Procol Harum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Procol Harum
Procol Harum.jpg
Procol Harum (2001)
Information
Oprindelse England
Genre(r) Rock, Symfonisk rock, Psykedelisk rock
Aktive år 1967-
Pladeselskab Decca mf.,
Hjemmeside ProcolHarum.com
Medlemmer

Gary Brooker
Geoff Dunn
Matt Pegg
Josh Phillips
Geoff Whitehorn

Keith Reid
Tidligere medlemmer

Dave Ball
Dave Bronze
Mark Brzezicki
Alan Cartwright
Chris Copping
Matthew Fisher
Mick Grabham
Bobby Harrison
David Knights
Dee Murray
Ray Royer
Pete Solley
Don Snow
Robin Trower

B.J. Wilson
Inspireret af Johann Sebastian Bach
Påvirket af Moody Blues, ELO


Procol Harum er et britisk progressivt rockband dannet i 1967. Det var med til at skabe og udvikle den progressive rockmusik og inspireret af klassisk musik – især af Johann Sebastian Bach, men bandet er også inspireret af psykedelisk rock. Teksterne er ofte mørke, dystre og filosofiske.

Mest kendt er Procol Harum for hittet A Whiter Shade of Pale fra 1967. Det er ifølge BBC det mest spillede musikstykke i radioen de seneste 75 år. [1]

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Procol Harums oprindelige manager, Guy Stevens opkaldte bandet efter en god vens kat. Det omtales ofte som en fejlagtig stavemåde for et latinsk udtryk Procul Harum. Direkte oversat skulle det betyde "fra disse fjerne steder", men da Harum er hunkøn, flertal, genitiv af "his" indebærer denne fortolkning, at der er anvendt forkert køn og kasus. Procul burde i stedet følges af intetkøn og ablativ.[2] Disse forviklinger har bl.a. betydet, at navnet ofte staves forkert i omtaler af gruppen, f.eks. Procul Harem.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bandet opstod som "The Paramounts" i 1962, da Gary Brooker (piano, sang), Robin Trower (guitar), B.J. Wilson, (trommer) og Chris Copping (bas). Efter opløsningen af Paramounts i 1966 begyndte Brooker at skrive sange sammen med tekstforfatteren Keith Reid.

Procol Harum opnåede en pladekontrakt med Deram Records (ejet af det store pladeselskab Decca) og indspillede i foråret 1967 A Whiter Shade of Pale. Gruppen bestod da af Gary Brooker (sang & piano), Ray Royer (guitar), Matthew Fisher (orgel), David Knights (bas) og Bobby Harrison (trommer). [3]

"A Whiter Shade of Pale" udkom på singleplade i maj 1967. Nummeret er en surrealistisk tekst med en barok -inspireret, dyster orgellyd. Denne single toppede hitlisterne i flere uger i blandt andet Storbritannien, Vesttyskland,Australien, Irland og Danmark. [4]

Kort efter blev Royer og Harrison erstatet af Trower og Wilson fra The Paramounts. De var med ved indspilningerne af den næste single Homburg, og var med på Procol Harums første turné i efteråret 1967.

Procol Harums første album udkom i England i december 1967. Et af de mest interessante numre er Repent Walpurgis, som indledes med et tema baseret på Johann Sebastian Bach: Præludium nr. 1 i C - dur. [5]. Den første Lp blev rost af anmelderne men blev ingen salgssucces, da hverken A Whiter Shade of Pale eller Homburg var på pladen. [6]

Gruppens andet album Shine on Brightly blev heller ingen salgssucces i Storbritannien, men nåede Billboard-listens 24. plads i USA. I marts 1969 udkom A Salty Dog. Hovedtemaet var sømandslivet og kritikere regnede albummet som et af Procol Harums bedste. [7]. Det blev gruppens første album på de engelske hitlister. Trods denne succes forlod bassisten David Knights og organisten Matthew Fisher gruppen kort efter .

Det var især Fischer, som havde præget bandets sound med sit klassisk inspirerede orgelspil, men på de følgende to albums trådte Trowers guitar mere i forgrunden, bl.a. i de tungere rock – numre som "Whisky Train" og "Still there'll be more" fra Home. Alligevel forlod Trower gruppen efter indspilningen af Broken Barricades i 1971 og blev kortvarigt ersattet af Dave Ball. Samme år udkom Live with The Edmonton Symphony Orchestra, som blev et af de mest solgte album med et rock- band ledsaget af symfoniorkester.

Efter fem år med store ændringer i besætningen besluttede Brooker at opløse Procol Harum i 1977. Det blev gendannet efter B. J. Wilsons død i 1990.[8] I 1991 genforenedes Brooker, Fischer og Trower ved indspilningen af The Prodigal Stranger, men på den efterfølgende turné blev Trower erstattet af Geoff Whitehorn. Hans guitarspil er mere klassisk inspireret end Trowers og samspillet med Brooker og Fischer virker mere harmonisk. [9] I nogle år havde bandet en stabil besætning, indtil Fischer forlod det i 2004. Han indledte en retssag mod Procol Harum om ophavsretten til A Whiter Shade of Pale. I 2009 tilkendte retten ham 40% af rettighederne til kompositionen. [10]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1967 Procol Harum
  • 1968 Shine on Brightly
  • 1969 A Salty Dog
  • 1970 Home
  • 1971 Broken Barricades
  • 1972 Procol Harum Live with the Edmonton Symphony Orchestra
  • 1973 Grand Hotel
  • 1974 Exotic Birds and Fruit
  • 1975 Procol's Ninth
  • 1977 Something Magic
  • 1991 The Prodigal Stranger
  • 1996 The Long Goodbye
  • 1997 Liquorice John Death: Ain't Nothin' To Get Excited About
  • 1999 One More Time – Live in Utrecht 1992
  • 2003 The Well's on Fire
  • 2009 In Concert With the Danish National Concert Orchestra and Choir (live)

DVD-indspilninger[redigér | redigér wikikode]

  • 1999 The Best of Musikladen Live
  • 2002 Live (Optaget i Portalen i Greve, Danmark
  • 2004 Live at the Union Chapel.
  • 2009 In Concert with the Danish National Concert Orchestra & Choir

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Se: Story of the Song: A Whiter Shade of Pale, Procol Harum (1967)
  2. Perseus.tufts.edu
  3. På den første indspilning af A Whiter Shade of Pale spillede studiemusikeren Bill trommer.
  4. I USA nåede den som sin bedste placering nummer 5 på Hot 100.
  5. Fra JS Bach's 48 Preludes and Fugues, Book I. jf. Procol Harum – Repent Walpurgis
  6. A Whiter Shade of Pale var dog på den amerikanske version af albummet. (Homburg er på Polydor-udgaven).
  7. I det hele taget fremhæves de tre første album, se fx. Sneum, Jan (2004): Politikens Store Rock – leksikon, spalte 2111.
  8. Wilson var den oprindelige trommeslager
  9. Det kan tydeligst opleves på DVD'en fra 2002 optaget i Portalen i Greve i instrumentalnummeret Repent Walpurgis.
  10. Jf. The Independent 17. April 2009 – Story of the Song: A Whiter Shade of Pale, Procol Harum (1967)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]