Præstø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Præstø
Byvåben Købstadssegl
Præstøs våben.png
Præstøs segl.jpg
Præstø Kirke - set fra vest.jpg
Kirken set fra vest
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Sjælland
Kommune: Vordingborg Kommune
Sogn: Præstø Sogn
Postnr.: 4720 Præstø
Demografi
Præstø by: 3.808[1](2014)
Kommunen: 45.295[1](2014)
 - Areal: 621,00 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.vordingborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°7′14″N 12°2′37″E / 55.12056°N 12.04361°Ø / 55.12056; 12.04361

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Præstø. Opslagsordet har også anden betydning, se Præstø (ø).

Præstø er en gammel købstad og havneby på Sydsjælland med 3.808 indbyggere (2014)[1], beliggende 20 km syd for Faxe, 25 km sydøst for Næstved og 17 km nordøst for Vordingborg. Byen ligger i Vordingborg Kommune og hører til Region Sjælland.

Præstø hører til Præstø Sogn, og Præstø Kirke ligger i byen. Den forholdsvis store kirke med 2 skibe var tidligere en del af et kloster, der tilhørte Antoniterordenen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Præstø blev anlagt på en ø, som havde bro over til Sjælland. Byen hørte til Skovkloster - det senere Herlufsholm - i den tidlige Middelalder, men overgik til Kronen i 1353. Den fik købstadsrettigheder i 1403 og kunne således fejre 600-års jubilæum med besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik i 2003.

Byen har en naturhavn ved Præstø Fjord, som skærmes mod Faxe Bugt af den langstrakte halvø Feddet. Præstø blev anløbet af mange hanseatiske skibe og handlede flittigt på det skånske sildemarked. Byen ramtes i 1600-tallet af stormflod, flere store brande og svenskernes belejring. Svend Gønges Torv og Svend Gønges Vej er opkaldt efter "Gøngehøvdingen" Svend Poulsen Gønge, som sammen med sine snaphaner kæmpede mod de svenske soldater på Præstø/Køge-egnen i 1658-59.

Præstø havde omkring 400 indbyggere i slutningen af 1700-tallet. Den driftige købmand H.C. Grønvold etablerede i begyndelsen af 1800-tallet et sildesalteri, og han fik opbygget en betydelig korneksport. Broen til Sjælland blev afløst af en dæmning, og en ny bro mod sydøst over Tubæk stod færdig i 1819. Der kom industrivirksomheder i byen, bl.a. bryggeri, jernstøberi og maskinfabrik.

Præstø Havn[redigér | redigér wikikode]

Præstø Havn blev anlagt i 1827. Fredede pakhuse og den gamle toldbygning minder om havnens fortid som travl trafikhavn, hvor skibe sejlede i fast rutefart til og fra København med korn, tømmer og brændsel. Småskibsfarten ophørte i 1960'erne, og havnen blev omdannet til lystbådehavn, som nu har 300 bådpladser. Præstø Søsportscenter, der er et samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Præstø Sejlklub, har haft ansvaret for havnen siden 1972.[2] Sejlklubben driver også sejlerskole, og nordøst for havnen er der roklub og badestrand.

Præstøbanen[redigér | redigér wikikode]

Præstø fik endestation på Præstø-Næstved Jernbane, som blev åbnet i 1900 og blev kaldt Præstøbanen. Stationen lå kun 150 m fra havnen, og i 1909 blev der anlagt en havnebane, hvorved Præstø tildels blev havneby for Næstved. I 1913 blev banen forlænget til Mern og skiftede navn til Næstved-Præstø-Mern Banen. Den blev nu kaldt Mernbanen, men havde stadig hovedkontor og værksteder i Præstø.

Trods jernbanen var byens udvikling og befolkningstilvækst meget beskeden i første halvdel af 1900-tallet. I 1930'erne havde byen næsten ikke bredt sig uden for den oprindelige ø, kun lidt mod sydvest.[3] Kvartererne syd for Tubæk og østpå langs fjorden er først opstået senere.

