Præfrontale cortex

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
hjernens områder

Den præfrontale cortex er den forreste del af hjernens frontallapper, også kaldet pandelapperne. Hjernen deles i pandelap, tindingelap, isselap og nakkelap. Pandelappen deles i en øvre og nedre del. Den præcise størrelse og beliggenhed og navnlig afgrænsning af den anatomiske struktur er omdiskuteret. Området ligger foran de motoriske og præmotoriske områder. Lidt enkelt sagt ligger området foran og øverst i hjernen.

Den præfrontale cortex medvirker til planlægning af sammensat erkendelse, udtryk for personlighed, beslutningstagning samt tilpasning af passende social adfærd. I dette område foregår samordning af tanker og handlinger i overensstemmelse med den indre målsætning.

Funktioner[redigér | redigér wikikode]

Psykologisk omtales området som center for eksekutive funktioner. Hvad disse er og hvordan de defineres, er til diskussion blandt hjerneforskere og psykologer.[1] Der kan være tale om evnen til at:

  • Differentiere modstridende tanker
  • Bestemme, hvad der er godt og skidt
  • Vurdere, hvad der er godt, og hvad der er bedre
  • Vurdere ligheder og forskelle
  • Finde frem til konsekvenser af handlinger
  • Planlægge handlinger
  • Udøve social selvkontrol, altså at kunne udsætte behov.

Mange forskere mener, at personligheden og den præfrontale cortex' funktioner er kædet sammen. Dette er omdiskuteret.

Forbindelser[redigér | redigér wikikode]

Den præfrontale cortex har talrige forbindelser til den øvrige del af hjernen. Disse forbindelser er såvel udgående som indgående. Hjernestammens RAS-system samt det limbiske system er vigtige i den sammenhæng. Der er således forbindelse til regulering af vågenhedsniveauet og via det limbiske system forbindelse til emotioner, panik, raseri, kamp/flugt og basale seksuelle responser.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ehlers, Lise, 2000 "De gådefulde frontallapper"