Postverk Føroya

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Znak C-2.svg Óðinshædd 2, FO 100 Tórshavn
Postverk foroya logo.jpg
Frimærke, udgivet i anledning af grundlæggelsen af Postverk Føroya 1976

Posta (før Postverk Føroya) er Færøernes postvæsen. Hovedposthuset er på ”Óðinshædd” i Tórshavn, hvorfra posten fordeles til de 34 posthuse. Derfra bliver posten bragt ud til de ca. 17.000 husholdninger af ca. 90 postbude.

Posta er en af landets største virksomheder med ca. 290 medarbejdere, som arbejder i seks forskellige afdelinger, deriblandt Frimærkeafdelingen.

Den 16. december 2005 blev Postverk Føroya omdannet til aktieselskabet P/F Postverk Føroya.

De første færøske frimærker blev udgivet den 30. januar 1975. Samtidig begyndte den danske regering og det færøske landsstyre at forhandle om overtagelse af postvæsenet på Færøerne. Det førte til, at det færøske hjemmestyre den 1.april 1976 overtog postvæsenet på Færøerne.

Der er ca. udgivet 600 færøske frimærker (2006). Danmark er Filateliafdelingens største marked med næsten 40 % af det samlede salg til udlandet. Dernæst kommer Tyskland med ca. 17 %. Salget af frimærker på Færøerne er ca. 2 % af den samlede omsætning.

Filateliafdelingens opgave er at producere frimærker til Posta og at markedsføre og sælge frimærker til samlere – særlig i udlandet.

Posta Faroe[redigér | redigér wikikode]

Den 6 august 2009 skiftede Postverk Føroya navn til Posta og internationalt markedføres de færøske frimærker under navnet Posta Faroe Islands.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Don Brandt: Færøernes frimærker og historie. Postverk Føroya 2006, Tórshavn

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]