Povl Baumann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Linoleumshusets karakteristiske murværk (1931)

Povl Erik Raimund Baumann (født Poul (9. november 1878 i København3. juli 1963 i Tibirke) var en dansk arkitekt, der var en væsentlig skikkelse i nyklassicismen og funktionalismen. Han var bl.a. medstifter af og formand for Den frie Architektforening.

Han var søn af translatør Heinrich Johann Raimund Baumann og Julie Augusta f. Riise.

Baumann blev student (Lyceum) 1897 og cand.phil. 1898. Dernæst læste han til bygningsingeniør på Polyteknisk Læreanstalt i tre semestre 1897-98, hvorefter han skiftede til Teknisk Skole i København 1899-1901. Samtidig var han i murerlære 1899-1900. Han blev optaget på Kunstakademiet i 1900, men utilfreds med undervisningen stoppede han allerede 1902 og meldte sig som elev hos P.V. Jensen Klint og tegnede samtidig hos Gotfred Tvede, Martin Borch og Johannes Magdahl Nielsen.

Han foretog ruinopmålinger i LindosRhodos for Carlsbergfondets udgravningsekspedition 1903-05, arbejdede hos P.V. Jensen Klint og derefter meget selvstændigt hos Axel Preisler, Ulrik Plesner og hos professor Heinrich WenckDSBs tegnestue 1908-10. Han modtog Akademiets stipendium 1907, og hans bygninger opnåede tre præmieringer af Gentofte Kommune samt 10 præmieringer af Københavns Kommune.

Baumann havde egen tegnestue fra 1910. Han stiftede Den fri Architektforening 1909 og var formand for den til dens opløsning i 1919, han var medlem af Akademiraadet 1922-1949, af bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening 1940-42, formand for Statens Bygningsråd 1931-43 og medlem af 4-mandsudvalget for saneringen af Borgergade-kvarteret 1942. Han var desuden teknisk konsulent for Statens Bygningsdirektorat 1943-48, ekstraordinær lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole 1943-46 samt medlem af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum 1948-52. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Baumann var i Berlin 1907, i London og omegn 1910, 1914, i Stockholm 1917, 1918, i Sydtyskland 1921, i Paris 1926, i Italien 1928, 1930, 1931, igen i London 1930 og i Holland og Belgien 1938.

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1931, 1936 og 1939-40, og hans værker blev posthumt udstillet på Nordisk Klassicisme 1919-1930, Kunsthallen Nikolaj, København 1983.

Povl Baumann giftede sig 20. november 1913 i København med Elisabeth Christine Roerup (18. september 1888 i København – 15. maj 1971 i Hillerød), datter af organist, pianostemmer Niels Otto Roerup og Anna Christine Elisabeth Jensen.

Han er begravet i fællesgraven på Bispebjerg Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Jenle (1907)
Ved Vesterport (1931)
Storgården (1935)

Projekter[redigér | redigér wikikode]

Skriftlige arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • "Om Murerhaandværkets Æstetik" i: Architekten, 1944

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur om Baumann[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Erling Langkilde, Arkitekten Povl Baumann, 1878-1963: en boligbyggeriets fornyer og fortolker: memoirer & miljø, København: Arkitektens Forlag 1991.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]