Psykiatri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Psykiatri er den disciplin inden for lægevidenskaben, der beskæftiger sig med at forebygge, diagnosticere og helbrede psykiske sygdomme.

Begreb

Ordet kommer af det græske psyche, sind (fra oldgræsk ψυχή (psūkhē)), og -iatri, medicinsk behandling (fra græsk ἰατρός (iatrós), medicinsk).[1] Begrebet blev første gang defineret af den tyske læge og psykiater Johann Christian Reil som "studiet af sjælen".[2]

Indledning og afgrænsning

Psykiatrien adskiller sig fra resten af lægevidenskaben og de fleste former for psykologi, psykoterapi og psykoanalyse, idet den både inkluderer viden om både biologi og menneskets tilværelse som socialt væsen.[3] Disciplinen undersøger derfor både patientens subjektive erfaringer af tilstanden og foretager objektive undersøgelser af patientens fysiologi. Psykiatrien beskæftiger sig med at behandle psykiske lidelser, der groft kan inddeles i tre kategorier: psykiske sygdomme, alvorlige indlæringsvanskeligheder og personlighedsforstyrrelser. Mens psykiatriens fokus er forblevet det samme over tid, har diagnostikken og behandlingen ændret sig markant og bliver ved med at ændre sig.

Nedenfor ses de betegnelser, der bruges i danske børne- og ungdomspsykiatri til at beskrive 0-19-årige behandlede. Tallene angiver andelen af alle behandlede.

  • 20 %: ADHD
  • 17 %: Autismelidelser
  • 15 %: Tilpasningsforstyrrelser med psykiske symptomer
  • 9 %: Tvangslidelser, angst og emotionelle forstyrrelser
  • 7 %: Affektive lidelser
  • 7 %: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer
  • 4 %: Adfærdsforstyrrelser uden ADHD
  • 4 %: Skizofreni
  • 3 %: Tilknytningsforstyrrelser
  • 3 %: Forstyrrelser og forandring af personlighed
  • 11 %: andre betegnelser[4]

Og det gælder dem, der er mindst 20 år (voksenpsykiatri):

  • 25 %: Affektive sindslidelser
  • 22 %: Skizofreni osv.
  • 18 %: Nervøse og stress relaterede tilstande osv.
  • 14 %: Organiske inkl. symptomatiske psykiske lidelser
  • 7 %: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol/andre psykoaktive stoffer
  • 7 %: Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd
  • 7 %: andre betegnelser[5]


Den hyppigst brugte liste over psykiatriske betegnelser hedder ICD-10 F. Overskrift på den er „psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser“. Neuromedicinere bruger derimod listen ICD-10 G. Overskrift på den er „sygdomme i nervesystemet“. Listen begynder med nummer G 00 Hjernehinde betændelse. Den er forårsaget af bakterier. G 10 Huntingtons sygdom er fremkaldt af et gen, og ved G 20 Parkinsons sygdom dør hjerneceller. Forskellen er, at neuromedicinere undersøger for sygdomme i nervesystemet, mens psykiatere bruger betegnelser for adfærd.

Behandling

Behandlingen af psykiske lidelser og sygdomme er baseret på forskning og udvikling af medicinske og psykologiske behandlingsmetoder samt andre behandlingsformer.

Behandlingen omfatter en eller oftest flere kombinerede metoder, som kan supplere hinanden. Behandlingen kan blandt andet omfatte:

  • medicinsk behandling, henholdsvis af psykiske og fysiske symptomer,
  • psykoterapi (samtalebehandling), enten alene for den enkelte patient eller i gruppe,
  • miljøterapi (deltagelse i et socialt eller praktisk fællesskab), således på et sengeafsnit på en behandlingsinstitution,
  • psykoedukation (oplysning om og undervisning i den konkrete psykiske lidelses forhold),
  • sociale foranstaltninger med henblik på, at patienten skal kunne klare sig i lokalmiljøet efter en psykisk lidelse
  • elektrostimulans (electro convulsive therapy, forkortet ECT) anvendes kun ved særlige lidelser, herunder især de sværeste depressioner.

Behandlingen af psykiske lidelser sker som regel på ambulatorier og under indlæggelse på et psykiatrisk center.

Psykiatriens historie

Uddybende Uddybende artikel: Psykiatriens historie

Opfattelsen af sindssygdom har ændret sig gennem tiderne; fra 1600-tallet var hovedformålet primært at isolere de sindssyge fra den almene befolkning. I Frankrig oprettedes anstalter, hôpitaux generaux, i 1676 med dekret af Louis 12., og det er af Foucault (2001) blevet set som begyndelsen på psykiatriens tradition – institutionaliseringen gennem seklusion, i denne sammenhæng.[6]

I Danmark skete dette (spekulativt) allerede med oprettelsen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset ved Christianshavns Torv i København. Ladegården ved Sankt Jørgens Sø blev i 1768 indrettet til sindssygehospital med navnet Sct. Hans Hospital. Hospitalsdriften blev senere flyttet udenfor København, til Bistrup, og eksisterer den dag i dag.[7] Udtrykket dårekiste[8] er en gammel eufemisme for "psykiatrisk hospital" og henviser netop til denne opbevaringspraksis.

Anstalterne brugte forskellige behandlinger for at kurere den sindssyge, varierende fra chokbehandlinger, der skulle chokere ham eller hende tilbage til sine sansers fulde brug, til dyreblodindsprøjtninger med for eksempel lammeblod; det var ikke ualmindeligt at patienter døde af anafylaktisk shock ved disse behandlinger. Andre metoder brugte pinefulde vandkure og sultekure, samt brug af pisk og trædemølle.[9]

Den tyske læge Johann Reil definerede i 1808 ordet psykiatri (psychiaterie) i betydningen "studiet af sjælen"[10][11]. Han forsøgte at praktisere psykiatri efter samme grundtanke som medicin – at anskue psykisk sygdom som noget der kunne kureres[9], lige som fysisk sygdom, blot den rette metode kunne findes, og praktiserede derfor så forskellige metoder som massage, piskning, og opium.[12] Dr. med. John G. Howells vurderer at Reil i væsentlig grad bidrog til at etablere psykiatrien som et lægeligt speciale.[12]

I Danmark blev der i 1800-tallet oprettet flere institutioner: Sct. Hans Hospital på herregården Bistrupgård ved Roskilde i 1816[13], Jyske Asyl i Risskov ved Århus blev taget i brug i 1852[14], Oringe ved Vordingborg i 1858, Viborg i 1877 og Middelfart i 1888[15]. Københavns Kommunehospital fik sin afdeling for sindssygdomme i 1875. Lægen Harald Selmer, der var kritiker af "dårevæsnet" som det så ud frem til midten af 1800-tallet, udgav den første dansksprogede lærebog i psykiatri. Selmer[16], Christian Geill[17] og Jens Rasmussen Hübertz [18]var vigtige deltagere i det paradigmeskift der fandt sted på dette tidspunkt; sindssygdom blev da betragtet som sidestillet med legemlig sygdom, blot med andre symptomer.

Den 12. november 1935 udførte Egas Moniz og Almeida Lima den første lobotomi, populært kendt som det hvide snit, der er et kirurgisk indgreb i hjernen. Metoden blev udråbt til at være et stort fremskridt, hvorfor den vandt stor udbredelse internationalt. Det har senere vist sig, at de negative resultater hos forholdsmæssigt mange patienter, herunder primært personlighedsændringer, sløvsind, apati og forholdsvis stor dødelighed, ofte blev fortiet[19]. Efterhånden voksede kritikken af lobotomier og metoden anvendes ikke længere. Danmark udførte i perioden 1922-1983 flest lobotomier i verden, regnet efter antal indbyggere.[20]

Siden 2. verdenskrig er psykofarmaka (kemiske stoffer) i stigende grad taget i brug og med betydelig fremgang. Blandt de anvendte midler er såkaldte neuroleptika, antidepressiva, litium og anxiolytika. Disse stoffer virker på uens måder. En mulig negativ bivirkning er dog faren for misbrug og afhængighed.[21] Denne udvikling må ses i lyset af en teori om, at psykiske lidelser hænger sammen med forstyrrelser af den synaptiske transmission, det vil sige overførslen af signaler mellem to nerveceller, i Danmark kendt som dopamin-teorien.[22] Disse teorier lægges til grund endnu ved indgangen til det 21. århundrede.

Personale

Inden for dansk psykiatri arbejder – ud over psykiatere og andre læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogisk assistenter og andet plejepersonale – også psykologer, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter.

Behandlede

I forhold til Ringkøbing Amt, var det i 1999 3,2 gange så sandsynligt, at en Københavner bliver indlagt i psykiatrien.

Indlagte (mellem en dag og hele året)[23]:

  • 0,2-0,3 % i Ringkøbing Amt og Nordjyllands Amt
  • 0,3-0,4 % i Viborg Amt og Vejle Amt
  • 0,4-0,5 % i Århus Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
  • 0,94 % i Københavns kommune


I forhold til Nordjyllands Amt, var det 2,8 gange så sandsynligt, at en Københavner kommer i kontakt med psykiatrien.

Mennesker med kontakt (mellem 1 minut og 1 år)[24]:

  • 0,78-1,0 % i Nordjyllands Amt og Ringkøbing Amt
  • 1,0-1,3 % i Viborg Amt, Vejle Amt, Storstrøms Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Bornholms Amt og Københavns Amt
  • 1,3-1,6 % i Århus Amt, Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Vestsjællands Amt
  • 1,74 % i Ribe Amt
  • 2,21 % i Københavns kommune

Tvang

Der er 3 former for tvang inden for psykiatri, tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling [25], og må kun tages i brug i henhold til loven om anvendelse af tvang i psykiatrien [26]. Det er af loven pålagt at man altid skal forsøge at overtale patienten til frivillig indlæggelse, så tvang kun bliver brugt når det er absolut nødvendigt.

Fiksering (fastspænding) bruges til at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for fare, forfølger eller groft forulemper medpatienter, samt udøvelse af hærværk [27]. Som midler til fiksering må der kun anvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker [27]. Patienter der er fikseret skal overvåges af en vagt under hele fikseringen.

Derudover er der særlige bestemmelser for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling [26].

Ca. 1/5 del af patienter i den danske psykiatri bliver berørt af tvang i et eller andet omfang [28], hvilket er mere end andre lande i EU, den danske psykiatri er især blevet kritiseret for at anvende fiksering langt oftere end andre lande, man har fra dansk side svaret at årsagen er at man i den danske psykiatri bruger mindre medicin og derfor bliver fiksering oftere aktuelt. De danske regioner har dog alligevel besluttet at reducere anvendelsen af tvang i den danske psykiatri med 20 % [29].

Tvangsindlæggelse

Tvangsindlæggelse på gule papirer, er når en læge vurdere at patienten er psykotisk, og har væsentligt nedsat evne til at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt, samt at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. Indlæggelse skal ifølge loven ske, inden der er gået en uge.

Tvangsindlæggelse på røde papirer, er når en læge vurdere at patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve patienten med henblik på behandling, fordi patienten frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Indlæggelse skal ifølge loven foretages hurtigst muligt.

For at sikre lovlig indlæggelse må en lægeerklæring om tvangsindlæggelse ikke fortages af en læge der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted [30], hvor en vurdering af lovligheden af tvangsindlæggelsen skal foretages af en overlæge [31] [25].

Tvangstilbageholdelse

Tvangstilbageholdelse er forbeholdt patienter der er frivilligt indlagt, og lever op til kriterierne for tvangsindlæggelse, men ønsker udskrivning [32]. Beslutning om tilbageholdelse skal foretages af en overlæge [33].

Tvangabehandling

Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, og beslutning skal foretages af en overlæge [34] og patienten skal have en passende betænkningstid til at modtage behandling frivilligt [35]. Der er derudover en række restriktioner på den behandling som må gives ved tvangsbehandling:

  • Der må kun anvendes afprøvede lægemidler, dvs. ingen eksperimentel medicin, og kun i almindeligt brugte doseringer, og det påhviler også lægen at vælge en medicin med færrest mulige bivirkninger [36] .
  • Electroshock ECT må kun fortages hvis patienten opfylder kravet om tvangstilbageholdelse og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand [37]

Det psykiatriske patientklagenævn

Hvis en indlagte f.eks. bliver lænket til en seng og skriger „jeg klager“ i Hvidovre en onsdag formiddag i 2009, så er det personalets pligt at sende oplysninger om lænkningen til nævnet. Hvis oplysningerne sendes samme dag før kl. 11.00, så kommer 3 mennesker fra nævnet om 6 dage, men sendes efter kl. 11.00, så kommer de måske nær til den indlagtes seng for at møde andre, der klagede i samme bygning, men så kigger de ikke ind til ham. Det er hans tur 13 dage efter klagen. „Dette skulle give både nævnsmedlemmer og patientrådgivere tid til at sætte sig grundigt ind i sagen.“ Men „det altoverskyggende problem“ er, at oplysningerne er alt for korte.

