Portal:Kristendom/Månedens artikel/Arkiv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hvis månedens artikel på forsiden ikke viser denne måneds artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Jesus fra Nazaret er en skikkelse af stor religiøs betydning, der ifølge de kristne overleveringer levede i Israel fra ca. 7-4 før vor tidsregning til år ca. 30-33. Ifølge Det Nye Testamente er han Guds søn, og kristne kalder ham også for Jesus Kristus eller simpelthen Kristus.
De almindeligt accepterede kilder til Jesu liv er de fire kanoniske evangelier i Bibelen: Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet, og Johannesevangeliet. De fleste historikere er enige om at Jesus var fra jøde fra Galilæa, blev anset som skriftkyndig og af nogle opfattet som i stand til at helbrede syge og opvække døde. Han blev døbt af Johannes Døberen og blev korsfæstet i Jerusalem på ordre fra den romerske guvernør, Pontius Pilatus pga. beskyldninger om landsforræderi og gudsbespottelse. Historikere lægger forskellig vægt på evangeliernes troværdighed, men de mest forsigtige er dog enige i at vi er på fast historisk grund i forhold til visse grundlæggende begivenheder omkring Jesu liv.
Daniels Bog er en af bøgerne i Det Gamle Testamente i Bibelen og en kilde til jødernes historie i perioden under det babyloniske fangenskab. Bogen er opkaldt efter Daniel, en af de fire store profeter i den jødiske Tanakh og i Det Gamle Testamente, og er opdelt i to adskilte dele. Kapitel 1-6 indeholder historien om Daniel, som føres i eksil i Babylon sammen med sine tre venner, for at de kan blive undervist i babylonisk sprog og kultur. Daniel bliver på grund af sine strålende evner rådgiver for den daværende konge, Nebukadnesar II, som regerede 605-562 f. Kr., og det beskrives, hvordan Daniel senere bliver smidt i løvenkulen, men overlever. Anden del, kapitel 7-12, består af fire syn i form af Daniels drømme, som indeholder forskellige fremtidssyner og hans apokalyptiske profetier.
Kapitel 11 i Daniels Bog har været genstand for store diskussioner og uenigheder blandt bibelfortolkere. Kapitlet indeholder i detaljer beretningen om de historiske begivenheder i Palæstina fra Daniels tid, som dateres til 586 f.Kr. hvor jøderne blev ført i eksil til Babylon, og frem til det Makkabæiske oprør, omkring 165 f.Kr. Mange har foreslået at Daniels Bog er et fingeret historisk skrift fra 165 f.Kr., som giver sig ud for at være meget ældre og profetisk. I modstrid med dette fastholder andre at det er Guds åbenbarede ord Daniel talte og fastholder dermed den ældre datering.
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien. Det var det første økumeniske koncil, hvor biskopper fra hele den kristne kirke var samlet. Koncilet blev sammenkaldt af kejser Konstantin. Han var selv ved at konvertere til kristendommen; akkurat hvor lang den proces var er genstand for debat.
Koncilet blev inledt den 20. maj 325, og afsluttet den 25. juli. Den sidste dag blev 20-årsjubilæet for kejserens indsættelse fejret.
Hovedtemaet for koncilet var arianismen. Tidligere lokale konciler havde også diskuteret kætterier, men koncilet i Nikæa markerer noget nyt; tidligere havde man bare vedtaget defensive tiltag, mens der nu fremkom en mere offensiv holdning. Man gik også mere i detaljer i teologiske spørsmål end tidligere. I tillæg diskuterede man praktiske spørgsmål omkring fejringen af påske, forholdet til frafaldne kristne, gyldigheden af dåb foretaget af kættere og andre temaer.
Martin Luther, (oprindeligt efternavn Luder) (10. november 1483 i Eisleben, Tyskland – 18. februar 1546 i Eisleben) var tysk munk, reformator og teolog. Han blev katolsk præst i augustiner-eremitternes orden, som gav ham en grundig uddannelse og senere førte til, at han blev professor ved universitetet i Wittenberg. Tidligt i 30-årsalderen udviklede han teologiske synspunkter om kirkens myndighed, sakramenterne og om mennesket og dets forhold til Gud, som sammen med hans afstandtagen fra kirkelige misbrug (f.eks. af den måde, aflad blev praktiseret på) gav stødet til reformationen og dannelsen af de evangelisk-lutherske kirker. Starten på reformationen opgives traditionelt som 31. oktober 1517, der var den dag, hvor han udsendte sine kendte teser mod afladspraksisen. Men i sig selv repræsenterede denne hændelse ikke noget skelsættende brud. Derimod udviklede striden mellem Luther og hans modstandere sig efterhånden i retning af teologisk mere centrale anliggender, hvilket i løbet af få år frembragte et uigenkaldeligt brud.
