Psyke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Psyke er det græske ord for sjæl. I den græske mytologi navnet på en gestalt, som en personifikation af sjælen. Man kan sige, at psyken står for hele den "ikke fysiske" del af livet – primært menneskelivet.

Psyken er de energimæssige del, det som har med følelser, tanker, ide, visioner åndelighed. Kort sagt det "skema", som det enkelte menneske ser sig selv indsat i – til forskel fra naboen – eller en person på den anden side af kloden. Der er forskelle i opfattelse af livet, skønt vi alle fysisk er udstyret efter samme skema/struktur. Forskellen i opfattelse skyldes et utal af andre ting: Fra en trad. forskningsmæssig synsvinkel ville man måske fokusere på generne. Disse er dog fysiske, skønt meget små. Man taler generelt om, at mennesket er et produkt af arv (fysik) og miljø. Man må derfor også se på opvækstvilkår, opvækstmiljøet, dvs. kortere eller længerevarende påvirkninger fra omverdenen, både fysiske og mere holdningsmæssige og følelsesmæssige påvirkninger, både fra forældrenes opdragelse – og det omkringliggende samfunds holdning til børn.

Skulle man bevæge sig ud i det mere esoteriske, kunne man også spørge sig selv, om vi ikke også fødes med en grundstruktur – hvor den så end kommer fra (Gudsgiven, Karmisk osv.)

Psyken er altså det "ufysiske" organ, som vi betragter verden ud fra. I løbet af de første leveår. Her må der henvises til de, der har beskrevet opvæksten og dens forskellige faser: Freud og alle de øvrige og , som hans lære har frembragt. Andre "faste ingredienser", som påvirker vores syn på verden, er sådan noget som Skolen – dens "facon" at behandle mennesket på, senere de kollektive holdninger fra

Skulle man lave et hurtigt sammendrag, kan man derfor allerede nu konstatere, at "det som jeg er, eller synes om verden osv. – det er i princippet ikke skabt af mig – men af dem, som jeg var i hænderne på", på godt og ondt. Derfor kan man måske også konkludere, at jeg ikke selv ved, hvem jeg er – fordi andre har påvirket mig frem til det, som jeg er i dag! Fra en mere østlig synsvinkel vil man sikkert mene, at man faktisk var noget, før man blev født – man havde en slags karmisk status af en eller anden art. Denne tilstand er man, via opvækstvilkår, samfund og miljø blevet trukket væk fra (fortrængt), så man som voksen ikke er helt klar over, hvem man egentlig er!

Man kan også sige, at man kommer ind i livet som et "ubeskrevet blad" og det er dem, man er sammen med, der er med til at præge, hvad der så skrives på bladet. Alt det andet, som man også kunne have gjort eller være blevet, det fortrænges pga. krav om det.

Banalt (og måske et kedeligt eksempel): Du må ikke prutte! – Til sidst tror alle, at "man må ikke prutte" (i dette givne samfund) – Det er forkert! – Ergo fortrænges en evne til selv at vide, hvornår maven har brug for at komme af med gasser!. - find selv på lignende ting fra din egen opvækst, så bliver det også mere vedkommende. I visse familier må man ikke sidde på bordet (også selv om der ikke står mad der) – i visse familier må man ikke drikke te/kakao osv. via en te-ske! Dette er fyfy

Som det fremgår nu, kan man sagtens se, at "det, du bliver til, er skabt af forbud"!! Man kan sige, at Jeg´et = Personligheden skabes via forbud – jf. "De 10 bud" (... Du må ikke... Du skal ... osv.)

En anden faktor, som også skaber Jegét, er ubehagelige oplevelser. Har man haft en ubehagelig oplevelse, vil man forsøge at undgå den – både igen og også at tænke på den, hvis den har været meget stærk. Man oplever det, som C. G. Jung har kaldt et Traume. Traumer er stærke, ubehagelige oplevelser, som man hurtigst muligt forsøger at glemme. Dette kaldes at "fortrænge". Det gøres ved hjælp af forskellige lukningsmekanismer – både i kroppen og mentalt! Man finder en "overlevelsesmetode", når man oplever et traume.

Det kan være en del af forklaringen på, at man ofte ikke husker så meget fra sin barndom.

En af de faktorer, som sætter et ret stort fingeraftryk på vores oplevelse af verden (vores syn på verden), er selve fødslen. Fødslen er noget, vi alle har været igennem. Sjovt nok er der ikke så mange, der beskæftiger sig med den som en væsentlig hændelse i menneskets liv – man kunne måske tale om en af de kollektive fortrængninger her i verden.