Prekariat
Prekariat er et begreb for en social gruppering, der er karakteriseret af løse og usikre ansættelseforhold for eksempel uden ansættelseskontrakt, ansættelse uden fast timetal og tidsbegrænset ansættelse.
 |
Scholia har en emne-profil for Prekariat. |
Den kan for eksempel bestå af unge akademikere, freelancere, immigranter og løsarbejdere uden pension, ferie og dagpenge.[1][2]
De er ufrivilligt løsansatte, og kan arbejde som projektansatte eller som vikarer. For eksempel journalister, der arbejder som "daglejere" på et dagblad via et vikarbureau.[3]
Guy Standing har blandt andet brugt begrebet og sammenstiller det også med begrebet working poor.[4]
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Prekariat er et nyt ord, som er afledt af adjektivet "prekær", der betyder "usikker" eller "vanskelig". Ordet er kommet ind i dansk via det franske ord précaire,[kilde mangler] der stammer fra det latinske precarius ("bedt om" eller "opnået ved bevilling").
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Sigge Winther Nielsen (23. oktober 2014). "Irma-adlen har sit parti, men er Dansk Folkeparti Aldi-segmentets talerør?". Politiken. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2014. Hentet 25. oktober 2014.
- ^ Mette-Line Thorup (18. marts 2015). "Freelance- og deleøkonomi udfordrer solidariteten". Information.
- ^ Mikkel Andersson (11. august 2015). "27-årige Sofie: Det er urealistisk, at jeg nogensinde bliver fastansat". Berlingske.
- ^ Guy Standing (26. april 2014). "Op med humøret – prekæriatet kommer". Information.
Videre læsning[redigér | rediger kildetekst]
- Dan Hirslund; Julie Rahbæk Møller; Karen Lisa G. Salamon, red. (11. februar 2020), Prekarisering uden grænser, U Press, ISBN 978-87-93060-91-3, OL 51110965M, Wikidata Q106936274
- Jakob Sand Kirk, Michel Klos (26. maj 2016). "Det nye globale proletariat". Kforum.