Puddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Puddelhund)
Gå til: navigation, søg
Puddel
Standard Poodle black lying down.jpg
Hundetype selskabshund
Oprindelsesland/-område Tyskland
Brugsegenskaber familie- og brugshund, (jagthund)
Forventet livslængde 12-17 år
størrelse Stor
Mellem
Dværg
Toy
Tekop[1]
Højde Storpuddel 45-60 cm
Mellempuddel 35-45 cm
Dværgpuddel 28-35 cm
Toypuddel 20-28 cm
Tekop-puddel[1] < 20 cm
Vægt Storpuddel 15-26 kg
Mellempuddel 7-15 kg
Dværgpuddel 3-7 kg
Toypuddel 2-3 kg
Tekop-puddel[1] < 1,9 kg
Gruppering
FCI: Gruppe 9, Sektion 2
Hunderacer

Puddel (FCI # 172) er en hunderace fra Tyskland. Den fås i fire størrelser; Toypuddel, Dværgpuddel, Mellempuddel og Storpuddel, der alle tilhører hundegruppen selskabshunde. I en undersøgelse, 2012/2013 blev puddelen udnævnt til verdens tredje mest populære hunderace.[2] I USA toppede pudlen listen over de mest populære hunderacer 1960-1982.[3]

Pudlen var oprindeligt en vandapporterende jagthund.[4] Den er også blevet brugt som en trøffelhund og cirkushund, men nu bruges den primært som en familiehund. Racen har en lang historie, som er fælles med vandhunde; det tyske ord puddelhund er oprindelig en oversættelse af det latinske canis aquaticus. Der er forskellige teorier om denne hundetypes oprindelse, men det menes, at den opstod et sted i Middelhavsområdet engang i løbet af middelalderen. Pudlen og Vandhunde er rigeligt afbilledet siden 1400-tallet. Og I skrifter, kan de spores tilbage til 1200-tallet, men er første gang beskrevet i 1500-tallet. Pudlen var oprindeligt 2-farvet.

Pudlen er kendt for sin intelligens og sit muntre gemyt. Den er lærenem og er fremgangsrig i flere hundesport såsom agility, lydighed og brugsprøvegrene søg og spor.

Racen er let at kende på sin krøllet uldne pels, som findes i forskellige ensfarvet, samt 2-farvet, og har traditionelt har været løveklippet, som findes i en række forskellige frisurer. Pudler, der ikke deltager i udstillinger er generelt trimmet i let og pleje hverdagsfrisurer. Pudlen skal være harmonisk og velproportioneret bygget, med let og fjedrene gang, en hund uden avlet ekstreme bevægelser. De små varianter har samme standard som den store og må ikke have karakter af dværgvækst. Pudlen regnes som en forholdsvis sund race.

Pudlen er undertiden blevet forbundet med trolddom og magi. Mest kendt er den pudlen i Goethes Faust, som bliver til Mephistopheles. Det er herfra udtrykket pudlens kerne kommer.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vandhund, af Conrad Gesner: Historiae Animalium (1553)

Race historie og oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Den første raceklub til organiserede avl af pudler blev dannet i 1876 i England, efterfulgt af Tyskland i 1893, som derfor er de egentlige oprindelseslande for den moderne hunderace puddel.[6][7][8] I begyndelsen af 1900'erne delte den britiske Pudelklub sig i to, en for snorepuddel og en til uldpuddel. Først i 1910, blev de enige igen og skrev en fælles racestandard.[9] I Tyskland har der ikke været nogen samlende national raceklub.; Puddel avlen har været opdelt i tre klubber uanset størrelse indtil 1982, da der blev dannet i en fjerde. Alle fire er tilsluttet til den tyske Kennel Klub Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH). I 1922 startede to puddel klubber i Frankrig, en i Paris og en i Strasbourg, disse klubber dannede i 1936, en national raceklub. Samme år kom den franske racestandard.[10][11] På trods af dette, var det Frankrig, som i 1936 blev anerkendt som den Pudlens hjemland. Dette betyder, at det er den franske Puddelklub (Club de Caniche de France) som er ansvarlige for racens standard, som gælder for alle kennel klubber som tilknyttet den internationale hund organisation FCI.

Pudlen i historiske kilder[redigér | redigér wikikode]

Albrecht Dürer: Ridderen og knægten (1496-1497). Pudlen løber ved siden af hesten.
Gravmonument af Tilman Riemenschneider fra 1499 i katedralen i Bamberg, Bayern. En puddel ligger ned foran kejser Henrik II:s dødsleje.[12]
Prins Rupert af Pfalz med sin omtalte puddel Boye. Propagandabillede fra 1642.[13]

Pudlens historiske oprindelse er omstridt. Ikke kun Tyskland og Frankrig, men også Rusland og Den Iberiske Halvø er blevet foreslået som stamsted. Mest sandsynligt er rascetypen opstået i Middelhavslandene engang i middelalderen og derfra spredt over hele Europa. For at få en idé om racetypens historie har kynologer brugte hundeafbildninger i malerier og skriftlige kilder.[14][15]

Tidlige afbildninger[redigér | redigér wikikode]

Historiske kunstværker vidner om, at puddel-lignende hunde tidligt var kendt og spredt over store dele af Europa:[16][17][18][19]

Fra 1400 - og 1500 tallet findes puddel lignende hunde, som et tilbagevendende motiv i kunsten i både Vest-og Sydeuropa. Det er hovedsageligt på løveklipningen de er blev identificeret. For eksempel, kan man blandt andre hunde skelne en med slående lighed med en puddel på et af de malerier i suiten af Griselda, den troende fra Boccaccios Decamerone (jf med det siger puddeltrofaste nedenfor). Det er malet i 1490'erne af en ukendt mester i den toscanske by Siena.[20] Tidligere er maleriet tilskrevet Pinturicchio (1454-1513) fra Perugia i Umbrien, som også brugte en puddel hund som motiv på hans version af Herdarnas tilbedelse (1501)).[21] puddel hunde vises i flere træsnit og graveringer af tyske Albrecht Dürer (1471-1528), for eksempel på Ridderen og knægten (1496-1497).[22] En tidlig puddelmaler var også Hans Memling (1440 - 1494), med Batseba i badet (1484).[23] og den ukendte maler af bryllup i Kana fra 1550-tallet. Dette maleri blev tidligere tilskrevet Hieronymus Bosch (1450-1516), men det er blevet opdaget, at det er malet af en efterfølger.[24][25] Fra 1526 er tyskeren Hans Burgkmair (1473-1531) træsnit i serie kejser Maximilian I s triumftog hvor man ser en puddel hund.[26] I 1540 malet af den tyske kunstner Lucas Cranach den ældre (1472-1553) , hans Jagtscene nær Hartenfels ' slot, hvor en løveklippet hvid puddel-lignende hund ses sammen med mange andre hunde.[27]

Etymologi og skriftlige kilder[redigér | redigér wikikode]

Løveklippet vandhunde (Canis aquaticus) blev første gang beskrevet omkring 1553 af den schweiziske zoolog Conrad Gesner (1516-1565) i Historiae animalium.[16][28] Gesners kilde var Elizabeth 1. af England personlige læge John Caius (1510-1573).[29] John Caius beskrev fyldestgørende vandhund da han i 1570 udgav det første forsøg på at systematisere de forskellige hundetyper, De Canibus Britannicis, oversat til engelsk i 1576 (Of Englishe Dogges). Hvor han bruger udtrykket vand spaniel og nævner, hvordan han beskrev løveklipning for Gesner. Han relaterer vand spaniel med jord spaniel og setter for fuglehunde, og understreger også vandspanielens evne som finder (sporhund).[30][31]

Mærkeligt nok er det på engelsk en hund for første gang bliver kaldet puddle på skrift i 1643. I en pamflet om den engelske borgerkrig diskuterer to hunde den politiske situation. Den af hundene som kaldes puddle var tysk kunne mange kunster og tilhørte prins Rupert af Pfalz (1619-1682), nevø af Karl 1. af England. Ordet puddle stammer via middelengelsk fra tysk pfudel og har samme betydning -. Pøl, især mudderpøl .[16][32][33]

Ordet puddel kommer fra tysk. På tysk er pudel racenavnet afledt af det plattyske verbum pudeln der betyder plaske. Pudel er en forkortelse af pudelhund, i direkte oversættelse plaskehund. Af verbet pudeln har dialektalt tysk dannet navneordet pfudel med betydelsen pyt (vandpytter). Første gang ordet pudelhund er belagt på tysk er 1678 som en tysk oversættelse af det latinske canis aquaticus (vandhund). Det er, hvad puddelhund er fra starten; racetypen vandhund.[34][35]

Udover det latinske canis aquaticus, den engelske water dog og tyske ord pudelhund, findes på fransk to betegnelser for racetypen, en, som er rettet på pelskvalitet - Barbet - og ét rettet mod de vigtigste jagtbytte - Caniche.

Første gang Barbet nævnt, som storpelset vandapporterende jagthund er 1560 i jagthåndbog La vénerie af Jacques du Fouilloux (ca. 1521-1580).[36][37] På italiensk hedder Pudlen stadig Barbone, hvilket ligesom den franske barbet henviser blot til den rigelige pels. Barba (italiensk) og Barbe (fransk) står for skæg, den samme ordstamme som i barber.

Det nuværende franske racenavn Caniche er en forkortet form af chien canard - hvilket betyder andhund. Første nævnelse af Caniche er fra 1743 med henvisning til en tæve af hundetypen Barbet, som derefter blev synonym med Caniche, men det er en meget ældre benævnelse.[4][38] Ældste benævnelse på fransk er fra 1215 i en version af dyret episke Roman de Renart.[39] Hunde kaldet Barbone nævnte også i Petrus de Crescentiis(ca. 1233-ca 1320) Italiensk landbrugshåndbog Ruralia commoda 1304-1309.[40]

jævnført med plattyske pudel - plask og det tyske ord pfudel - pyt findes på fransk ordsprog "crotté comme un barbet" og "mouillé comme un barbet" ("våd som en barbet" eller "mudret som en barbet").[41][42][38]

Selvportræt i orientalsk dragt med puddel (1631) af Rembrandt (1606–1669).[43]

Slægtskab[redigér | redigér wikikode]

Pudlen er nært beslægtet med racer fra forskellige hjørner af Europa: Irish Water Spaniel; Lagotto romagnolo ( nord italiensk vandhund, vandhund fra Romagna ); Barbet (fransk vandhund); spansk vandhund (perro de agua español) , og den portugisisk vandhund (cao de agua Português), som alle hører til sektionen vandhunde i racegruppen af stødende og apporterende hunde ifølge FCI klassifikation. Til de nærbeslægtede racer hør også den engelske Curly coated retriever.[14][15][17][40][44]

Selv når det gælder hvilke oprindelige racer, der var ophav til dagens vandhunde og pudler , er der to primære teorier. Ifølge den dominerende teori er det fra den tidlige braquehund, som er stamfar til både dagens støvere og dagens spaniel. En kortklippet stor puddel ligner påfaldende meget en jagthunds eksteriør. Den uldne pels må komme fra krydsninger med uldne hyrdehund af centralasiatisk oprindelse, der kom til det sydlige og centrale Europa med de Ostrogoterne i løbet af Folkevandringstiden (400-tallet – 550-tallet); Magyarerne til Ungarn i 800-tallet og eventuelt Maurere til den iberiske halvø i 700- tallet.[15][45][17][40][46][36]

Puddel og hyrdehunde[redigér | redigér wikikode]

Ifølge den anden teori stammer vandhunde hovedsageligt fra hyrdehunde, både perro de agua español som frankrigs baret, som i øvrigt også er, blev brugt til at hyrde får, og tilsvarende den ungarske hyrdehund puli som også har været brugt til vandapportering.[6][15][36]

Den oprindelige centralasiatiske hyrdehund er repræsenteret i dag af den tibetanske terrier (trods dens vestlige navn ikke er nogen terrier , i hjemlandet Tibet kaldes den for øvrigt dhokhi Apso - udendørs hund). Den mest berømte af disse hyrdehunderacer er Pulin. I Tyskland findes schafpudel (i oversættelse hyrdepuddel eller fårepuddel), en gammel hyrdehund, der ikke er anerkendt som en særskilt race. Den står nær den hollandske hyrdehund Schapendoes, og dets mulige slægtskab til den tyske puddel er ukendt, men den nævnes ofte sammen med puddelhund i hundelitteratur.[47][48] På delta-området Camargue i Sydfrankrig findes hyrdehunden Berger de Crau, hvis eksteriør og pels mere ligner pudlens. Berger de Crau er ikke anerkendt som en særskilt race, men hunde af denne type er blevet anvendt i genskabelse af barbeten, i starten af 1970'erne.[49]

I ældre kynologisk litteratur er der ikke altid en forskel mellem puddel / barbet og hyrdehunde med lignende træk. I 1751 beskrives puddel sammen med hvad der kan være en Puli ved den tyske kynologen Carl von Heppe (1686-1759):[50]

Cquote1.png Pudler, også kaldet barbets, på grund af deres bløde og bølget pels. De er endeligt ungarske vandhunde, rigtigt krus – og filt hårrige og almindeligt ravnesort. De er tætbygget stærke mellemstore hunde, med uldbehængte hoveder som en sporhund og de bærer halen højt som en hønsehund. De har vundet et ry for gerne at gå i vandet for at hente alt, som der er, om det er skudt ned eller kastet, også selv om det er en sten. Cquote2.png
Carl von Heppe: Aufrichtiger Lehrprinz oder Praktische Abhandlung von dem Leithund[51]

Det var på samme tid som von Heppe, den tyske jagtforfatter Heinrich Wilhelm Doebel (1699-1746) som i sin Jäger-practica (1754) først fremsatte teorien om pudlens og vandhundenes af asiatisk oprindelse.[52] En tredje tysk jagtforfatter af samme periode, Johann Friedrich von Flemming (1670-1733) skriver i Der vollkommene teutsche Jäger offentliggjort i 1749 om vandhunden som en krydsning mellem en hound og den lodne hyrdehund Budel; disse klippes på dele af kroppen for at svømme bedre; franskmændene kalder dem Barbet.[41][53][54]

Puddel og barbet[redigér | redigér wikikode]

Stor barbet fra Buffons naturhistorie, i midten af 1700-tallet.
La duquesa de Alba (1791) af Francisco de Goya.[55] Maleriet omtales både angående pudlens og bichonerns historie
En dværgpuddel eller bichon på altartavlen De sju sakramenten (cirka 1445–1450, detalj) af Rogier van der Weyden (cirka 1400–1464).[56]
En puddel på felttog med Napoleons La grande armée 1809. Litografi fra 1843 af Hippolyte Bellangé (1800–1866).

Hvordan de forskellige typer af vandhunde skiltes af og bliver hunderacer i moderne forstand er en lang proces, hvor lokale særegenheder renavles. En proces, der kun blev afsluttet med racestandarder og stambøger blev etableret i 1800 - og 1900-tallet. I et leksikon om jagthunde fra 1803, The Sportman's Cabinet af englænderen William Taplin (ca. 1740-1807), er det tydeligt, at forfatteren ikke skelner mellem vandspaniel på de britiske øer, og på den franske modsætning, som han også kalder vandspaniels[57][58] Barbet og Caniche anvendes i Frankrig som synonymer for samme slags hund, indtil den første hundudstilling i slutningen af 1800-tallet[4][59]

Mod slutningen af 1600-tallet definerede barbeten nærmere de første franske leksikografer. I Dictionnaire universel 1684/1690 (posthumt) beskriver Antoine Furetière (1619-1688) Barbet som en krøl-håret jagthund[60], og i den første udgave af franske Akademis ordbog Dictionnaire de l'Académie française i 1694 beskrives den som en krøl-håret vandhund.[61] Begrebssamleren François -Alexandre de La Chenaye-Aubert (1699-1784) skriver i 1759 i Dictionnaire raisonné universel des animaux hvordan Barbeten løveklippes for at klare vandarbejde.

Den italienske abbed Francesco d’Alberti di Villanuova (1737-1801) definerer 1771 i Nuovo Dizionario italiano-francese Barbet og puddel som "indiskutabelt uadskillelige." Sin første detaljerede beskrivelse som jagende vandhund får barbeten i bind 15 af Georges-Louis Leclerc de Buffon (1707-1788) store naturhistorie Histoire naturelle, générale et particulière (1749-1788).[62] Buffon skriver, at barbeten adskiller sig fra spaniel gennem størrelse og dets rigelige, krøllet pels. Han skriver også, at den findes som store og små, og at det oprindeligt kom fra Nordafrika ("barbari"), gennem Spanien. Det er Buffon som er ophavsmand til teorien om den afrikanske oprindelse, han indikerer, at pelsen ville hører hjemme i det klima.[42][49][53]

Barbeten i dag (også kaldet Epagneul barbet, barbet spaniel og franske vandspaniels) kan beskrives som en uforandret puddel, eller en puddel rekonstrueret landrace. Den blev reddet fra udryddelse i 1970'erne, hvor entusiaster begyndte målrettet avl med de sidste rester for at genskabe racen. Ligesom pudlen har den været brugt primært som vandapporterende jagthund.[63][45]

Puddelkrydsninger[redigér | redigér wikikode]

  • Bichon. Barbeten betragtes sammen med den gamle italienske dværghund malteser at være oprindelsen af de forskellige dværghunde af bichontypen. Disse blev oprindeligt kaldt for barbichon, det vill sige lille barbet og har middelalderlig oprindelse.[63][29]
  • Puddelpointer er en stikkelhåret pointer/hønsehund, fremavlet i 1880-tallet af den tyske baron Sigismund von Zedlitz und Neukirch (1838–1903), delvis med ind krydsning af pudler. Når man krydser en ruhåret hund med en uldhåret så kan man få en stikkelhåret.[57][30][64]
  • Griffon à poil laineux (Griffon Boulet) er yderlig en stående jagthund som avles frem med indblanding af puddel/barbet og som igen anvendes til restaurering af barbeten.[49]
  • Silkepudlen eksisterer ikke. At kalde en hund sådan er klassisk bondefangeri af hundkøberne for at sælge dværghunde af blandet herkomst[15]

Spredning og popularitet[redigér | redigér wikikode]

Gennem flere århundreder var barbeter og pudler populære hos de franske regenter. Både Henry II, regent 1547-1559 og Henry IV, regent 1589-1610, er kendt for at have brugt barbeter på fugle jagter. Løveklippet småbarbeter / småpudler var mode ved hoffet fra Ludvig XIV (1638-1715) regeringstid til Louis XVI, regent 1774-1792.[11][65] Pudler fulgte de franske hære som maskotter under Revolutionskrigene og Napoleonskrigene. Napoleon (1769 - 1821) berettede i sine erindringer om et rørende syn af en puddelhund , der blev dræbt , mens den slikke sin faldne Herres ansigt under Slaget ved Marengo år 1800.[66] Der er flere vandrehistorier om disse foreslåede og handlingskraftige armépudlers bedrifter i felten, en af de mest berømte var Moustache som foræres sin egen steleCimetière des Chiens i Asnières-sur-Seine udenfor Paris.[13][67] I Rusland menes det pudlen er opdaget af Zar Peter I efter hans europæiske rejse 1697-1698.[68] I Storbritannien, forelskede dronning Anne, regent 1702-1714 , sig i pudler efter at se cirkustruppen "The Ball of Little Dogs" ledet af en Mr. Crawley.[19] Mod slutningen af 1700-tallet brugte Francisco de Goya ( 1746 - 1848 ) med glæde småpudlar som attribut på sine portrætmalerier.[69]

Pudlen i Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

Første gang pudlen nævnes på svensk er i 1771.[35] Men allerede i 1753 beskriver Carl von Linné hvad der synes at være en puddel eller vandhund i skriften Cynographia eller Beskrifvning om Hunden, men kalder den da dogg:[70]

