Proveniens (biologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om begrebets anvendelse inden for biologi. For beskrivelse af begrebets anvendelse i forbindelse med kunst- og kulturhistoriske genstande, se Proveniens (museumsgenstande)
Linnés systematik
af organismer:

Domæne
Rige
Række / Division
Klasse
Kohort
Orden
Familie
Tribus
Slægt
Art
Varietet · Cultivar · Proveniens

Proveniens (af latin: pro-venire = komme fra, stamme fra).

Inden for biologien betegner proveniens den bevoksning, et bestemt plante (eller dennes frø) kommer fra. Man bruger også følgende andre betegnelser om det samme: herkomst, frøkilde, økotype.

Ofte vil man anbefale lokale provenienser, altså f.eks. danske provenienser til brug i Danmark. Det sker ikke af lokalpatriotiske grunde, men fordi de lokale nicheforhold har medført en udvælgelse i populationens arvemasse, som gør de overlevende individer bedst egnede til forholdene på stedet. Særligt er tilpasningen til løvspring og løvfald et problem. Hos tjørn er tilpasningen vistnok ikke genetisk men skyldes en besked fra moderplanten til frøet.

Også blandt eksotiske arter kan egenskaberne hos de enkelte populationer være så forskellige, at proveniensvalget er afgørende for kvaliteten af plantematerialet. Som et eksempel kan det nævnes, at proveniensen "Tlugi, Ambrolauri" fra GeorgienKaukasusbjergenes nordside giver langt mere kompakte og sunde juletræer af Nordmannsgran (Abies nordmanniana) end proveniensen "Ardanuc, Artvin" fra de samme bjerges sydskråninger i det østlige Tyrkiet. Det skyldes nok at klimaet er mere køligt i forhold til breddegraden på en nordside.

Vinter-Eg (Quercus petraea) af proveniensen "Agder" med den tydelige topskudsdominans, som giver netop disse træer en meget ret vækst med gennemgående stamme.
Foto: Sten Porse

Blandt de indførte træarter så er de bedste provenienser som regel de steder, hvor arterne har overlevet istiden i et refugium, da planterne på de steder har større genetisk variation og dermed støre tilpasningsevne.

I skovbruget er proviniens-forskning en afgørende vigtig disciplin, da man herved kan udvælge de træer der giver den bedste vækst i det danske klima. F.eks. har et meget anvendt tømmertræ som Rødgran et stort udbredelsesområde fra Nordnorge til Sortehavet, men det er træer fra bestemte delområder i dette stort område der giver det bedste udbytte i Danmark. Gruppering af træer efter proviniens i forstbotanikken er uhyre systematisk og grundigt, men giver som regel ikke anledning til nye taksonomiske betegnelser.

Indenfor gartneri-branchen er proviniens-forskning også en vigtig disciplin, da det kan være med til at indføre nye mere hårdføre "sorter" i f.eks. dansk klima som ikke ellers kan trives hos os. Her ser man imidlertid ofte at planter fra en given proviniens betegnes som en ny sort eller såkaldt cultivar, eller de gives et særligt markedsføringsnavn.

Der er dog stor forskel på proviniens-forskningen indenfor disse 2 områder da man i skovbruget har en omdriftstid på adskillige årtier, ofte 40-60 år, mens udskiftning af haveplanter typisk sker med et interval på 3-15 år.