Prora

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Prora (2011)
"Koloss von Prora" eller Kolossen på Rügen

Prora var et enormt ferieanlæg og badehotel opført af nazisterneTysklands største ø Rügen. Anlægget blev bygget 1936-1939 som en del af Kraft durch Freude (KdF) -programmet. Otte identiske seks-etagers hotelblokke nåede at blive bygget, men aldrig taget i brug. Anlægget er interessant og kan også ses som en forløber for industrialismens masseturisme.

Prora ligger på den lange bugt mellem Sassnitz- og Binz-regionerne nær Prorer Wiek (Wiek er plattysk for: vig), på den smalle hede, som kaldes Prora, som adskiller Jasmunder Bodden fra Østersøen. Bygningerne strækker sig over 4,5 km og ligger ca. 150 m fra kysten. Kysten har en lang sandstrand, som strækker sig fra Binz til færgehavnen. Stranden var derfor et ideelt sted at etablere et badehotel.

Historie[redigér | redigér wikikode]

"Prora set fra kysten"

Prora blev bygget som et badehotel til arbejderklassen under idealet, at alle arbejdere havde ret til en ferie ved stranden. I den forstand er projektet en prototype på den masseturisme, som industrialiseringen generelt set indvarslede, og som fra 1970'erne og frem til begyndelsen af 2000'erne har præget masseturisme: færdige prisbillige feriepakker afviklet via enorme feriehoteller i gigantiske ferieområder.

Hotellet blev designet af kölner-arkitekten Clemens Klotz (1886-1969). Det skulle ifølge planen kunne huse 20.000 feriegæster fordelt på 10.000 værelser à 2,5 x 5 meter – alle med havudsigt. Fremtidige planer var bl.a. at bygge to bølgebassiner, et teater, en biograf, en festsal der kunne rumme alle 20.000 personer på én gang, jernbanestationer og en stor havn, hvor krydstogtskibe kunne lægge til.

Clemens Klotz' projekt var holdt i klassisk moderne funktionalistisk sti: Der var lagt vægt på horisontale og vertikale linjer, enkelhed, brugsorientering, lave omkostninger, altsammen egenskaber, der var i modsætning til Hitlers foretrukne arkitektoniske gigantisme. Omend det godt 4 km lange bygningsværk også i dag tager sig gigantisk ud.

På verdensudstillingen i Paris i 1937 blev planerne for hele projektet udstillet, og vandt hovedpræmien (Grand Prix) i arkitektur.

Hvert hotelværelse skulle efter planen bestå af to senge, en armoire (garderobe) og en håndvask. Fællesbad og -toiletter skulle findes på gangen.

I de få år (1936-1939) Prora var under opførsel, blev alle større byggefirmaer i riget involveret i større eller mindre grad. Næsten 9.000 bygningsarbejdere arbejdede i denne tid på byggeriet.

Panorama af en hotelblok

Ved begyndelsen til anden verdenskrig i 1939 gik byggeriet i stå. De otte hotelblokke, teateret og biografen stod som tomme skaller. Badebassinerne og festsalene var endnu ikke bygget. Da krigen udviklede sig brugte mange folk fra Hamburg en af hotelblokkene som tilflugtssted. I slutningen af krigen blev bygningerne brugt til at huse kvindelige assistenter for Luftwaffe.

I 1945 overtog den sovjetiske hær kontrollen over området og etablerede en base på Prora. I 1950'erne overtog DDRs nationale folkearme NVA området og anlagde en fast base med omkring 8.000 soldater og officerer. Basen bestod indtil 1992, hvor kommandoen blev overdraget til forbundshæren og nedlagt.

I dag står de robuste, men forfaldne bygninger der stadig som en turistattraktion. Det har vist sig at være for dyrt at fjerne den svære beton.

I 2010 er der i bygningerne indrettet et besøgscenter, og der er adgang til historiske udstillinger, der gives rundvisninger osv.

Links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 54° 26′ 20″ N, 13° 34′ 30″ Ø