Pristina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Pristina
Prishtina / Prishtinë
Приштина / Priština
Clock Tower in Pristina.jpg
Overblik
Land: Kosovo Kosovo
Borgmester: Isa Mustafa
Demografi
Indbyggertal: 500.000-600.000(2007)
Tidszone: GMT +1 (CET)
Højde m.o.h.: 652 m
Hjemmeside: www.prishtina-komuna.org
Oversigtskort

Koordinater: 42°40′0″N 21°10′0″E / 42.66667°N 21.16667°Ø / 42.66667; 21.16667

Pristina (serbisk: Приштина, Priština, albansk: Prishtinë) er hovedstad og største by i Kosovo. I 2003 havde byen 204.500 indbyggere. Byens gamle navn var Ulpiana(Улпиана).

Pristinas indbyggertal er anslået til 500.000, hovedsageligt albanere. Der er også grupperinger af serbere, bosniaker og sigøjnere i byen. Indbyggertallet er usikkert pga. manglende folketællinger efter konflikten; der er enkelte der påstår at så mange som en million mennesker bor i Pristina. FN-administrationen i Kosovo (UNMIK) har sit hovedkvarter i byen, ligesom den kosovoalbanske overgangsregering og de fleste andre internationale organisationer, som er i Kosovo. Den har gennemgået enorme forbedringer efter krigen.

Pristina har sin egen lufthavn, «Aeroporti Ndërkombëtar i Prishtinës» (serb.: Међународни аеродром Приштина, tidligere Слатина-Slatina ), som ligger ca. 20 km udenfor Pristina i nærheden af byen Fushë Kosovë-Kosovo Polje (Косово Поље, Solsorteslettenserbisk).

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1200- og 1300-tallet var byen del af det serbiske kongerige og en af residensbyerne for de serbiske konger.

Den ældste albanske registrerede forfatter, Pjetër Bogdani, kom fra Kosovo. Han udgav bogen «Çeta e profetëve» (Profeters gerilla) i 1555.

I 1912 kom hele Kosovo under kontrol af albanske oprørere, men samme år blev området invaderet og overtaget af serbiske og montenegrinske styrker i den første balkankrig. Ved London-traktaten i 1913 blev stormagterne England, Tyskland, Rusland, Frankrig, Østrig-Ungarn og Italien enige om at dele Kosovo mellem Serbien og Montenegro, Pristina havnede i den serbiske del. I 1918 blev Pristina en del af det nyoprettede kongerige Jugoslavien. Før anden verdenskrig blev mange muslimske albanere deporteret til Tyrkiet. De blev identificeret som tyrkiske af den serbiske regering og blev sendt til sit «hjemland».

Under anden verdenskrig blev Kosovo indlemmet i det italiensk-okkuperede Stor-Albanien. Dermed øgedes den albanske del af befolkningen. I 1946 blev Pristina den officielle hovedstad for Kosovo. Mellem 1953 og 1999 øgedes befolkningen i byen drastisk fra ca. 24.000 til nærmere 300.000. Alle grupperinger øgedes i denne periode, men den største øgning var blandt den albanske del. Ved starten af 1980 var 70 % af befolkningen af albansk etnicitet.

Pristina under Kosovokonflikten[redigér | redigér wikikode]

I 1990 inddrog Slobodan Milošević Kosovos autonomi. Derefter blev et hårdt regime indført som førte til at de fleste højtstående positioner blev forbeholdt serbere. Pristina Universitet blev betragtet som et hovedsæde for albansk nationalisme og blev derfor så at sige renset for albanere. 800 lærere fik sparket og mellem 22.000 og 23.000 studerende blev udvist. Under ledelse af Ibrahim Rugova oprettede albanerne deres egen «skyggeregering» med LDK som det ledende partiet. De oprette en parallel infrastruktur og kunne tilbyde uddannelse og gratis sundhedsvæsen til den albanske befolkning, noget som blev gjort mulig ved private donationer.

Fra 1996 begyndte UÇK (Ushtria Çlirimtare e Kosovës, Kosovos Befrielseshær) at angribe jugoslaviske interesser. Pristina var hovedsageligt rolig indtil fuld krig brød ud i Kosovo i marts 1999, da NATO begyndte sine bombetogter. Flere bygninger i centrum blev bombet, blandt andet hovedkvarteret for det serbiske politi ved sports- og handelscenteret Boro i Ramiz. Store del af den albanske befolkning blev deporteret under krigen. FN anslog at ca. 120.000 mennesker blev drevet fra deres hjem. Efter krigens slutning flygtede stort set alle de 40.000 [Kilde mangler] etnisk serbiske indbyggere i Pristina. De få som blev tilbage blev udsat for voldshandlinger af den albanske befolkning. I 2005 er det mindre end 2.000 [Kilde mangler] serbere tilbage i byen.


Billeder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]