Cquote1.png Dogg, som eljest kallas Ängelsk, kjännes tydeligen från andra af sina krusiga hår, som likna ull, är allmänast swart til färgen. Som denne är mer lärachtig och trogen, så brukas han af krämare på resor; han gjör ock bästa tjänst i watten. Cquote2.png
Carl von Linné: Cynographia eller Beskrifvning om Hunden

I Danmark fik pudlen sin første beskrivelse i 1776 i et zoologisk leksikon af naturforsker Otto Friedrich Müller (1730-1784)::

Cquote1.png Puddelhund. Hund af en særlig lang- og uldhaaret race (som hushund ofte tætklippet paa (en del af) kroppen og benene), kendt for sin hengivenhed og klogskab. Cquote2.png
Otto Friedrich Müller: Zoologiæ Danicæ Prodromus[71]

På svensk gjorde forlægger Johan Christopher Holmberg (1743–1810) den første detaljerede beskrivelse i 1795:

Cquote1.png Pudel. Hund av en medelstor, för sin tillgivenhet o. klokhet känd hundras, tillhörande herdehundarnas grupp o. utmärkande sig gm runt huvud, spetsig nos, breda o. hängande öron, kort, undersätsig kropp o. gm vanl. svart l. vit (ofta på benen o. en del av kroppen kortklippt l. rakad) ullig o. lockig päls; förr äv. använd vid jakt på vattenfågel. Cquote2.png
Johan Christopher Holmberg: Fransyskt och svenskt lexicon. Parallèle des langues françoise & suédoise[35]

I Danmark i 1800-tallet holdt man pudler som gårdhunde til at jage rotter. Pudlen var også populært blandt de rige, der kunne lade tjenere tage sig af pelsplejen. I Sverige og Norge, var det først i slutningen af 1800-talet pudlen gjorde sit varige indtog. Nogen betydning som en jagthund har den aldrig haft i norden, men som udstillingshund optrådte den allerede på Konungens jaktklubbs hundeudstilling 1886 (tre år før den svenske Kennel Klub (SKK) blev dannet, så selv blandingshunde kunne deltage). I ringen Mops, King Charles hunde , Levretter , Pudler osv. inden for gruppen selskabshunde blev vist tre pudler ; en hvid og to sorte , den ene var tysk, de to andre uden angivelse af oprindelse. Det blev også vist en silkepuddel, en halv-puddel og en som kaldtes King Charles hund / fransk silkepuddel. I Norge udstilles den første puddel i 1909. Det tog for lang tid for nogen væsentlig avl startede. Efterspørgslen er primært opfyldt ved import, primært fra Tyskland. Men selv fra Frankrig og Spanien kom tidligt pudler mod norden.[15][72][73]

Svenska Pudelklubben (SPK) blev oprettet i 1942,[74] efterfuldt af Pudelklubben i Danmark 1948,[75] Norsk Puddelklubb (NPK) 1956[15] og Suomen Villakoirakerho i Finland 1962[76] Mellem de nordiske lande findes der en omfattende udveksling omkring avl og udstillinger. Efter Anden Verdenskrig, forøges puddel popularitet meget. Importen fra Storbritannien har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet, under efterkrigstiden blev denne import dominerende. Puddelstammen i de nordiske lande har siden da primært været bygget på britisk import, suppleret i de seneste årtier af amerikanske pudler. Der er ingen gamle oprindelige blodlinjer tilbage, men avlen har været en international succes, pudler er også blevet eksporteret.[14][15][72]

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange historier om pudler, som optræder med indlærte regne - og korttricks. Italieneren Castelli turnerede i slutningen af 1800-tallet med pudlen Munito.[77][78]

Gennem hele sin historie bliver pudlen omtalt for sin intelligens og opfindsomhed. Den har let ved at lære og er glad for at gøre det. Intelligens er indskrevet som et krav i standarden. Desuden er den nysgerrig, legesyg, social og venligt indstillet til mennesker samt andre hunde og dyr. Den er fremragende som familiehund, eftersom den generelt fungerer godt med børn. Pudlen er en alsidig hund, der kan lære at udføre mange forskellige opgaver, bare den får masse af ros. Det er en smidig spændstig, aktiv og opmærksom hund, som kræver masser af motion og regelmæssige udfordringer.[6][11][79][80]

1994 offentliggjorde Stanley Coren, en canadisk neuropsykolog med speciale i hunde, en undersøgelse af forskellige hunderacer intelligens, The Intelligence of Dogs. I denne 12-trins test endte pudlen som nummer to af 110 undersøgte racer. Af de ti bedste racer er otte enten hyrder eller vandapporterende hunde, det vil sige racer avlet til at udføre komplekse opgaver i tæt samarbejde med sine førere på store afstande. .[81]

En storpuddel som apporterer en skudt Gråand.

Apport[redigér | redigér wikikode]

Nordamerikanske kennel klubber arrangerer tilsvarende retrieverprøver for pudler: American Kennel Club (AKC), hvor The Poodle Club of America er tilsluttet, samt Canadian Kennel Club (CKC), begge samarbejder med FCI. Det betyder, at amerikanske pudler med jagtprøve meriter kan registreres i FCI landene. Den mindste af de to amerikanske kennel klubber, United Kennel Club (UKC) klasseficer pudlen som en fuglehund (Gun Dog), men disse kan ikke blive registreret i FCI lande, de udgør derfor en helt separat population.[82][83][84]

Så sent som i 1867 behandlede pudlens jagtegenskaber i detaljer i en standardværk af den britiske kynologen John Henry Walsh (1810-1888). Walsh bebrejder faldet i brugen af pudlen som vandhund på den udbredte afvanding af vådområder.[85] i 1891 skriver den amerikanske W. R. Furness i standardværket American Book of the Dog at pudlen er stadig den mest særvanlige apporterende hund i Tyskland[86] og i 1894 skriver Rawdon Briggs Lee (1845-1908) i sin standardværk A History and Description of the Modern Dogs of Great Britain and Ireland, at pudlen ikke længere bruges som en vandhund i Storbritannien, men derimod på kontinentet[19] Stadig i 1932 behandles pudlen sammen med retriever og spaniels i det store svenske hundleksikon, Rashundar i ord och bild af Carl O. M. P. Leuhusen.[87] så sent som i 1900-tallet blev pudler brugt på andejagt i Frankrig. Til pudlens særheder hører, at det har svømmehud mellem tæerne.[46][45]

Ligesom den portugisiske vandhund er pudler blevet brugt af fiskere på både at hente redskaber i vandet.[88] I middelalderen var en vigtig opgave for denne type af hunde til at hente pile i kamp og jagt.[89] I 1800-tallet og 1900-tallet, bruges puddel som Kurérhund i krig.[90]

Trods mere end 100 års forædling som udstillingshund, holder nutidens pudler stadig af vandapportering.[11][45][91] Men af vandhundene, er det kun den Amerikansk vandspaniel, Irish Water Spaniel, Barbet og Wetterhoun som kan konkurrere i jagtprøve for retriever. Dog indgår apportering som moment i lydighedsprøver der er pudler rigtig succesfulde, og desuden findes en særskilt apporteringstest hvor alle hunde uanset race kan deltage.

