Proportionalitetsgrundsætningen

Sammenskrivningsforslag Artiklen Proportionalitetsprincippet er foreslået skrevet ind i denne artikel.   (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.

Proportionalitetsgrundsætningen er et juridisk begreb, der oprindeligt stammer fra Tysk retsvidenskab fra det 17. århundrede. Det tyske proportionalitetsprincip (der Grundsatz der Verhältnismässigkeit) skal regulere de offentlige myndigheders mulighed for at gribe ind i borgernes grundlæggende friheder, fx ejendomsrettens ukrænkelighed. Princippet anses i Tysk ret, for at være en almindelig retsgrundsætning og er udledt på baggrund af retsstatsprincippet, grundrettigheder og den tyske grundlov. Her er det væsentligt at bemærke, at princippet har grundlovsrang i tysk ret, hvilket ikke er gældende i dansk ret.

I dansk ret adskiller man ofte proportionalitetsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet fra hinanden, da de har forskellig betydning men også mange lighedspunkter. Folk og juridiske fagpersoner, har ofte tendens til at blande dem sammen. Selvom der er mange lighedspunkter, er det vigtigt at forstå princippets historie. Princippet er primært udviklet gennem retspraksis, men har i nyere retsvidenskab optaget en central rolle i udarbejdelsen af love. Proportionalitetsgrundsætningen har betydning inden for strafferet, men det er også et begreb der har betydning inden for forvaltningsret, folkeret og international ret. I EU-retten har proportionalitetsprincippet også en helt central placering, der divigerer fra dansk ret og er præget af domspraksis ved EF-domstolen

I Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1358 om varetægtsfængsling i isolation står i afsnit 8.3.3.:

For alle straffeprocessuelle tvangsindgreb gælder en proportionalitetsgrundsætning, hvorefter et indgreb ikke må foretages, såfremt det formål, der tilsigtes opnået ved indgrebet, kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, eller såfremt den ulempe, indgrebet medfører for den person, der rammes deraf, ikke står i rimeligt forhold til indgrebets betydning for efterforskningen, til sagens betydning eller til den retsfølge, der kan ventes, hvis sigtede findes skyldig.

Stub Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.