Prinsesse Benedikte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte i Stockholm, 2013
Prinsesse af Danmark
Ægtefælle Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg (g. 1968; d. 2017)
Børn
Fulde navn Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid
Far Frederik 9. af Danmark
Mor Ingrid af Sverige
Født 29. april 1944 (79 år)
Amalienborg Slot, København
Den danske tronfølge
Arvefølgen efter Frederik 10.:
  1. Kronprins Christian
  2. Prinsesse Isabella
  3. Prins Vincent
  4. Prinsesse Josephine
  5. Prins Joachim
  6. Grev Nikolai
  7. Grev Felix
  8. Grev Henrik
  9. Komtesse Athena
  10. Prinsesse Benedikte
Se også Tronfølgeloven
Ridder af Elefantordenen

1947

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte til Danmark, Prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg (Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, født den 29. april 1944) er en dansk prinsesse, der er den næstældste datter af Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Hun er lillesøster til Dronning Margrethe 2. og storesøster til Dronning Anne-Marie.

Hun giftede sig i 1968 med Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, med hvem hun har tre børn. Ved ægteskabets indgåelse bevarede prinsesse Benedikte sin titel som Prinsesse til Danmark og sin plads i den danske tronfølge, og hun repræsenterer ofte sin storesøster ved officielle og halv-officielle lejligheder.

Fødsel og familie[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Benediktes fødested: Frederik VIII's PalæAmalienborg, fotograferet i 2006.

Prinsesse Benedikte blev født den 29. april 1944 i Frederik VIII's PalæAmalienborg i København i sin farfar Kong Christian 10.'s regeringstid. Hun var det andet barn og anden datter af daværende Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hendes far var den ældste søn af Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af Kronprins Gustav Adolf (senere Kong Gustav 6. Adolf) og Kronprinsesse Margareta af Sverige.

Hendes fødsel fandt sted under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark. Dagen efter prinsessens fødsel, 30. april 1944, besluttede folk fra modstandsgruppen Holger Danske at affyre 21 salutbomber i Ørstedsparken. Modstandsmanden Hans Edvard Teglers var brudt ud af BOPA, og havde sluttet sig til Holger Danske sammen med sine erfarne folk, som Leif Bruhn Petersen der hjalp til med salutten, og som derfor i maj blev skudt og dræbt af GestapoRådhuspladsen. [1]

Hun blev døbt den 24. maj 1944 i Holmens Kirke i København. Hendes faddere var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine, Prins Gustav, Kong Gustav 5. af Sverige, Sigvard Bernadotte, Sir Alexander Ramsay, Dronning Elizabeth af Storbritannien, Prinsesse Caroline-Mathilde, Prinsesse Margaretha og Prinsesse Ingeborg af Sverige. Ved dåben modtog hun navnene Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid.[2]

Fire år før hendes fødsel, i 1940, var hendes storesøster Prinsesse Margrethe blevet født. Og to år efter hendes fødsel, i 1946, blev hendes yngre søster Prinsesse Anne-Marie født, som senere blev gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.

Opvækst[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Benedikte voksede op med sine søstre i Frederik 8.s Palæ på Amalienborg. Somrene tilbragte familien på Graasten Slot i Sønderjylland.

Den 20. april 1947 døde hendes farfar, Kong Christian 10., og Benediktes far besteg tronen som Kong Frederik 9.

Ændring i Tronfølgeloven[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Benedikte (anden fra højre) som brudepige ved sin kusine Prinsesse Birgitta af Sveriges bryllup med Prins Johann Georg af Hohenzollern i 1961.

Ved kong Frederik 9.'s tronbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf. Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermed tronfølger, og Prinsesse Benedikte blev nummer 2 i tronfølgen efter sin storesøster.

Ægteskab og børn[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Benedikte med Prins Richard kort før deres bryllup.
Prins Richard og Prinsesse Benedikte ved Kronprinsesse Victoria af Sveriges bryllup i Stockholm i 2010.
Prins Richard og Prinsesse Benedikte ved deres bryllup i 1968.

Ved den daværende Prinsesse Beatrix af Nederlandenes bryllup i 1966 mødte Prinsesse Benedikte sin fremtidige mand, den tysk-svenske Prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg. De giftede sig den 3. februar 1968 i Fredensborg Slotskirke.[3]

Parret har tre børn:

Frederik 9.s samtykke[redigér | rediger kildetekst]

Da prinsesse Benedikte giftede sig, fik hun kongens samtykke, men med en række forbehold[4]:

  • I tilfælde af at prinsesse Benedikte bliver nærmeste arving til tronen, skal hun tage permanent ophold i Danmark,
  • Prins Richard skal ligeledes tage permanent ophold og ansøge om dansk indfødsret,
  • For at beholde arveret til tronen skal deres børn (og disses arvinger):
    • tage permanent ophold i Danmark,
      1. når de bliver nærmeste arving til tronen,
      2. dog senest når de når den undervisningspligtige alder efter dansk lovgivning.
    • ansøge om dansk indfødsret når de bliver myndige.

Samtykket gør, at prinsesse Benedikte stadig har arveret til den danske trone.

Da ingen af prinsesse Benediktes børn har taget permanent ophold i Danmark i forbindelse med undervisningspligten, må de umiddelbart formodes at have fraskrevet sig retten til at arve den danske trone. Dog er det blevet indvendt, at det kan diskuteres om disse betingelser kan tilsidesættes med henvisning til tronfølgeloven, som har forfatningsretlig status. Spørgsmålet er dog efterhånden temmelig akademisk: Dronning Margrethe har to sønner, fem sønnesønner og tre sønnedøtre, som alle har arveret før prinsesse Benedikte (og hendes børn).

Hofstat[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Benediktes hofstat med fire ansatte hører til på Amalienborg[5].

Formandskaber[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Benedikte afprøver en lattermaskine på Blå Sommer i 1999.

Protektioner[redigér | rediger kildetekst]

Danske protektioner[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandske protektioner[redigér | rediger kildetekst]

Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Benediktes monogram

Titler og prædikater[redigér | rediger kildetekst]

  • 24. maj 1944 – 17. juni 1944: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse af Danmark og Island
  • 17. juni 1944 – 5. juni 1953: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse af Danmark
  • 5. juni 1953 – 3. februar 1968: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse til Danmark
  • 3. februar 1968 – nu: Hendes Kongelige Højhed Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid prinsesse til Danmark, prinsesse af Sayn-Wittgenstein-Berleburg

Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Danske dekorationer[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandske dekorationer[redigér | rediger kildetekst]

Anetavle[redigér | rediger kildetekst]

Benedikte deler i sagens natur anetavle med sine søstre Margrethe og Anne-Marie.

Prinsesse Benediktes anetavle
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
32. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
16. Christian 9.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
33. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
8. Frederik 8.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
34. Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
17. Louise af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
35. Louise Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
4. Christian 10.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
36. Oscar 1. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
18. Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
37. Josefine af Leuchtenberg
 
 
 
 
 
 
 
9. Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
38. Frederik Karl af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
19. Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
39. Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
2. Frederik 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
40. Paul Frederik af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
20. Frederik Frans 2. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
41. Alexandrine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
10. Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
42. Heinrich 63. af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
 
21. Augusta af Reuss-Köstritz
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
43. Eleonore af Stolberg-Wernigerode
 
 
 
 
 
 
 
5. Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
44. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
22. Mikael Nikolajevitj af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
45. Charlotte af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
11. Anastasia Mikhailovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
46. Leopold af Baden
 
 
 
 
 
 
 
23. Olga Feodorovna af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
47. Sophie af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
1. Benedikte
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
48. Oscar 1. af Sverige (=36)
 
 
 
 
 
 
 
24. Oscar 2. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
49. Josefine af Leuchtenberg (=37)
 
 
 
 
 
 
 
12. Gustav 5. af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
50. Vilhelm 1. af Nassau
 
 
 
 
 
 
 
25. Sophie af Nassau
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
51. Pauline af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
6. Gustav 6. Adolf af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
52. Leopold af Baden (=46)
 
 
 
 
 
 
 
26. Frederik 1. af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
53. Sophie af Sverige (=47)
 
 
 
 
 
 
 
13. Victoria af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
54. Wilhelm 1. af Tyskland
 
 
 
 
 
 
 
27. Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
55. Augusta af Saxen-Weimar-Eisenach
 
 
 
 
 
 
 
3. Dronning Ingrid
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
56. Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
28. Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
57. Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
14. Arthur af Connaught
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
58. Edward af Kent og Strathearn
 
 
 
 
 
 
 
29. Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
59. Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
7. Margareta af Connaught
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
60. Karl af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
30. Frederik Karl af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
61. Marie af Sachsen-Weimar-Eisenach
 
 
 
 
 
 
 
15. Louise Margarete af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
62. Leopold 4. af Anhalt
 
 
 
 
 
 
 
31. Maria Anna af Anhalt-Dessau
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
63. Frederikke Vilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Peter Øvig Knudsen: Efter drabet (s. 191), forlaget Press, Oslo 2003, ISBN 82-7547-119-2
  2. ^ Prinsesse Benediktes fødsel og dåb Arkiveret 3. februar 2012 hos Wayback MachineStatens Arkivers hjemmeside.
  3. ^ "kongehuset.dk - den kongelige familie". Arkiveret fra originalen 30. juli 2019. Hentet 2. august 2012.
  4. ^ Conditional Consent, Dynastic Rights and the Danish Law of Succession af Peter Kurrild-Klitgaard
  5. ^ Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes Hofstat (Webside ikke længere tilgængelig)borger.dk
  6. ^ SYDVESTJYSKE MUSEER, Jacob A. Riis Museum, Hentet d. 28/6 2019: https://www.sydvestjyskemuseer.dk/da/aktuelle-projekter/jacob-a-riis-museum/ Arkiveret 5. februar 2020 hos Wayback Machine
  7. ^ Margrethe Skolen
  8. ^ a b "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. april 2019.
  9. ^ a b c Det Danske Kongehus, H.K.H. Prinsesse Benedikte, DEKORATIONER, DANSKE DEKORATIONER, Hentet d. 28/6 2019: http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hkh-prinsesse-benedikte Arkiveret 30. juli 2019 hos Wayback Machine
  10. ^ a b Det Danske Kongehus,H.K.H. Prinsesse Benedikte, DEKORATIONER, UDENLANDSKE DEKORATIONER, Hentet d. 28/6 2019: http://kongehuset.dk/den-kongelige-familie/hkh-prinsesse-benedikte Arkiveret 30. juli 2019 hos Wayback Machine
  11. ^ "Tildelinger av ordener og medaljer". kongehuset.no (norsk). Hentet 25. april 2019.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]