Søg og Spor[redigér | redigér wikikode]

I lighed med den norditalienske slægtning lagotto romagnolo har pudlen længe været anvendt som trøffelhund. I Sverige er det blevet populært at træne hunde til at finde kantareller, noget pudlen er meget velegnet til.[15][92][85] For en god søgning hund er ikke nok veludviklet lugtesans, skal hunden også have gode samarbejds- og kommunikationsevner.[93] I blandt andet Frankrig bruges Pudler som politihunde til at søge efter, for eksempel narkotika, mug og sprængstoffer[11][90] flere og flere pudler har de seneste år været succesfulde i brugsprøverne søg og spor, samt i vildtsporsprøve (som er at spore såret eller dræbt vildt).[79][15]

Cirkus, agility, lyddighed[redigér | redigér wikikode]

En storpuddel deltager i agility.
Sølvfarvet dværgpuddel i engelsk løveklipning.
En stor snorepuddel som desuden er løveklippet.

Ud over sin evne til at lærer nye ting, er pudlen usædvanligt glad for opmærksomhed.[94][87] Fra 1700-tallet blev den almindelig som cirkushund. I dag ses denne arv synligt i succes på øvelsesbanen i lydighed og agility (forhindringsløb for hunde). Nye anvendelser er som førerhunde, terapi hunde og servicehunde. Sidstnævnte at hjælpe sin ejer med hverdagsagtige ting som at åbne døre og skuffer, trykke på knapper, hente telefonen, når den ringer og mere.[79][15][93][85]

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Pudlen skal være harmonisk og velproportioneret bygget, med let og fjedrene gang. Pudlen er en hund uden ekstrem fremavlet karaktertræk.[95] Den moderne forædlede puddel er dog mærkbart slankere og elegantere end den mere oprindelige Barbeten.[96] Hunden bærer ofte sin hale højt. Pudlen hale har traditionelt været kuperet, som er forbudt i Danmark. Næsen er som regel sort; de brune puddel har til tider brun næse. Øjnene er mørke. Ørerne er sat højt og hængende.

Hvalpe har en blødere, bølget pels type. Den kraftige, lange, krøllede pels begynder at vokse senere hos den voksne hund. Pudler, der ikke bliver udstillet bliver generelt klippet i de komfortable hverdagsfrisurer. Den uldne, krøllet pels har ingen underuld og fælder aldrig den vokser stædigt. Nogle allergikere formår at have en puddel, men det betyder ikke, at pudlen er helt allergivenlig. Pudler skal klippes regelmæssigt og kræver en del pelspleje i form af kæmning, børstning og badning. Pelsen er vandafvisende, pudlen bliver ikke våd helt ind til kroppen når den svømmer

Løveklipninger og farver[redigér | redigér wikikode]

Løveklipningen kom til fordi det var praktisk for arbejde i vand. Pelsen, der kunne hindre hundens bevægelser blev klippet væk, mens pelsen omkring brystet og leddene forblev udklippet for at beskytte dem mod kulde og at blive våd. Hårbolden på halen var til for at det var, letter at se pudlen i vandet.[46][45] Den portugisiske vandhund anvender forsat det traditionelle løveklip. Den kommer i to pelsvarianter, den mere usædvanlige har samme uldpels som pudlen.[16]

Allerede fra antikkens Rom er der skildringer af løveklippede hunde. Men det var altså flere århundreder før pudlen forfædre menes at være kommet til Europa, og man ved ikke, hvad romerne havde til formål med løveklippet hunde eller afbildninger hunde. Bland andet findes en denarius præget af Lucius Caesius ca 112-111 f.v.t. og et vægmaleri af Casa degli Epigrammi greci i Pompeji, der blev ødelagt i 79.[97][98]

Der er to godkendte udstilling frisurer: den klassiske løveklipning og den såkaldte toilette moderne eller toilette 60. Løveklipning findes i to tilladte versioner: Kontinentale, som er den klassiske og den engelske, som har ekstra bolde på bagparten. Toilette moderne er en mere elegant lammeklipning. I forskellige perioder har fri klipning tilladt i forskellige lande. Det eneste formelle krav var, at et eller andet sted der var nok pels til kvalitet kunne vurderes.[99][96] Ved at strække reglerne er opstået modevarianter: Hvalpeklipning, som er en mellemform mellem toilette moderne og løveklipning og fra denne er igen skabt den skandinaviske klipning second puppy. Sidstnævnte opstod i Norge i midten af 1980'erne og har fået international udbredelse, selvom kritikere siger, at den er både uanatomisk og uhistorisk.[100][101]

Derudover findes den traditionelle variant snorepudlen.[102][103] Formelt er denne frisure også godkendt på en udstilling, men eksisterer næppe i praksis, da den er meget vanskeligt at opnå. I fortiden, da snorepudlen var mere almindelig kaldes den sædvanlige frisurevariant (løveklip) uldpudlen eller angorapudlen. I England i slutningen af 1800-tallet var snorepudlen den mest populære på udstillinger, og det var næsten umuligt for en uldpuddel at blive champion. Mellem 1904 og 1910, havde de to versioner separate klasser.[9]

Til hverdagsfrisurer hør lammeklipning, terrierklipning og karakulklipning[104], i de to sidstnævnte spares hundens knurhår som er et sanseorgan.

Kun seks farver er internationalt anerkendt: sort, hvid, brun, sølv, abrikos og rød. Sølv blev anerkendt i 1966, abrikos 1977[12] og rød 2007. Farver skal være rene og uden hvide aftegninger, på for eksempel, bryst-, næse eller poter.[102] I Storbritannien, USA og andre anglosfære lande er alle rene farver tilladt.[69][105][106] tidligere anvendtes denne farve standard også i Skandinavien, og da registreres farver som blå, creme og sølvbeige[96] Flerfarvede pudler anerkendes af de tyske puddelklubber og kaldes Neufarben, de tilladte variationer er Harlekin (hvid med uregelmæssige sorte pletter), og Phantom ("sort og tan", sort med regelmæssige lysere områder fra rust brun til creme eller grå).[6][103] På initiativ af den franske puddelklub har den international hund organisation FCI opfordrede den tyske Kennel Klub Verband für das Deutsche Hundewesen til ikke længere registrere de flerfarvet som pudler.[107] I henhold til standarden, skal hudfarven harmonier med pelsfarven, disse kan nemlig være forskellige.[102] Farverne nedarves efter et meget komplekst mønster, som kan være svære at forudsige.[108]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Varianter[redigér | redigér wikikode]

Toy Poodle eller toypuddel

Storpudlen kaldes ofte populært for kongepuddel, taget fra det tyske königspudel og det fransk Caniche royal. Det engelske navn er standard poodle. Det er storpudlen som er den oprindelige variant. De mindre er blevet opdrættet af gentagne udvalg af små individer, i modsætning bichonerne der er blevet krydset frem ved hjælp af malteser - en af de racer, som opstået gennem dværgvækst mutation.[14][15] Hvad ligner dværgpudler er afbildet så langt tilbage i tid som de større modeller, men disse løveklippet dværghunde er snarere forløberen til nutidens bichoner end til nutidens dværgpudler. Det var mode ved hoffet og i overklassens kredse, at løveklippet lodne dværghunde og stadig at klippe Løwchen på denne måde.

Da puddelavlen blev organiseret i 1890'erne adskilte man fra begyndelsen af store og små puddel. Grænsen var på 42 centimeter i skulderhøjden. 1932 tildelt småpudlerne op i små dværgpuddel og lillepuddel (der siden 1956 er kendt som mellempuddel). Grænsen mellem disse to blev sat til 35 centimeter. 1936 hæves maksimale højde af mellempuddel til 45 centimeter. 1988 kom toypudler til pudler under det tidligere mindstemål 28 cm. Samme racestandard gælder for alle størrelser, også selv om de tælles som separate racer. Det bør kun være den størrelse, der skiller, dværg -og toypudler der må ikke have træk af dværgvækst.[109][110][29]

I Storbritannien, USA og Australien og andre engelsktalende lande bruges en anden størrelseinddeling. Der skelnes mellem standard poodles, der er over 38 centimeter og miniature poodles på 28-38 centimeter, plus toy poodles. Før 1904 var der kun en klasse af pudler i England; 30-60 centimeter. Det år, hvor de separate klasser blev indført for snorepudler og uldpudler hæves minimumshøjde til 38 centimeter, dem der i dag svarer miniature poodles ikke længere kunne registreres. Fra 1911 fik de lov til at være med igen, men ikke før 1957 blev minimumshøjden reduceret fra 30 til 28 centimeter[9][69][106][111]

I 1956 blev det lovligt at anvende mellempudler og dværgpudler i avl med hinanden. Dette er siden blevet ændret, nu er det kun dværg og toy pudler der kan parres over størrelse grænsen. Reglerne varierer fra land til land. Ved import og eksport mellem FCI-systemet og det system som anvendes af The Kennel Club (UK) og den amerikanske Kennel Klub systemet er det skulderhøjden som afgør, hvordan pudlen registreres. Eksempel: En dansk mellempuddel på 39 centimeter bliver således en standard poodle i England, mens en britisk miniature poodle på 34 centimeter bliver en dværgpuddel i Danmark. Mellem-, dværg - og toy pudler, som efter 15 måneder alder er for store til sin kategori, registreres så om. Disse regler betyder, at der er en masse pudler, der har forskellige størrelse variationer i deres herkomst, uanset hvor de er vurderet. Fordi rene farver er normen i standarden, er den mest almindelige anbefaling at pudler af forskellig farve ikke bruges i avl med hinanden, bortset fra sort og hvid.[112][29][113]

Helbred[redigér | redigér wikikode]

