Prins Bernhard af Holland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Prins Bernhard af Holland
Prins af Nederlandene
Ægtefælle Juliana af Nederlandene
Børn Beatrix af Nederlandene
Irene van Lippe-Biesterfeld
Margriet af Oranje-Nassau
Christina af Oranje-Nassau
Far Bernhard Kasimir zur Lippe-Biesterfeld
Mor Armgard von Cramm
Født 29. juni 1911
Jena, Tyske Kejserrige
Død 1. december 2004 (93 år)
Utrecht, Holland
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1946

Prins Bernhard af Holland (29. juni 19111. december 2004) født Grev Bernhard af Biesterfeld (blev titulær prins af Lippe-Biesterfeld i 1916), var gift med dronningen og regenten Juliana af Nederlandene, og far til seks børn heraf to uægte, en af dem er Beatrix af Nederlandene, der var Hollands regerende dronning i 1980-2013.

I 1962 udkom i Danmark bogen Prins Bernhard af Holland med undertitlen Blade af et Moderne Monarkis Historie. Forfatteren til bogen, Alden Hatch, interviewede prins Bernhard mange gange, og desuden fik han hjælp fra den tidligere præsident Dwight D. Eisenhower og andre amerikanske og hollandske topfolk fra politik og erhvervsliv.

Man kan jævnligt se Bernhards fortid som medlem af nazistpartiet omtalt, og det skal man nok have levet i datidens Tyskland for at forstå. Han følte sig tvunget til at melde sig ind i partiet under hans studier i 1930'erne, på et tidspunkt hvor en meget stor del af den tyske befolkning støttede Adolf Hitler – han var ikke medlem på grund af sine holdninger. Da tyskerne angreb Holland, gik Bernhard til modstand ved at skyde efter de tyske fly, og under 2. verdenskrig var han koordinator af den hollandske modstandsbevægelse.

Bogen om Bernhard indeholder et kapitel, som er helliget Hotel de Bilderberg. Forfatteren omtaler heri Joseph Retinger, der var involveret i gennemførelsen af Marshallplanen, som havde navn efter George Marshall. Denne amerikanske general og politiker var fortaler for en tidlig invasion i Europa under 2. verdenskrig – det skete som bekendt ikke – men han tog også initiativ til et program for Europas økonomiske genopbygning, Marshallplanen.

Lockheedskandalen blev kendt i 1975, da den amerikanske flykoncern Lockheed (nu Lockheed Martin) indrømmede, at man siden 1970 havde betalt ca. 22 mio. dollar i bestikkelse til udenlandske politikere og embedsmænd for skaffe sig ordrer til flyfabrikken. I Holland var prins Bernhard involveret, og han måtte derfor trække sig fra sine officielle poster.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Prins Berhard og dronning Juliana fik fire døtre:

Desuden var prins Bernhard far til 2 børn, født udenfor ægteskabet.

Forældre[redigér | redigér wikikode]

Prins Bernhard tilhørte den tyske greveslægt Lippe-Biesterfeld. Hans farfar Ernst af Lippe-Biesterfeld forsøgte forgæves at blive fyrste af Lippe. Han opnåede kun at blive grevelig regent (1897-1904). Derimod var Bernhards farbror Leopold 4. af Lippe fyrste fra 1905 til 1918.

I 1909 giftede Bernhards far sig med friherreinde Armgard von Sierstorpff-Cramm (1883–1971). Der var tale en et ulige ægteskab. Fyrst Leopold 4. gav sin svigerinde titlen grevinde von Biesterfeld. Hendes børn skulle så blive grever og grevinder af Biesterfeld.

I 1916 udnævnte fyrst Leopold 4. Armgard til prinsesse af Lippe-Biesterfeld. Samtidigt blev hendes sønner Berhard og Aschwin tildelt titlen Prinz zur Lippe-Biesterfeld. De fik dog ikke arveret til den lippeske trone; ligesom de heller ikke blev optaget i Fyrstehuset Lippe.

Titler[redigér | redigér wikikode]

  • Bernhard Graf von Biesterfeld (1911–1916)
  • Seine Durchlaucht Berhard Prinz zur Lippe-Biesterfeld (1916–1937)
  • Hans Kongelig Højhed Prins Bernhard af Nederlandene, prins af Lippe-Biesterfeld (1937-1948)
  • Hans Kongelig Højhed Prinsen af Nederlandene (1948-1980)
  • Hans Kongelig Højhed Prins Bernhard af Nederlandene, prins af Lippe-Biesterfeld (1980-2004)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: