb om at opretholde dets eksistens. Blandt de største er Berlin Zoo (Tyskland), Bronx Zoo (USA), Henry Doorly Zoo (USA), Moskva Zoo (Rusland), Plzeň Zoo (Tjekkiet), San Diego Zoo (USA) og Tierpark Berlin (Tyskland).
Maj - Den baktriske kamel[rediger kildetekst]
Juni - Cirkus[rediger kildetekst]
I denne antikke betydning svarer det romerske circus til det græske ord hippodrom, der er betegnelsen for en hestevæddeløbsbane i antikkens Grækenland
I vor tid er cirkus dog lidt mere fredeligt, da det oftest er omrejsende artister, der optræder med eksotiske dyr med indlærte numre, akrobatik og klovnenumre. Cirkus associeres som oftest med musikstykket Gladiatorernes indtog.
Juli - Kryptozoologi[rediger kildetekst]
Kryptozoologiens dyr falder i tre grupper:
- Velkendte dyr på mærkelige steder som løven på Fyn og lossen i Stenderupskovene ved Kolding.
- Officielt uddøde dyr som den tasmanske pungulv, der officielt uddøde i 1936. Eller den mystiske dinosaur-lignende Mokele Mbembe, der skulle leve i søen Lake Tele i Den Demokratiske Republik Congo.
- Fantasivæsener, havuhyrer, søslanger og afskyelige snemænd m.fl.
Cand.scient. Lars Thomas er Danmarks eneste kryptozoolog; han har skrevet flere bøger om emnet.
Zoologen Bernhard Heuvelman siges at have opfundet begrebet kryptozoologi. Kryptozoologien regnes ofte som en pseudovidenskab, da nogle kryptozoologer har en antropologisk indgangsvinkel til emnet.
August - Antrozoologi[rediger kildetekst]
Kryptozoologiens dyr falder i tre grupper:
- Velkendte dyr på mærkelige steder som løven på Fyn og lossen i Stenderupskovene ved Kolding.
- Officielt uddøde dyr som den tasmanske pungulv, der officielt uddøde i 1936. Eller den mystiske dinosaur-lignende Mokele Mbembe, der skulle leve i søen Lake Tele i Den Demokratiske Republik Congo.
- Fantasivæsener, havuhyrer, søslanger og afskyelige snemænd m.fl.
Cand.scient. Lars Thomas er Danmarks eneste kryptozoolog; han har skrevet flere bøger om emnet.
Zoologen Bernhard Heuvelman siges at have opfundet begrebet kryptozoologi. Kryptozoologien regnes ofte som en pseudovidenskab, da nogle kryptozoologer har en antropologisk indgangsvinkel til emnet.
September - Ingenting[rediger kildetekst]
Oktober - Palæozoologi[rediger kildetekst]
2017[rediger kildetekst]
Januar - August - Ingenting[rediger kildetekst]
September - Oligodon huahin[rediger kildetekst]
Oligodon huahin er kun kendt fra 7 levende eksemplarer fundet i typelokalitetet, indenfor et område på ca. 1000 m2, og derfor er artsdistribution lidt kendt. Det må nævnes, at et ferskt, dødt 8. eksemplar senere blev fundet ca. 12 km (luftlinje) fra typelokalitetet i anden type skov og højde. Dette eksemplaret var ca. 50 mm længere end det største brugte i artsbeskrivelsen. Holotypen og paratypene blev alle funnet i Hua Hin distriktet, Prachuap Khiri Khan provinsen, Thailand. Arten regnes nu som endemisk for Hua Hin distriktet, da arten kun er observeret der.
Oktober - Ottearmede blæksprutter[rediger kildetekst]
2018[rediger kildetekst]
Januar - Isbjørn[rediger kildetekst]
Februar - Carl von Linné[rediger kildetekst]
Isbjørnen (latin: Ursus maritimus) er en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kg, hvilket gør den til den største bjørneart. Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, unge hvalrosser, hvidhvaler, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød – også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, f.eks. på Svalbard.
Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live, når føden er knap, og fantasi må til. Isbjørnen er større og længere end de øvrige bjørne, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre bjørnes og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at isbjørnen næsten udelukkende lever af kød, mens andre bjørne også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser. (Læs mere..)
Marts - Ulv[rediger kildetekst]
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større.
Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et alfapar og dets voksne afkom. Ulven er en typisk topprædator i sit område, med kun mennesker og tigre som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper. De kan desuden leve af ådsler og af husdyr som kvæg, og omkring mennesker kan de gå i affald.
Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris): For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.
Ulven er et af verdens bedst kendte og velundersøgte dyr, og der er sandsynligvis skrevet flere bøger om den end om nogen anden dyreart. Den har en lang historie med mennesker, både som jaget i de fleste hyrdesamfund på grund af dens trussel mod husdyr og som respekteret i nogle landbrugssamfund såvel som blandt jæger-samlere. Selvom frygten for ulven er udbredt hos mange mennesker, har størstedelen af de dokumenterede angreb på mennesker været forbundet med ulve der led af rabies. Der findes eksempler på at ulve der ikke er smittede af rabies har angrebet og dræbt mennesker, hovedsageligt børn, men dette er usædvanligt, eftersom ulve normalt holder sig på afstand af mennesker grundet deres skyhed som følge af den menneskelige forfølgelse.(Læs mere..)
September - Spækhugger[rediger kildetekst]
Spækhuggeren (latin: Orcinus orca) er en tandhval, der tilhører delfinfamilien og er den største delfinart i verden. Den er efter areal det næstmest udbredte pattedyr på jorden (efter mennesket) og findes i alle jordens have, fra de arktiske regioner til de tropiske have. Den lever af både fisk, havskildpadder, havfugle, hajer, sæler, søkøer og endda andre tandhvaler, hvilket placerer spækhuggeren øverst i den maritime fødekæde. Spækhuggere er ligeledes kendt for at angribe bardehvaler, især gråhvaler og blåhvaler.
Spækhuggeren er især koncentreret i det nordøstlige Stillehav, hvor Canada kurver ind i Alaska, ud for Island og ud for det nordlige Norge. De ses regelmæssigt ud for Antarktis, helt op til polarisen, og det antages at de også lever under polarisen og overlever ved at trække vejret i luftlommer, på samme måde som hvidhvalen. I Arktis ses den dog sjældent om vinteren og kommer ikke tæt på isen. Om sommeren er den dog at finde der.
Dag-til-dag-aktiviteterne for spækhuggere inddeles typisk i fire aktiviteter: jagt, transport, hvile og socialisering. Spækhuggere er generelt entusiastiske i deres socialisering, med et bredt spektrum af aktiviteter der er synligt over vande. Føden for spækhuggere er meget varieret blandt de enkelte populationer. Populationer der lever i standflokke jager omtrent 30 forskellige arter af fisk, især laks, sild og tun. Hajer, op til og med den store hvide haj, bliver spist for deres næringsrige lever. Andre havpattedyr, inkl. de fleste arter af sæler og søløver, bliver taget af populationer af vandreflokke. Hvalrosser og havoddere bliver sjældnere fanget. Adskillige fuglearter bliver også spist, inkl. pingviner, skarver og måger. Blæksprutter og rokker er også et yndet bytte.
Spækhuggeren er den eneste tandhval, der regelmæssigt jager andre tandhvaler. Toogtyve arter er blevet observeret som bytte, enten gennem undersøgelse af maveindhold, undersøgelse af armærker på byttedyrene, eller fra direkte observationer af jagten. Grupper af spækhuggere vil endda gå efter større hvaler som gråhvaler eller blåhvaler. En gruppe af spækhuggere angriber en ung hval ved at jage den og dens mor igennem vandet og udmatte dem.
Der har også været et enkelt dokumenteret tilfælde af mulig spækhuggerkannibalisme. Et studie af V. I. Shevchenko i tempererede vande i det sydlige Stillehav i 1975 omtaler to hanners maver, der indeholdt rester af andre spækhuggere. Af de tredive spækhuggere fanget og undersøgt i denne undersøgelse havde 11 tomme maver – en usædvanlig høj procentdel, hvilket indikerer at spækhuggerne blev tvunget til kannibalisme pga. mangel på føde.
Oktober - Rødlos[rediger kildetekst]
Rødlossen (latin: Lynx rufus) er et nordamerikansk pattedyr i kattedyrfamilien. Med sine cirka 13 anerkendte underarter strækker rødlossens udbredelse sig fra det sydlige Canada til det nordlige Mexico og omfatter dermed størstedelen af USA's fastland. Rødlossen er et tilpasningsdygtigt rovdyr, som både holder til i skovområder, halvørkener, sumpe og i udkanten af skove og byer.
Til trods for omfattende jagt, både for sportens skyld og pelsen, har bestanden holdt sig stabil. Det sky rovdyr forekommer i de nordamerikanske indianeres mytologi og i de europæiske nybyggeres folklore.
Rødlossen menes at have udviklet sig fra den europæiske los, som indvandrede til Nordamerika via Bering-landbroen under pleistocæn med stamfædre, der ankom så tidligt som for 2,6 millioner år siden. Den første bølge vandrede til det sydlige af Nordamerika og blev snart isoleret fra det nordlige af isdække. Denne population udviklede sig til den moderne rødlos for omkring 20.000 år siden. En anden population ankom fra Asien og slog sig ned i det nordlige Nordamerika, hvor den udviklede sig til den moderne canadiske los. Parring mellem disse to arter forekommer undertiden og giver hybridkatte.
Historisk set har rødlossen været udbredt fra det sydlige Canada over USA og så langt mod syd som til den mexicanske stat Oaxaca, og den findes fortsat i det meste af dette område. Udbredelseskort viser typisk en lomme i Midtvesten og i det nordøstlige USA, hvor den ikke længere menes at findes, herunder det sydlige Minnesota, det østlige South Dakota og meget af Missouri, primært som følge af habitatændringer som følge af moderne landbrugspraksis. Man mente heller ikke, at rødlossen fandtes mere i det vestlige New York og Pennsylvania, men i de senere år er der flere rapporter om, at den er set (herunder døde eksemplarer) i den sydvestlige og den centrale del af staten New York. Endvidere er den blevet set i det nordlige Indiana, og der er blevet dræbt et eksemplar i Albion, Michigan. I begyndelsen af marts 2010 blev en rødlos set (og senere fanget af dyreværnsmyndigheder) i et lukket parkeringsanlæg i centrum af Houston, Texas, og i august og september samme år blev der meldt om observationer af rødlosser i forstæder til Houston.