En mellempuddel

Pudlen er en forholdsvis sund race. Det har ikke været udsat for ekstrem avl for at producere særlige kendetegn. De sundhedsmæssige problemer som findes dels med mange andre racer; Der er ingen sygdom, der er unik bare for pudlen. I løbet af 1960'erne havde mellem- og dværgpudlerne en popularitet top, som betød, at hunde bruges til avl uden udvalg. Frem for alt forværres mentaliteten, mange mindre pudler vister nervøsitet. Efter Anden Verdenskrig, var indavl en almindelig praksis blandt opdrættere for at producere ensartet kuld med succes i udstillingsringen.[6][114][15]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Tekop-puddel anerkendes ikke af FCI som en egen variant, men kan siges at være en lille udgave af toypuddel. Det er en størrelse som er kommet på mode i bl.a. USA gennem de sidste 20 år, og som nu spreder sig til resten af verden.
  2. Registration figures worldwide – from top thirty to endangered breeds, Fédération Cynologique Internationale (FCI) (Hentet 2014-06-06)
  3. AKC Registration Statistics - Fact Sheet, American Kennel Club (AKC) (Hentet 2014-06-06)
  4. 4,0 4,1 4,2 Standard for pudel (caniche), FCI-nummer 172, side 2 Fédération Cynologique Internationale (FCI) / Svenska Kennelklubben (SKK)
  5. "efter tysk. des pudels kern; fra Goethes “Faust”: da den knurrende puddel ved besværgelserne forvandles til Mephistopheles, siger Faust: Das also war des Pudels Kern". Ordbog over det danske sprog. 2014. http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=pudel&tab=rel. Hentet 2014-06-06. 
  6. 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 Rasseporträt, Deutscher Pudel-Klub (DPK) (Hentet 2014-06-06)
  7. Bruno Nodalli: Il barbone cordato, CCC Magazine 2007 nr 13, Club Cani Compania, Italien
  8. Stephen Wheeler: An in-depth study on the FCI standard , The Scandinavian Poodle Magazine
  9. 9,0 9,1 9,2 Kristina Sahlström: Pudelns historia i Gerty Steffenburg-Nordenström (red): Jubileumsbok tidsperioden 1982-1992, sid 24 Svenska Pudelklubben, Uppsala 1993, ISBN 91-630-1494-7
  10. Kristina Sahlström: Pudelns historia i Gerty Steffenburg-Nordenström (red): Jubileumsbok tidsperioden 1982-1992, sid 26 Svenska Pudelklubben, Uppsala 1993, ISBN 91-630-1494-7
  11. 11,0 11,1 11,2 11,3 11,4 Fiche de race: Caniche, Société Centrale Canine (SCC), Frankrike (läst 2011-04-08)
  12. 12,0 12,1 Der Ursprung des Pudels, Verband der Pudelfreunde Deutschland (VDP) (läst 2011-04-11)
  13. 13,0 13,1 Emily Cain: Army dogs, Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  14. 14,0 14,1 14,2 14,3 Rasspecifik Avelsstrategi (RAS) sid 3-4 & 6, Svenska Pudelklubben 2011
  15. 15,00 15,01 15,02 15,03 15,04 15,05 15,06 15,07 15,08 15,09 15,10 15,11 15,12 Katharina Ludvigsen & Anita Byklum: Rasepresentasjon: Puddelen, Hundesport nr 9 2006, Norsk Kennel Klub (NKK)
  16. 16,0 16,1 16,2 16,3 Viviann Wennberg: Pudel sid 7, Västerås 1961
  17. 17,0 17,1 17,2 Olof A. Roig: Pudlar i Carl-Reinhold von Essen (red): Hundboken, del 2 sid 7, Stockholm 1955-1956
  18. Emily Cain: Charlemagne until 1890 (or so), Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  19. 19,0 19,1 19,2 Rawdon Briggs Lee: A History and Description of the Modern Dogs of Great Britain and Ireland (Non-sporting division), London 1894 (genudgivet af ChestofBooks.com)
  20. La storia della paziente Griselda, panel från Palazzo Spannocchi, Siena, tredje bilden i en triptyk, på National Gallery, London
  21. Pinturicchio: Adorazione dei pastori, Freskomaling i Cappella Baglioni, Collegiata di Santa Maria Maggiore, Spello, Umbrien (har link fra Backtoclassics.com)
  22. Albrecht Dürer: Ritter und Landsknecht, träsnitt, Kunsthalle Kiel, Schleswig-Holstein
  23. Hans Memling: Bathseba im Bade, olja på panel, Staatsgalerie Stuttgart, Baden-Württemberg (Ej möjligt att länka direkt till bilden, sök upp Memling, Hans i listan under "Auswahl" och klicka på pilen.)
  24. Bruiloft te Kana, olja på panel, Museum Boymans-van Beuningen, Rotterdam (här visad på "Hieronymus Bosch - The Complete Works")
  25. Hieronymus Bosch - Real or fake, Museum Boymans-van Beuningen, Rotterdam
  26. Hans Burgkmair: Triumphzug Kaiser Maximilians I, Universitätsbibliothek Graz, Steiermark (Hans Burgkmairs träsnitt har nummer 136, ej återgett på sidan. Det kan istället ses på Gordon's Poodle Visuals på Poodle History Project (läst 2011-08-02))
  27. Lucas Cranach d.ä: Hunting near Hartenfels Castle, Cleveland Museum of Art, Cleveland, Ohio
  28. Conrad Gesner: Historiae Animalium, digital fotofaksimil, National Library of Medicine, Bethesda, Maryland (bläddra till fjärde uppslaget)
  29. 29,0 29,1 29,2 29,3 Renée Willes: All världens hundraser, Bromma 2003, ISBN 91-89090-79-9 (uppslagsorden Pudel & Bichon frisé)
  30. 30,0 30,1 Barbet Breed History, The Barbet Club of Great Britain (läst 2011-04-18)
  31. John Caius: De Canibus Britannicis, sid 16 (återpublicerad av Project Gutenberg)
  32. A Dialogue or, Rather a Parley betweene Prince Ruperts Dogge whose name is Puddle, and Tobies Dog whose name is Pepper &c, återpublicerad av Aquinas College, Grand Rapids, Michigan
  33. Oxford English Dictionary (uppslagsorden Poodle og Puddle)
  34. Gösta Bergman: Ord med historia (uppslagsordet Pudel och tax), Stockholm 2005, ISBN 91-518-4409-5
  35. 35,0 35,1 35,2 Svenska Akademiens ordbok, (SAOB) (uppslagsorden Pudel och Kärna)
  36. 36,0 36,1 36,2 Rasspecifik Avelsstrategi (RAS), Svenska Barbetklubben
  37. Jacques du Fouilloux: La vénerie, sid 491 (återpublicerad av Internet Archive)
  38. 38,0 38,1 Trésor de la langue française (uppslagsorden Caniche och Barbet)
  39. Dictionnaire de l’Académie française (uppslagsorden Caniche och Barbet)
  40. 40,0 40,1 40,2 Erik Fornmark: Strävhårig vorsteh i Carl-Reinhold von Essen (red): Hundboken, del 1 sid 287, Stockholm 1955-1956
  41. 41,0 41,1 Emily Cain: Poodles (and cousins) in language: German, Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  42. 42,0 42,1 Emily Cain: Poodles (and cousins) in language: French, Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  43. Rembrandt: Zelfportret in oosterse kleding met poedel, Petit Palais, Paris (kopiera in titeln i fältet "Titelwoord(en)" och tryck på retur för att söka)
  44. Renée Willes: Lagotto romagnolo side 18, Bromma 2009, ISBN 978-91-85635-28-3
  45. 45,0 45,1 45,2 45,3 45,4 Bo Bengtson: All världens hundar, uppslagsorden Pudel och Barbet, Stockholm 1995, ISBN 91-86448-34-X
  46. 46,0 46,1 46,2 Rasselexikon: Pudel, Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH) (läst 2011-04-08)
  47. Viviann Wennberg: Pudel sid 7f, Västerås 1961
  48. Olof A. Roig: Pudlar i Carl-Reinhold von Essen (red): Hundboken, del 2 sid 8, Stockholm 1955-1956
  49. 49,0 49,1 49,2 Alain Lanckmans: An historian’s point of view about the barbet’s story, Barbet Français (läst 2011-05-29)
  50. Birthe Fossenius: Puli, i Malcolm Wallerstedt (red): Stora nordiska hundboken, sid 517, Malmö 1966