Første Mosebog også kaldet Genesis (hebr. בראשית Bereshit "I begyndelsen", gr. Γένεσις Génesis "Begyndelse") er den første bog i Bibelen, både den jødiske Tanakh og kristendommens Gamle Testamente, hvor den udgør første del af Pentateuken - samlingen af de fem mosebøger. Første Mosebog er kanonisk litteratur i kristendommen, jødedommen og i mindre grad islam.
Bogen er inddelt i 50 kapitler. De første elleve kapitler udgør den såkaldte urhistorie, som bl.a. indeholder beretningen om verdens og de første menneskers skabelse, syndefaldet og Adams og Evas efterfølgende udstødelse fra Edens have, Kains drab på sin broder Abel, Noas Ark og Babelstårnet.
De sidste 39 kapitler indeholder historierne om de tre patriarker: Abraham, Isak og Jakob. Disse historier beretter bl.a. om Guds udvælgelse af Abram, som kom til at hedde Abraham, og Guds løfte til Abraham om, at alle jordens folk ville blive velsignet gennem hans afkom (1 Mos 12,3), Sodomas og Gomorras udslettelse, Abrahams ofring af sin egen søn Isak og Jakobs kamp med englen. Bogen beretter derudover også generelt om det israelittiske folks forhistorie. Bogen ender med, at efterkommerne af Jakob (også kaldet Israel) rejser til Ægypten, hvor de etablerer et godt forhold til den daværende farao.
Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundliggende kanoniske skrifter i bl.a. jødedommen og kristendommen, dog er den jødiske bibel, også kaldet Tanakh, ikke identisk med den kristne bibel, som beskrives her. Desuden er der inden for kristendommen variationer i antallet og indholdet af Bibelens bøger.
Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele. Den første del, Det Gamle Testamente, er næsten identisk med den hebraiske bibel, og blev oprindeligt inddelt i tre hoveddele Torah (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Den anden hoveddel, Det Nye Testamente, indeholder de særligt kristne skrifter, og er skrevet i det første århundrede e. Kr. Bibelen indeholder i nogle kirkesamfund yderligere de Deuterokanoniske Bøger, som i den katolske og ortodokse kirke medregnes til Det Gamle Testamente, men som generelt ikke regnes for kanoniske af jøder og protestanter, og i de fleste protestantiske bibler udelades de da også helt. De deuterokanoniske skrifter findes bl.a. i Septuaginta, den tidligste græske oversættelse af Tanakh med rødder helt tilbage til det 3. århundrede f.Kr., der bl.a. udgjorde de første kristnes bibel, hvorimod apokryferne ikke er at finde i den hebraiske bibel.
Bibelen indeholder skrifter af mange forskellige genrer som for eksempel jura, poesi, historie og profeti. Bibelens bøger inddeles i protestantisk tradition i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling var ikke at finde i de oprindelige tekster, men er kommet til efterhånden som det på grund af deres religiøse brug blev nødvendigt at kunne henvise mere nøjagtigt til steder i teksterne.
Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Den 31. december 2006 er hele Bibelen oversat til 429 forskellige sprog og dele af Bibelen, oversat til i alt 2.426 sprog.
Trinitatis Kirke ligger på Landemærket 2, ud mod Købmagergade, over for Regensen, i Københavns centrum. Kirken er en del af det såkaldte Trinitatis kirkekompleks, som ud over kirken omfatter det tidligere universitetsbibliotek, nu udstillingslokale, på en etage over kirken, samt det astronomiske observatorium Rundetårn. Denne artikel handler primært om kirken.
Grundstenen blev lagt 7. juli 1637, og den første del, Rundetårn, var færdig i 1642, ihvertfald hvis man skal tro den berømte rebus på tårnets facade. Kirken blev først indviet 1. juni 1656, Trinitatis søndag, og biblioteket fulgte 7. juli 1657, altså på 20-årsdagen for grundstensnedlæggelsen. I denne periode nåede tre bygmestre at have ansvaret for byggeriet, nemlig Hans van Steenwinckel den yngre, Leonard Blasius og Albertus Mathiesen.
Portal:Kristendom/Månedens artikel/Juni 2008
Portal:Kristendom/Månedens artikel/Juli 2008
Portal:Kristendom/Månedens artikel/August 2008
