Prinsesse Marie af Orléans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om Prinsesse Marie af Orleans. For andre betydninger, se Prinsesse Marie (flertydig).
Prinsesse Marie af Orléans
Prinsesse af Danmark
Ægtefælle Prins Valdemar
Børn Aage, greve af Rosenborg
Prins Axel
Erik, greve af Rosenborg
Viggo, greve af Rosenborg
Margrethe, prinsesse af Bourbon-Parma
Far Robert, hertug af Chartres
Mor Françoise d'Orléans
Født 13. januar 1865
Ham House, Storbritannien
Død 14. december 1909
København

Marie Amélie Françoise Hélène d'Orléans, (13. januar 1865Ham House i Surrey, England – død 4. december 1909 i København), prinsesse af Orleans tilhørte den gamle franske kongeslægt, Bourbon.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Marie var det ældste barn af Robert, hertug af Chartres og hans hustru, Françoise d'Orléans. De var begge børnebørn af kong Ludvig-Filip af Frankrig, den sidste franske konge. Maries farbroder var Greven af Paris, og familiens overhoved.

Blandt Maries søskende var prins Jean, hertug af Guise, der senere blev overhoved for den franske kongefamilie, og søsteren Prinsesse Marguerite d'Orléans, der var genstand for den senere Christian 10.s første forelskelse.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Marie boede de første år af sit liv i England, hvor hendes familie var flyttet til, mens deres rival, Napoleon 3., sad ved magten i Frankrig. Efter Napoleons fald flyttede familien tilbage til Frankrig i 1871.

Familien levede en relativ normal eksistens, og med få milder til rådighed. Marie beskrev sig selv som en ""une bourgeoise"".

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I 1885 i Frankrig blev hun gift med Prins Valdemar 1858-1939, den yngste søn af kong Christian IX og dronning Louise af Hessen.

Da Marie var katolik og Valdemar var protestant måtte de havde pavens godkendelse til ægteskabet, hvilket de fik, på den betingelse at eventuelle sønner skulle opdrages protenstantisk, mens eventuelle døtre skulle opdrages katolsk.

Bryllupsfestlighederne foregik over flere dage, først med en civil vielse i Paris og senere en kirkelig vielse på slottet Château d'Eu, der tilhørte den franske kongefamilie.

Prinsesse af Danmark[redigér | redigér wikikode]

Parret fik som bolig Det Gule Palæ i København, og Bernstorff slot lidt uden for byen.

Valdemar og Marie havde et godt ægteskab ifølge nogle kilder, mens andre påstår at det var mindre lykkeligt. Marie blev på et tidspunkt indlagt på en klinik for at komme af med et alkoholmisbrug, hvilken nogen tillægger det dårlige ægteskab.

Prinsesse var en meget ukonventionel prinsesse, der tit fulgte sit eget hjerte og ikke fulgte den kongelige etikette. Hun var klog, energisk, og en begavet kunstner og maler. Marie var forholdsvis populær i familien, men hendes slægtninge brød sig ikke om hendes facon og manglende værdighed. Marie selv var usnobbet, gik ind for social ligestilling, og interesserede sig ikke for hvad andre mente om hende. Marie var en populær person i den danske offentlighed.

Hun opdrog sine børn meget frit og hendes hjem var inspireret af hendes kunstneriske personlighed. Ofte var der besøg af tidens kunstnere, politikere, og sømænd, da hendes mand var i flåden.

Marie var politisk aktiv, og arbejdede aktivt for at give Venstrereformpartiet del i den politiske magt i Danmark. [1] I perioden op til systemskiftet deltog hun således i de rådslagninger med bl.a. H. N. Andersen, der førte til Johan Henrik Deuntzers udnævnelse som Konseilspræsident. Som Christian 9.s "yndlingssvigerdatter" lykkedes det hende at påvirke kongen til at udnævne Deuntzer. [1] Hun forsøgte ligeledes altid at varetage Frankrigs politiske interesser. Hendes politiske iver var noget hendes svoger og svigerinde, Kejser Alexander 3. og kejserinde Dagmar fandt meget irriterende, da hun konstant sendte breve og opfordringer til dem.

Marie døde i 1909 efter længere tids sygdom, og mens prins Valdemar var på en længere sørejse.

Anekdoter[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Marie var på mange måder hjertelig og speciel. Da hun ankom til København, kastede en pige blandt tilskuerne en buket blomster lige igennem kareten, som prinsessen sad i, og den ramte en taler. Hun brød ud i latter. Et andet eksempel på hendes originalitet var, at hun som den eneste deltog i begravelsen, da en af Københavns originaler døde. Ved hver ildebrand, var prinsessen at finde blandt dem, der hjalp til med slukningen. Hun blev udnævnt til æresbrandmajor og bar en speciel uniform. Hun havde en ukonventionel tatovering på overarmen. Hendes ordsprog var "Qui s'en grogne, je m'en moque", dvs. "Den, der gør vrøvl over det, spotter jeg "

Monumenter[redigér | redigér wikikode]

Carl Martin-Hansens buste af prinsesse Marie. Langelinie, København.

Et monument for prinsesse Marie (en buste af Carl Martin-Hansen) blev i 1912 opstillet på Langelinie tæt på St. Alban's English Church.

Slægt[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig-Filip af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
Ferdinand Philippe, hertug af Orléans
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maria Amalia af Begge Sicilier
 
 
 
 
 
 
 
Robert d'Orléans
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Friedrich Ludwig, arveprins af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
Helena af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karoline af Sachsen-Weimar
 
 
 
 
 
 
 
Marie d'Orléans
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig-Filip af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
François d'Orléans
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maria Amalia of Begge Sicilier
 
 
 
 
 
 
 
Françoise d'Orléans
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Pedro I af Brasilien
 
 
 
 
 
 
 
Francisca af Bragança
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maria Leopoldine af Østrig
 
 
 
 
 
 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Skou, Kaare R. (2012), Politik der forandrede Danmark, København: Forlaget Sohn 

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Skou 2012, s. 90f.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi