Prins Wilhelm af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Prins Wilhelm
Prins Wilhelm i 1960
Prins af Sverige
Hertug af Södermanland
Ægtefælle Maria Pavlovna af Rusland
Børn Lennart Bernadotte
Fulde navn
Carl Wilhelm Ludwig
Hus Huset Bernadotte
Far Gustav 5. af Sverige
Mor Viktoria af Baden
Født 17. juni 1884
Tullgarn Slot nær Södertälje, Sverige
Død 5. juni 1965 (80 år)
Stenhammar Slot, Flen, Sverige
Begravet Flen
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1907

Prins Wilhelm af Sverige, hertug af Södermanland (17. juni 1884 på Tullgarns slott syd for Södertälje5. juni 1965 på Stenhammars slott ved Flen i Södermanlands län) var prins af Sverige og Norge indtil 1905, derefter svensk prins.

Han var søn af Kong Gustav 5. og dronning Dronning Victoria af Sverige.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Prins Wilhelm er kendt som filmproducent, forfatter og journalist samt som deltager i ekspeditioner.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Prins Wilhelm og Prinsesse Maria med Prins Lennart i 1911.

I 1908-1914 var prins Wilhelm gift med den russiske storfyrstinde Maria Pavlovna (1890-1958). Hun var datterdatter af kong Georg 1. af Grækenland og oldedatter af kong Christian 9. af Danmark.

Wilhelm og Maria fik sønnen Lennart Bernadotte (1909-2004). Indtil 1932 var Lennart hertug af Småland. Fra 1951 var han greve af Wisborg. Fra sin farmors slægtningene (storhertugerne af Baden) arvede Lennart slottet og øen Mainau i Bodensøen ved Konstanz i den tyske delstat Baden-Württemberg.

Samboer[redigér | redigér wikikode]

Fra 1914 til 1952 boede prins Wilhelm sammen med den franskfødte Jeanne de Tramcourt (1875-1952). Fra 1932 var hun kendt som "Værtinde på Stenhammar". Hun omkom ved en bilulykke.

Kaj Munk[redigér | redigér wikikode]

Efter mordet den 4. januar 1944 på Kaj Munk, bragte De frie Danske udtalelser fra flere indflydelsesrige skandinaver, herunder fra Prins Wilhelm.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "KAJ MUNK IN MEMORIAM". De frie Danske: s. 6. januar 1944. http://www.illegalpresse.dk/papers#/paper?paper=68&page=685. Hentet 18. november 2014. "Nu er han borte. Myrdet af fire gangstere, en Forbrydelse uden lige. Hvor meningsløst: Ordet dør ikke, fordi man dræber Ordets Forkynder, Aanden knuses ikke af en Revolverkugle. Terror kan aldrig udslette Digterværk, saalidt som den formaar at undertrykke Ideer. Tankens Frihed overvinder selv den væreste Forbrydelse. Kaj Munk blev en Martyr for sit Frihedskrav, men hans skabende Kulturindsats skal leve med stigende Intensitet efter dette. Nordisk Litteratur har Landesorg" 

Se også[redigér | redigér wikikode]