Der kommer tre mennesker til hospitalet, en ansatte ved statsforvaltningen, nogen fra lægeforeningen og nogen fra SIND. De kommer for at møde indlagten, overlægen og „patientrådgiveren“ i en halv time. Alt der skete fra klagens årsag til mødet, kaldes for en sag. Ifølge nævnets forretningsorden „kan“ tvangen „findes foretaget med urette“, men nævnet afgør „normalt ved enten en godkendelse eller en tilsidesættelse“. Nævnets beretning[38] på 63 sider indeholder ikke noget om „tvangsforanstaltninger“ der var allerede forbi, inden nævnet „tilsidesatte“ dem. I den sag med 321 lænkninger/fastholdelser blev der 180 „tilsidesat“. Og den gennemsnitlige lænkning på maven („bæltefiksering“) i Danmark i 2007 varede i 3,5 dage.

Mange klager gælder de kemiske stoffers skadelige virkninger. SIND-medlem Anders Wildenschild deltog fra 2000 til 2009. Han siger: „Det er overlægen, der definerer, hvad mindste midlet i tvangsbehandlingen er“. Statsforvaltningens og lægeforeningens mænd lader, som om de ikke hører den indlagtes bekymring over for skaderne.[39] Nævnets sagsbehandlingstider regnes fra modtagelse af klagen hos nævnet til afsendelse af afgørelsen. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de fem nævn i Danmark, et nævn i hver region (se patientklagenævn), angives til mellem 6,3 og 12 dage i 2009, 1208 sager i alt.

Retspsykiatri

Uddybende Uddybende artikel: Retspsykiatri
1990 - 2006, domme til psykiatrisk behandling
Blå: ikke for vold
Rød: for vold mod „privatpersoner“
Gul: for vold mod „offentlig myndighed“
1990 - 2006, domme til (betinget eller ubetinget) fængsel
Blå: ikke for vold
Rød: for vold mod „privatpersoner“
Gul: for vold mod „offentlig myndighed“

Bjælkediagrammet til venstre viser antallet af domme til psykiatrisk behandling (blå, rød og gul). Der var en 2,3-dobling fra 1990 (venstre) til 2006, mens antallet af domme til betinget eller ubetinget fængsel faldt i samme tidsrum (se billede til højre). Den største stigning fandt sted i vold mod „offentlig myndighed“ (markeret med gul farve).

En forklaring på det er, at antallet af tvangsindlæggelser steg fra omkring 1360 til omkring 2550.[40] Psykiatriordfører for Socialdemokraterne Karen J. Klint siger, at „personalet er begyndt at kriminalisere patienter.“ Der idømmes lange behandlinger f.eks. for at spytte på personalet, siger Karl Bach Jensen fra „landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere“. Se også tale om retspsykatrien i praksis af socialrådgiver Tue Rossau fra Sindets dag Vejle 2011 [41]

En anden forklaring har led. overlæge på retspsykiatrisk klinik i København Peter Kramp: „De amter, der havde det største fald i antallet af psykiatriske sengepladser, de havde samtidig den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter.“[42] „Stigningen skyldes især, at stadig flere skizofrene begår kriminalitet. Det konkluderes, at deinstitutionaliseringen er hovedårsag til denne udvikling.“ Det modsiges af cand.scient.soc. og ph.d.-studerende ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet Hanne Stevens. „Det største fald i antallet af sengepladser fandt sted i 1980'erne og 1990'erne, mens den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter har fundet sted efter 2000.“[43]

Nogle, der „blot er kriminelle“ „trækker retspsykiatri‐kortet“, siger formand for Danske Regioner Carl Holst.[44]. Det kan ikke udelukkes, at nogle blev dømt til psykiatrisk behandling i 2006, som ville have været dømt til fængsel i 1990.

Fra 1990 til 2006 dobling af domme til psykiatrisk behandling dobling af domme til (u)betinget fængsel
Domme ikke for vold (blå) 1,2 0,67
Domme for vold mod „privatpersoner“ (rød) 2,6 2,1
Domme for vold mod „offentlig myndighed“ (gul) 10 4
Alle domme 2,3 0,87

Psykiatrisk forskning

Psykiatriske sygdomme er langt fra fuldt forståede, og der udføres vedvarende forskning med vægten lagt på følgende emner, der betragtes som særligt betydningsfulde:

  • børne- og ungdomspsykiatri,
  • psykoterapi,
  • dobbeltdiagnoser vedrørende patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (ofte psykose som følge af brug af ulige bevidsthedsudvidende stoffer, herunder hash).

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet referenceprogrammer for angst, depression og skizofreni på baggrund af evidensbaseret forskning. Referenceprogrammerne skal sikre samme behandling for den samme diagnose i hele Danmark. Læger skal følge referenceprogrammer i behandlingen af de forskellige diagnoser ellers pådrager de sig ansvar.

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ ordnet.dk
  2. ^ Binder DK, Schaller K, Clusmann H. (2007). Johann-Christian Reils bidrag til anatomi, fysiologi og psykiatri. Neurokirurgi. 61(5):1091-6.
  3. ^ H.A. Storrow: Outline of Clinical Psychiatry. New York: Appleton-Century-Crofts, 1969, side 1.
  4. ^ http://www.regioner.dk/Psykiatri/~/media/Filer/Social%20og%20psykiatri/Faktapjece%20%20%20psykiatri%20endelig.ashx , side 2
  5. ^ http://www.regioner.dk/Psykiatri/~/media/Filer/Social%20og%20psykiatri/Faktapjece%20%20%20psykiatri%20endelig.ashx , side 3
  6. ^ Foucault (2001, s. 36ff)
  7. ^ For Ladegårdens tidlige historie, se Brodersen (2009).
  8. ^ Ordbog over det danske sprog; opslag: dårekiste
  9. ^ a b Madsen, s. 88
  10. ^ British Journal of Psychiatry, Psykiatriens 200 års fødselsdag
  11. ^ Binder DK, Schaller K, Clusmann H. (2007). Johann-Christian Reils bidrag til anatomi, fysiologi og psykiatri. Neurokirurgi. 61(5):1091-6 PMID 18091285
  12. ^ a b Howells, s. 264
  13. ^ Kragh, s. 66
  14. ^ Kragh, s.73
  15. ^ Kragh, s.88
  16. ^ Kragh, s. 70-75
  17. ^ Kragh, s. 112f
  18. ^ Kragh, s. 70-79
  19. ^ Hernish J. Acharya: THE RISE AND FALL OF THE FRONTAL LOBOTOMY
  20. ^ Kragh (2010)
  21. ^ Kragh, s. 263-278
  22. ^ Kragh, s. 297-300
  23. ^ Povl Munk-Jørgensen, Gurli Perto, De farlige psykiatriske tal, side 30
  24. ^ Povl Munk-Jørgensen, Gurli Perto, De farlige psykiatriske tal, side 33
  25. ^ a b "Hvornår bliver man tvangsindlagt?". Hentet 2014-07-25.
  26. ^ a b "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25.
  27. ^ a b "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 14. Stk. 1+2
  28. ^ http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2008/13_08.pdf
  29. ^ "Mindre tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25.
  30. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 7. Stk. 2.
  31. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 9. Stk. 2.
  32. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 10. Stk. 3.
  33. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 10.
  34. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 12. Stk. 4.
  35. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 12. Stk. 5.
  36. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 12. Stk. 2.
  37. ^ "Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien". Hentet 2014-07-25. § 12. Stk. 3.
  38. ^ Mange eksempler på hvad der skede ved tvangen eller ved mødet: http://www.statsforvaltning.dk/sfdocs/Publikationer/Psykiatrisk%20patientklagenævn/Årsberetninger%202009/Statsforvaltningen%20Hovedstaden%20-%20Det%20psykistriske%20patientklagenævns%20årsberetning%20for%202009.pdf
  39. ^ Sundhedspolitisk område — Danske Handicaporganisationer
  40. ^ http://wwww.mmk.info/fakta.asp
  41. ^ "Tue Rossau om retsspsykiatrien, Sindets dag Vejle 2011". Hentet 2011-10-16.
  42. ^ Flere sindslidende begår kriminalitet, Rasmus Damkjær: http://www.swiflet.com/lfs/sindbladet/11/1/ | SIND bladet nr. 5, oktober 2011
  43. ^ Dom til psykiatrisk behandling, Hanne Stevens: http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2010/35/pdf/VP08090376.pdf
  44. ^ Regioner frygter misbrug af retspsykiatri – Indland – Nordjyske.dk – Forside


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Psykiatri&oldid=8168202"