  51. Carl von Heppe: Aufrichtiger Lehrprinz oder Praktische Abhandlung von dem Leithund, 1751 (återpublicerad av Bayerische StaatsBibliothek) - sidorna 15-16: "Pudeln, auch Barbets genannt, wegen ihres Barts um die Waffel herum. Sie sind eigentlich ungarische Wasserhunde, recht kraus-und filzhärig und gemeiniglich rabenschwarz, man hat ihrer hohe und niedere; sie sind untersetzte dicke Mittelhunde, mit wohlbehangene Köpfen wie ein Leithund, tragen ihre abgestutzten Ruten hoch wie ein Hühnerhund, und haben eintrug ges Ansehen, gehen gerne ins Wasser und holen alles heraus was , was darauf von ihnen geschossen und was ihnen sonst hineingeworfen wird, und wenn es auch Steine sind."
  52. Faye Allen: The history of Perro de agua español, Our Dogs, juni 2002 (återpublicerad av Perro De Agua Español Club Nederland)
  53. 53,0 53,1 Barbet Bibliography, Novaforesta Barbets (brittisk barbetkennel, läst 2011-04-21)
  54. Johann Friedrich von Flemming: Der vollkommene teutsche Jäger, Leipzig 1749, sid 181 (genudgivet af Google Books)
  55. Francisco de Goya: La duquesa de Alba, olja på duk, Palacio de Liria, Madrid
  56. Rogier van der Weyden: De Zeven Sacramenten, olja på duk, Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerpen (kopiera in titeln i sökfältet)
  57. 57,0 57,1 Olof A. Roig: Pudlar i Carl-Reinhold von Essen (red): Hundboken, del 2 sid 9, Stockholm 1955-1956
  58. William Taplin: The Sportman's Cabinet, sid 112-119 (återpublicerad av Open Library)
  59. Meet the Breeds: Barbet, American Kennel Club (sidorna Barbet History och Barbet - Did You Know?, lästa 2011-04-16)
  60. Antoine Furetière: Dictionnaire universel, 1701 års upplaga, sid 303 (återpublicerad av Gallica, bibliothèque numériue)
  61. Dictionnaire de l'Académie française 1694, sid 83 (återpublicerad av Gallica, bibliothèque numériue)
  62. Georges Louis Leclerc de Buffon: Histoire naturelle, générale et particulière, Volume 15, sid 205ff (återpublicerad av Buffon et l'histoire naturelle: l'édition en ligne)
  63. 63,0 63,1 63,2 63,3 Emily Cain: Show dogs and their cousins, Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  64. Erik Fornmark: Strävhårig vorstehhund i Carl-Reinhold von Essen (red): Hundboken, del 1 sid 286, Stockholm 1955-1956
  65. Emily Cain: Companions to genius (and etc.), Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  66. Nigel Allsop: Cry Havoc - The History of War Dogs, Sydney 2011, ISBN 978-1-74257-096-9 (utdrag)
  67. Le plan du cimetière des chiens, Asnières-sur-Seine
  68. Viviann Wennberg: Pudel sid 8, Västerås 1961
  69. 69,0 69,1 69,2 Meet the Breeds: Poodle, American Kennel Club (sidorna "Breed Standard", "Poodle History"' och "Poodle - Did You Know?", lästa 2011-04-07)
  70. Carl von Linné: Cynographia eller Beskrifvning om Hunden, översättning Erich M. Lindecrantz, Uppsala 2006, sid 14 & 43 ISBN 91-85601-00-4
  71. Ordbog over det danske Sprog (uppslagsorden Pud(d)el och Pudlet)
  72. 72,0 72,1 Viviann Wennberg: Pudel sid 11ff, Västerås 1961
  73. Katalog öfver första svenska hundutställningen i Stockholm, Kavalleri-etablissementets stall och ridhus på Ladugårdsgärdet, efterskrift av Nils Palmborg, Stockholm 1973
  74. Svenska Pudelklubben (läst 2011-04-11)
  75. Pudelklubbens 60 års jubilæum, Pudelklubben, Danmark (läst 2011-04-11)
  76. Suomen Villakoirakerho (läst 2011-04-11)
  77. Viviann Wennberg: Pudel sid 32f, Västerås 1961
  78. Robert Leighton: Dogs and all about them, sid 46, London 1910 (återpublicerad av Scribd.com)
  79. 79,0 79,1 79,2 Rasspecifik Avelsstrategi (RAS) sid 8, Svenska Pudelklubben 2011
  80. Tine Luther: Andet end skødehund, Hunden oktober 2004, Dansk Kennel Klub
  81. Stanley Coren: Hur intelligent är din hund? - om olika rasers anlag och inlärningsförmåga, översättning Lillemor Binett, Stockholm 1995, ISBN 91-7738-390-7
  82. Retriever Hunting Tests - Eligible Breeds, American Kennel Club (läst 2011-04-23
  83. Poodles in Performance Sports, The Poodle Club of America (läst 2011-04-22)
  84. Standard Poodle, United Kennel Club (UKC), USA (läst 2011-04-11)
  85. 85,0 85,1 85,2 John Henry Walsh: The dogs of the British Islands, London 1867 (utgåvan från 1882 återpublicerad av ChestofBooks.com)
  86. W. R. Furness: The Poodle, i George O. Shields: American Book of the Dog Chicago 1891 (återpublicerad av Internet Archive)
  87. 87,0 87,1 Carl O. M. P. Leuhusen: Rashundar i ord och bild, Stockholm 1932 (uppslagsordet "Pudel")
  88. Emily Cain: Ships' and/or fishermen's dogs, Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  89. Emily Cain: Finders: arrows, Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  90. 90,0 90,1 Rasseporträt - Pudel, Österreichischer Club der Pudelfreunde (ÖCP) (läst 2011-04-11)
  91. Field Poodles, Versatility in Poodles Inc. (läst 2013-08-08)
  92. Viviann Wennberg: Pudel sid 30f, Västerås 1961
  93. 93,0 93,1 Viviann Wennberg: Pudel sid 29ff, Västerås 1961
  94. Birthe Fossenius: Pudel, i Malcolm Wallerstedt (red): Stora nordiska hundboken, sid 471f, Malmö 1966
  95. Rasspecifik Avelsstrategi (RAS) sid 6, Svenska Pudelklubben 2011
  96. 96,0 96,1 96,2 Raskompendium för puddel, Svenska Pudelklubben 1995
  97. Emily Cain: Ancient images (proto-Poodles), Poodle History Project (läst 2011-04-13)
  98. Ref Caesia 1 denarius, Wildwind Ancient Coins (läst 2011-04-19)
  99. Viviann Wennberg: Pudel sid 27f, Västerås 1961
  100. Anders Rosell: I huvudet på en pudelklippare i Gerty Steffenburg-Nordenström (red): Jubileumsbok tidsperioden 1982-1992, sid 90ff Svenska Pudelklubben, Uppsala 1993, ISBN 91-630-1494-7
  101. "Klipninger" (på dansk). Pudler i Danmark. 2014. http://www.pudler.dk/klipninger.htm. Hentet 2014-06-06. 
  102. 102,0 102,1 102,2 Standard för pudel (caniche), FCI-nummer 172, sid 5 Fédération Cynologique Internationale (FCI) / Svenska Kennelklubben (SKK)
  103. 103,0 103,1 Trims and Colours, Poodles in Australia (läst 2011-04-10)
  104. Viviann Wennberg: Pudel sid 46ff, Västerås 1961
  105. Extended Breed Standard of the Poodle, sid 18-19, Australian National Kennel Council (ANKC)
  106. 106,0 106,1 Breed Standard for the Poodle (Standard), The Kennel Club (KC), Storbritannien (läst 2011-04-07)
  107. Couleurs du Caniche, Club du Caniche de France (läst 2011-04-09)
  108. Kristina Sahlström: Ärftlighet hos pudelns färger, Svenska Pudelklubben (SPK) (läst 2011-04-13)
  109. Standard för pudel (caniche), FCI-nummer 172, sid 6 Fédération Cynologique Internationale (FCI) / Svenska Kennelklubben (SKK)
  110. Viviann Wennberg: Pudel sid 12f, Västerås 1961
  111. Breed Standard for the Poodle (Miniature), The Kennel Club (KC), Storbritannien (läst 2011-04-07)
  112. Viviann Wennberg: Pudel sid 13f, Västerås 1961
  113. Summary of the Nordic Poodle Meeting 2010, Pudelklubben, Danmark
  114. Rasspecifik Avelsstrategi (RAS) sid 4 & 13f, Svenska Pudelklubben 2011

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: