Puls

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Puls (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Puls)
Manuel pulstælling over pulsåren i håndleddet, a. radialis.
Ekkokardiografisk visning af et hjerte, der slår med en puls på 76. Billedet ses fra bunden af hjertet (apex cordis) op mod forkamrene (atrierne).

Puls er et udtryk for, hvor mange gange hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i minuttet. Denne bevægelse kaldes også for et hjerteslag. 60 hjerteslag på et minut vil dermed give en puls på 60.

Hvis man arbejder hårdt har musklerne brug for meget energi til at fungere, hvilket får hjertet til at højne aktiviteten. Omvendt vil pulsen blive lavere under hvile, da kroppen ikke er særlig aktiv.

Hjerteaktiviteten er meget individuel og afhænger bl.a. af ens fysiske kondition. Almindeligvis har de fleste personer en hvilepuls på ca. 60, men veltrænede personer kan nå ned på 40 – eller endnu mindre. De bedste Tour de France cykelryttere gennem tiden har haft en hvilepuls i omegnen af 30. Dette skyldes, at hjertets slagvolumen er højere hos de veltrænede – der pumpes mere blod ud ved hvert slag, men også at blodet kan transportere mere ilt, hvilket kan opnås ved højdetræning, eller ved doping.

Eksterne henvisninger