Prins Valdemar
| Prins Valdemar | |
|---|---|
| Prins Valdemar i 1900 | |
|
|
|
| Ægtefælle | Marie af Orléans |
| Børn | Aage, greve af Rosenborg Prins Axel Erik, greve af Rosenborg Viggo, greve af Rosenborg Margrethe, prinsesse af Bourbon-Parma |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Christian 9. af Danmark |
| Mor | Louise af Hessen-Kassel |
| Født | 27. oktober 1858 Bernstorff Slot |
| Død | 14. januar 1939 (80 år) Det Gule Palæ, København |
| Begravet | Roskilde Domkirke |
| Ridder af Elefantordenen 1863 |
Prins Valdemar af Danmark (27. oktober 1858 – 14. januar 1939) var en dansk prins, der var søn af kong Christian 9. og dronning Louise.
Prins Valdemar var søofficer og gjorde karriere i flåden, hvor han blev udnævnt til viceadmiral i 1911 og admiral i 1918.
I 1887 blev han valgt til fyrste af Bulgarien men afslog valget.
Indholdsfortegnelse |
Familie [redigér]
Valdemar blev født den 27. oktober 1858 på Bernstorff Slot nord for København som det yngste og sjette barn af Christian og Louise af Hessen-Kassel. Christian tilhørte huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der var en side linje til den regerende danske kongefamilie. På det tidspunkt var familiens anseelse steget betydeligt da hans far i 1853 var blevet udnævnt til dansk prins og tronfølger.
I forbindelse med Valdemars dåb den 21. december 1858 fik hele familien prædikat af kongelig højhed.
Ungdom [redigér]
Valdemar voksede op i en international familie. Til trods for at familien havde begrænsede midler til rådighed og levede et forholdsvis borgerlig tilværelse, lykkedes det Valdemars søskende at indgå nogle dynastisk vigtige ægteskaber. I 1863 blev Valdemars far konge.
Valdemar fik en beskeden opdragelse, og som en yngre søn var det forventet at han fik en karriere indenfor militæret, og for Valdemar blev det søværnet. Valdemar startede på Søværnets Officersskole i 1874, kort efter hans konfirmation. Han deltog i flere ekspeditioner gennemm årene og blev i 1880 Løjtnant.
Ægteskab [redigér]
Prins Valdemar giftede sig i 1885 med Marie af Orléans, (1865-1909). Hun var efterkommer af borgerkongen Ludvig-Filip af Frankrig og tillige katolik. Parret fik tilladelse af paven til at indgå ægteskab, og det blev aftalt at evt. sønner skulle opdrages protestantisk, mens døtre skulle opdrages katolsk.
Vielsen foregik i Frankrig, hvorefter parret gjorde deres indtog i København.
Valdemar og Marie fik som boliger, Det Gule Palæ og Bernstorff Slot.
Parret havde et godt ægteskab i følge nogen, mens andre hævder det var mindre lykkeligt. Valdemar var ofte væk på grund af rejser, og det menes at have påvirket Marie.
Senere liv [redigér]
Valdemar var af natur beskeden og var tilfreds med livet som yngre prins og sømand. Gennem årene rejste han med sin fader rundt i riget, blandt andet til Island og passede ellers sine pligter som søofficer.
Kongsemne [redigér]
Prins Valdemar, som hans søskende, nevøer og niecer, var velplaceret og hans navn blev nævnt når stormagterne skulle indsætte en konge i et nyetableret selvstændigt land. Prins Valdemar afslog i 1887 at blive konge af Bulgarien for ikke at risikere at komme i en vanskelig situation overfor broderen Georg 1. af Grækenland. Ligelededes var hans hustru, prinsesse Marie imod at rejse til Bulgarien.
I 1905 blev prins Valdemar nævnt som kongsemne i Norge, men det blev i stedet nevøen prins Carl, der under navnet Haakon 7. blev konge af Norge.
Børn [redigér]
- Aage, (1887-1940)
- Axel, (1888-1964)
- Erik, (1890-1950)
- Viggo, (1893-1970)
- Margrethe, (1895-1992), mor til dronning Anne af Rumænien.
Noter og henvisninger [redigér]
Litteratur [redigér]
- Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udg.), København: Forum, ISBN 87-573-1843-6
- Olden-Jørgensen, Sebastian (2003), Prinsessen og det hele kongerige. Christian IX og det glücksborgske kongehus, København: Gad, ISBN 8712040517
Eksterne henvisninger [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Prins Valdemar
|
||||||||||||||||||||||
| Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |