Portal:Historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Historie Portal Banner.jpg
Redigér  

Historieportalen

P history.png

Historiefaget er en del af det humanistiske vidensområde, og som sådan er det et fag, der beskæftiger sig med begreber som forståelse og fortolkning (se hermeneutik). Videnskabelig sandhed inden for disse fag kan ikke måles og vejes, men historiske hypoteser kan eventuelt afkræftes ved, at det lykkes at finde ny viden (se Karl Popper).

Det videnskabelige stofområde, historie, drejer sig om udforskning af begivenheder, udviklingsforløb, motivationer og årsagssammenhænge, som er en del af fortiden. For at kunne nå frem til viden om disse fortidige forhold må man benytte sig af alt tilgængeligt: fortidens bygninger, redskaber, meddelelser og kulturelle frembringelser af enhver art, som endnu er bevaret. Disse spor kaldes "kilder".

Redigér  

Underportaler

Redigér  

Dagen i dag

Den 10. november:

United States Marine Corps Emblem


Redigér  

Bidrag

Du kan bidrage til at gøre historiedækningen endnu bedre ved at:

Tilmeld dig gerne som bidragyder ved at føje dit navn til deltagerlisten på historieportalen.

Redigér  

Kategorier

Redigér  

Lovende artikler

1. verdenskrig • Andet slag ved Bull Run • Al-Andalus • Amerikanske borgerkrig • Den amerikanske uafhængighedskrig • Berlins historie • Terrorangrebet i Beslan  • Calvin Coolidge • Den danske Guldalder • Danmarks historie • Danmarks historie (1901-1945) • Darfur-konflikten • Adolf Eichmann • Andet slag om el-Alamein • Den filippinske revolution • Finlands generobring af Det Karelske Næs (1941) • Flådestation Holmen • Fortsættelseskrigen • Den fransk-preussiske krig • Frankerriget • Germansk religion • Slaget ved Gettysburg • Slaget ved Gettysburg, Første dag • Adolf Hitler • Højmiddelalder • Kapkolonien Karl Martell • Kristian Erslev • Landboreformerne‎ • Robert E. Lee • Oldtidens Grækenland • Operation Barbarossa • Operation Perch • Felttoget i Polen i 1939 • Franklin Delano Roosevelt • Slaget om Grækenland • Slaget ved Shiloh • Invasionen af Sicilien • Slaget om Atlanten (1939-1945) • Luftslaget om England • Slaget om Frankrig • Slaget ved Poitiers • Johann Friedrich Struensee  • Trinitytesten • Harry S. Truman • Felttoget i Tunesien • Tysklands flag • Tysklands historie (1814–1871) • Vestfronten i 1. Verdenskrig • Vietnamkrigen • Vikingetiden på Færøerne • Yom Kippur-krigen • Østfronten under 2. verdenskrig • Østrigs historie

Redigér  

Udvalgt artikel

Duke-of-Marlborough-signing-Despatch-Blenheim-Bavaria-1704.jpg

Slaget ved Blenheim, der blev udkæmpet den 13. august 1704, var et stort slag i den Spanske Arvefølgekrig. Ludvig 14. af Frankrig forsøgte at slå den tyske kejser Leopold 1. ud af krigen ved et af besætte Wien, hovedstaden i det habsburgske rige, og opnå en fordelagtig fredsaftale. Wien var i alvorlig fare. Kurfyrst Maximilian 2. Emanuel af Bayern og marskal Marsins styrker i Bayern truede vestfra og marskal Vendômes store armé i Norditalien udgjorde en alvorlig trussel med en mulig offensiv gennem Brennerpasset. Wien var også under pres fra Rákóczis ungarske oprør østfra. Hertugen af Marlborough indså faren og besluttede at komme Wien til undsætning ved at marchere sine styrker sydpå fra Bedburg og hjælpe med til at fastholde kejser Leopold i den store alliance.

En kombination af vildledning og fremragende administration - der skulle skjule hans sande bestemmelsessted for både venner og fjender betød at hertugen af Marlborough uhindret kunne marchere 400 km fra Nederlandene til Donau på fem uger. Efter at have sikret sig Donauwörth ved Donau, forsøgte englænderen at komme i kamp med kurfyrstens og Marsins hær inden Marskal Tallard kunne nå at bringe forstærkninger frem gennem Schwarzwald. De fransk-bayerske hærførere var imidlertid tilbageholdende med at kæmpe før de følte sig tilstrækkelig stærke, derfor begyndte de allierede at plyndre Bayern for at tvinge dem i kamp. Taktikken lykkedes ikke, men da Tallard ankom for at afstive kurfyrstens hær og prins Eugen af Savoyen ankom med forstærkninger til de allierede kom de to hære endelig i kamp ved bredden af Donau i og omkring landsbyen Blindheim. Et betydeligt antal danske hjælpetropper deltog i slaget på allieret side.

Slaget ved Blenheim huskes som et af vendepunkterne i den Spanske Arvefølgekrig. Den overvældende allierede sejr sikrede Wien mod den fransk-bayerske hær og forhindrede således at den store alliance brød sammen. Bayern blev slået ud af krigen, og Ludvig den 14.'s håb om en hurtig sejr blev slukket. Frankrig havde tab på over 30.000, inklusiv den øverstkommanderende, Marskal Tallard, som blev ført til England som fange. Inden kampagnen i 1704 sluttede havde de allierede erobret Landau foruden byerne Trier (Trèves) og Trarbach ved Mosel som forberedelse af det følgende års felttog ind i selve Frankrig.     ... læs mere

Redigér  

Udvalgt billede

Bundesarchiv Bild 194-0101-04, Care-Paket.jpg

Ungt tysk par med indholdet af en CARE-pakke. Mellem 1946 og 1960 udleveredes ca. 10 mio. amerikanske CARE-pakker til familier i Tyskland, Østrig og andre europæiske lande. Næringsværdien i en CARE-pakke var ca. 40.000 kcal.

Redigér  

Vidste du at...

Question mark alternate.png
Redigér  

Gode artikler

Redigér  

Fremragende artikler


Redigér  

Oversigter over historiske artikler i Wikipedia

Historiske personer, Årstal og kronologier

Historie efter epoker og temaer

Enkelte staters historie

Temaer