Psykiatrisk særforanstaltning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En psykiatrisk særforanstaltning iflg. Straffelovens §68 sættes i stedet for straf, hvis en person dømmes for en forbrydelse. Som hovedregel skal patienten under udførelsen af forbrydelsen være så påvirket på sine åndsfunktioner, at han kan siges at være "utilregnelig" – dvs. sindssyg eller betydeligt åndssvag. I så fald skal personen behandles og ikke straffes. Se i øvrigt straffelovens §16.

Langt de fleste behandlingsdomme er:

  • ambulant kontrol/behandling med mulighed for indlæggelse
  • indlæggelse med mulighed for udskrivelse med ambulant kontrol/behandling
    Ved disse to foranstaltninger er der oftest bestemt, at patienten, når han er udskrevet, skal have kontakt med kriminalforsorgen.
  • anbringelse på psykiatrisk afdeling

Ved seneste lovrevision blev det bestemt at behandlingsdomme skulle være tidsbegrænsede – oftest til 5 år ved ikke-personfarlig kriminalitet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]