Præstø Havnebane, som havde mistet sin betydning efter at Næstved fik sin egen havn i 1938, blev nedlagt i 1959, og i 1961 fulgte resten af Mernbanen efter. Den monumentale stationsbygning er bevaret på Jernbanegade 2, og i den anden ende af gaden (ud mod Nysøvej) er remisen med vandtårn og værkstedsbygning bevaret. Et kort stykke af banens tracé er bevaret som cykelsti mellem Ny Esbjergvej og Tubæk Møllevej.

Skoler[redigér | redigér wikikode]

Da byens tidligere skole blev for lille, opførte man i 1895 skolebygningen på Klosternakken 4. Bygningen blev udvidet med 1. og 2. sal i 1904 og husede i mange år Præstø Folke-, Mellem- og Realskole. Som følge af Præstøs udvikling i efterkrigstiden blev Abildhøjskolen bygget i den sydlige del af byen i 1963. Skolen på Klosternakken blev så solgt til Regnecentralen og fungerede som fabrik i godt 10 år, hvorefter Præstø Kommune generhvervede den og etablerede Klosternakkeskolen med undervisning op til 6. klassetrin.

I 2011 besluttede Vordingborg byråd at sammenlægge Præstøs to skoler. Efter protester blev nedlæggelsen af Klosternakkeskolen dog udsat til 2014, så den i et par år lagde lokaler til Præstø Skoles undervisning på mellemtrin. Det gav tid til at en gruppe borgere kunne omdanne den til privatskole i samarbejde med en investor, der købte bygningen. 7. juli 2014 blev bygningen overdraget til Præstø Privatskole, som starter med undervisning på 0.-6. klassetrin, men har besluttet at tilføje et klassetrin hvert år, så der er fuld overbygning til 9. klassetrin i 2017. Skolen skal være et-sporet med en klassestørrelse på 18-20 elever, så skolen fuldt udbygget vil have op til 200 elever.[4] Præstø Skole har 595 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.[5]

Præstø Kommune[redigér | redigér wikikode]

Ved kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet købstad, og Præstø Købstad indgik sammen med de omkringliggende sognekommuner Allerslev, Beldringe, Bårse, Jungshoved og Skibinge i Præstø Kommune, som ved kommunalreformen i 2007 indgik i Vordingborg Kommune.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Midt i den gamle bydel ligger Adelgade, hvor størstedelen af byens detailhandel med mange specialforretninger er samlet. I den vestlige del af byen findes 4 supermarkeder.

For enden af Klosternakken ligger Hotel Frederiksminde, der er restaureret i 2006-07 og ført tilbage til den originale romantiske stil fra 1890'erne. Hotellet har gourmetrestaurant, som siden 2003 har arbejdet sig op til stjernestatus. Den har fået 6 stjerner i Børsen og er en af de 6 slutnominerede som "Årets restaurant 2014" i Den danske spiseguide.[6] Hotellet ejes af Ejendomsselskabet Stentoft A/S, som også har købt Klosternakkeskolen.

Præstø er hjemsted for superbil-udvikleren Zenvo, hvis første bil Zenvo ST1 blev præsenteret i 2009.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Mellem Grønnegade og Klosternakken udvider gaden sig og bliver til Torvet. Disse brolagte gader er stort set holdt fri for forretningsfacader og udgør et autentisk gammelt bymiljø med mange bevaringsværdige bygninger og gadelygter i gammel stil.

For enden af Klosternakken ligger Frederiksminde anlæg 4-5 meter over vandoverfladen med udsigt over Præstø Fjord mod nord, øst og syd.

Danmarks ældste fungerende pottemageri blev etableret i Præstø i 1888, men 10 år senere flyttet til Rødeled uden for byen.[7]

1 km nordvest for byen ligger herregården Nysø, der har et museum med skulpturer, som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen udførte her i sine sidste 6 leveår.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]