Præstø Politikreds

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Præstø Politikreds
1919-1973
Land Danmark Danmark
Hovedstation Præstø
Afdeling(er) Store Heddinge
Politimester Vagn Bro

Præstø Politi var en dansk politikreds, der eksisterede mellem 1919 og 1973. Kredsen havde hjemsted i Præstø.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Kredsen dækkede ved sin oprettelse sognene omkring Præstø Fjord. Arealet var omtrent på 200 km² og indbyggertallet var på 12.600 (1911).[1] Ved indlemmelsen af Store Heddinge Politikreds blev arealet udvidet til 510 km², som dækkede Stevns-halvøen og Faxe. Den nye kreds indbyggertal var 27.982 (1964).[2]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Administrativ historik[redigér | rediger kildetekst]

Som en del af den omfattende ændring af det danske rets- og politivæsen, der blev lovfæstet i Retsplejeloven af 1916,[3] etableredes politikredsen dækkende Præstø Købstad og Vordingborg Nordre Birk.[4] Tilsvarende blev Præstø Retskreds oprettet ved denne lov.[1]

I 1962 nedlægges Store Heddinge Politikreds, hvorefter denne indlemmes i kredsen.[5] I kølvandet på kommunalreformen i 1970 skulle politikredsene tilpasses de nye kommunegrænser og reduceres i antal. I 1972 vedtog man en reform, der delte kredsen mellem tre nye politikredse; Køge, Næstved og Vordingborg.[6][7][8]

Politimestre[redigér | rediger kildetekst]

  • 1935 - 1943: Vagn Bro [9]

Politistation[redigér | rediger kildetekst]

Politigården i Præstø[redigér | rediger kildetekst]

Den seneste politistation blev opført i 1941 på Torvet 8, lige ved siden af det daværende rådhus. Efter 1973 fortsatte Vordingborg Politi med at anvende denne bygning som politistation frem til 2005, hvor man flyttede til kommunens bygning på Østerbro 2.[10] I 2014 nedlægger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nærpolitistationen i Præstø.[11] I dag er den gamle politistation indrettes som bolig, som har været omtalt i flere medier.[12]

Store Heddinge Politistation[redigér | rediger kildetekst]

Ved indlemmelsen af Store Heddinge Politi i kredsen ændrede den daværende politistation i Store HeddingeØstergade 3 status til et afdelingskontor. Politistationen blev opført i 1919 og har senest været anvendt som dommerkontor frem til 2006.[13]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Lov om Rettens Pleje" Arkiveret 31. december 2017 hos Wayback Machine, s. 249. Arkiveret 31. december 2017 hos Wayback Machine Lovtidende for 1916, nr. 17. Udgivet 15-04-1916. Hentet 31-12-2017.
  2. ^ "Statistisk Årbog 1965". Danmarks Statistik. Hentet 31-12-2017.
  3. ^ Med vedtagelsen af Retsplejeloven i 1916 blev Danmark inddelt i 65 politikredse, jf. §109. Link til lovtekst. Arkiveret 31. december 2017 hos Wayback Machine Loven trådte i kraft 01-10-1919.
  4. ^ "Lov om Rettens Pleje" Arkiveret 31. december 2017 hos Wayback Machine, s. 252. Arkiveret 31. december 2017 hos Wayback Machine Lovtidende for 1916, nr. 17. Udgivet 15-04-1916. Hentet 31-12-2017.
  5. ^ "Store Heddinge Politikreds". Digdag.dk. Hentet 31-12-2017.
  6. ^ "Køge Politikreds". Digdag.dk. Hentet 31-12-2017.
  7. ^ "Vordingborg Politikreds". Digdag.dk. Hentet 31-12-2017.
  8. ^ "Næstved Politikreds". Digdag.dk. Hentet 31-12-2017.
  9. ^ "Den nedgravede skat". Arkiv.dk. Hentet 31-12-2017.
  10. ^ "Politigården, Præstø". Arkiv.dk. Hentet 31-12-2017.
  11. ^ "Nærpoliti siger farvel til Præstø" (21-11-2014). sn.dk. Hentet 31-12-2017.
  12. ^ "Drømmebolig i den gamle politistation" (25-11-2010). Boligmagasinet. Hentet 31-12-2017.
  13. ^ "Bygning: Østergade 3". Slots- og Kulturstyrelsen. Hentet 31-12-2017.