Pythagoras
- Denne artikel omhandler filosoffen ved navn Pythagoras. For formlen om retvinklede trekanter, se Den pythagoræiske læresætning
Pythagoras fra Samos (570 f.Kr. – 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Pythagoras forenede i sin lære matematik og talmystik med musik (både udøvelse og teori) og forestillingen om sjælens udødelighed.
Pythagoras har lagt navn til den pythagoræiske læresætning, men han opfandt den ikke, da den var kendt i Babylon allerede ca 1800 f.Kr. Pythagoras sætning angår forholdet mellem længden af siderne i en retvinklet trekant. Den lyder: Summen af kateternes kvadrater, i en retvinklet trekant, er lig med kvadratet på hypotenusen. I symbolsk notation: a² + b² = c²
En af Pythagoras' studenter, Hippasos fra Metapontum, grundede over kvadratroden af 2. Han kom ikke frem til nogen brøk, men til et irrationelt tal. Pythagoras forklarede verden ud fra hele tal og så Hippasos' påstand som et kætteri. Studenten blev derfor smidt i havet af andre pythagoræere og druknede. [1]
Pythagoras giftede sig med en af sine yndlingselever, Theanó. Leder for den syriske nyplatoniske skole på Evboia, Jamblikos, skrev flere bøger om pythagoréerne, deriblandt at Theano arbejdede med det gyldne snit. Ansvaret for Pythagoras' efterladte skrifter gik til deres datter Damó; de to andre døtre, Arignote og Miyia, skal også have været pythagoréere. Af gamle medlemslister fremgår, at ca syv procent af pythagoréerne var kvinder. [2]
Referencer
Se også
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |