Prometheus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Prometheus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Prometheus)
Prometheus bringer Ilden til menneskeslægten, af Heinrich Füger, (1817).
Prometheus lænket til klippen, af Peter Paul Rubens (1577-1640)

Prometheus var søn af titanen Iapetos og var gud for ilden. Da han gav menneskene ilden i gave, kom han på tværs af Zeus, som lænkede ham nøgen til en klippe og sendte en ørn, som skulle æde hans lever. Men hver nat voksede den ud igen, hvorefter ørnen begyndte at æde den igen næste dag.

Prometheus blev omsider sluppet fri af Zeus, fordi han advarede ham om, at havnymfen Thetis, som både Zeus og Poseidon var interesserede i, ville føde en søn, som ville blive mere magtfuld end sin far.

Ifølge en anden kilde befries Prometheus af Herakles. Zeus tillader det, fordi Herkules er hans søn, og gerningen vinder ham stor ære. Ifølge "Myten om Chiron" løskøbes Prometheus, ved at Chiron afstår sin udødelighed.

Prometheus skabte den første mand, Pharenon. Zeus blev rasende over den måde, som Prometheus beskyttede menneskene og sørgede for, at de ikke fik ild, hvorfor de var tvunget til at leve ude i kulde og mørke. Prometheus hjalp derpå menneskene ved at stjæle ilden fra Hefaistos og give den til menneskene. Som straf fik Zeus fremstillet den første kvinde Pandora i Athenes billede og med Hermes evne til at bedrage. Hun blev sendt til Prometheus' bror, Epimetheus, sammen med en gave: Pandoras æske. Da hun kom ind i menneskenes samfund åbnede hun æsken, hvorved det meste af æskens indhold ('ondskab' og 'sygdom') blev sluppet ud. Kun 'håbet' forblev i æsken, men slap senere ud. Dette tjente til at begrunde, hvorfor kvinden skulle have en mindre dominerende rolle i samfundet end manden.

Ligesom ved en korsfæstelse fremstilles Prometheus i kunsten med armene udstrakt. Tragedien Den lænkede Prometheus (547 f.Kr.) tilskrives Aischylos.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • A.B. Drachmann, "Prometheus", i hans Udvalgte Afhandlinger (1911), side 67–82.
  • K.B. Leder, Todesstrafe, München 1980. Citat: "man band [den Missetäter] an einen Baum oder an einen Felsen [.....]. Dieses Festbinden geschah anscheinend oft mit gespreizten Gliedern [.....]. Der gefesselte Prometheus [...] wird meist mit ausgestreckten Armen dargestellt". [side 94, kapitlet "Kreuz und Kreuzigung"].
  • Prometheus i Christian Blangstrup, Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)

Se også[redigér | redigér wikikode]