Prades (Pyrénées-Orientales)
| Prades | ||
|---|---|---|
 |
|
|
|
||
| Land |  Frankrig |
|
| Region | Languedoc-Roussillon  |
|
| Departement | Pyrénées-Orientales  |
|
| Arrondissement | Prades | |
| Kanton | Prades | |
| Interkommunal enhed | Communauté de Commmunes du Conflent | |
| Borgmester | Jean Castex (2008-2014) | |
| Koordinater | ||
| Højde (gns) |
356 m | |
| Areal | 10,87 km² | |
| Indbyggere – Befolkningstæthed |
6.569 604 indb./km² |
|
| Postnummer | 66500 | |
| INSEE-kode | 66149 | |
| Hjemmeside | www.prades.com | |
.png)
Prades (på catalansk: Prada de Conflent) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Prades er også hovedby i et arrondissement og et kanton af samme navn.
Indholdsfortegnelse |
Geografi [redigér]
Prades ligger midt i det gamle landskab Conflent ved floden Têt og for foden af Canigou-massivet. Nærmeste større by er Perpignan 40 km mod øst. I umiddelbar nærhed ligger Villefranche-de-Conflent mod sydvest og Vernet-les-Bains mod syd.
Historie [redigér]
Stedet nævnes første gang i 843, hvor Karl den Skaldede giver villaen Prada til greven af Urgell og Cerdagne. Greven giver villaen til abbediet Sainte-Marie de Lagrasse omkring 855. Prades var herefter et herskab under Lagrasse helt til revolutionen.[1].
I det 11. århundrede nævnes den nuværende sognekirke Saint-Pierre.[2]
I det 13. århundrede får Prades en befæstet mur. I det 16. århundrede bliver den forstærket, men den er siden blevet revet ned.[3]
I februar 1939 ankom flygtninge fra den spanske borgerkrig i titusindvis til Prades med tog fra Latour-de-Carol. Kvinder og børn blev evakueret, mens mændene blev tilbageholdt under opsyn af det 81. infanteriregiment.[4]Blandt dem var (Pablo) Pau Casals. I de følgende interesserede han sig for andre eksil-spanieres skæbne i området. De spanske flygtninge udgjorde en vigtig del af modstandsbevægelsen i departementet under den tyske besættelse. Den 29. juli 1944 angreb 150 spanske og 50 franske modstandsfolk sammen Gestapos hovedkvarter i Prades.[5]Det lykkedes dog ikke at indtage hovedkvarteret trods 5 timers hård kamp.[6]
I [1950] arrangerede Pau Casals, som var blevet boende i Prades, en musikfestival, som efterfølgende kom til at bære hans navn. Pau Casals deltog selv i den årlige festival indtil 1966, som samlede nogle af tidens største instrumentalister.
Yderligere tiltag bidrog til kulturlivet i Prades. I 1955 startede den første filmklub i byen på initiativ af borgmesteren Louis Monestier og Marcel Tariol. I 1959 startede Réne Clair og Pau Casals en filmfestival, Les Rencontres Cinématographiques Internationales de Prades, som stadig afholdes hvert år i den tredje uge i juli. Endelig har byen siden 1968 været vært for den catalanske sommeruge (Universitat Catalana d'Estiu).
Demografi [redigér]
Udvikling i folketal [redigér]
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||
Kilder [redigér]
- ↑ CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, page 34
- ↑ CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, page 3
- ↑ CAZES Albert (abbé), Saint-Pierre de Prada, Guide Touristique Conflent, pages 35-36
- ↑ René Grando, Jacques Queralt, Xavier Febrés, Camps du mépris : des chemins de l’exil à ceux de la Résistance (1939-1945). 500.000 républicains d’Espagne indésirables en France, Llibres del Trabucaire, Perpignan, 1991, 2. édition. ISBN 2-905828-32-3, p. 52-53
- ↑ Grando et alii, p. 153
- ↑ Grando et alii, p. 154
