Qing-dynastiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Qing-dynastiet

大清
Imperium
1644–1912
Qing-dynastiets flag
Flag (1890–1912)
Qing-dynastiets placering
Qing-dynastiet i 1820
Hovedstad Shenyang
(1636–1644)

Beijing
(1644–1912)
Sprog Kinesisk
Manchuisk
Mongolsk
Regeringsform Monarki
Kejser  
• 1626-1643
Huang Taiji
• 1908-1912
Puyi
Premierminister  
• 1911
Yikuang
• 1911-1912
Yuan Shikai
Historie  
• Late Jin etableret
1616
• Omdøbt fra "Late Jin" til "Qing"
1644
• Beijing erobret
6. juni 1644
• Xinhai-revolutionen
12. februar
Befolkning
• Anslået 1740[kilde mangler]
140.000.000
• Anslået 1776
311.500.000
• Anslået 1790
300.000.000
• Anslået 1812
360.000.000
• Anslået 1820
383.100.000
• Anslået 1851
436.000.000
• Anslået 1865
255.960.000
• Anslået 1898
319.720.000
Valuta Yuan, Kinesisk cash
Efterfulgte
Efterfulgt af
Shun-dynastiet
Ming-dynastiet
Republikken Kina (1912–1949)

Qing-dynastiet (kaldes også manchu-dynastiet) var et kinesisk dynasti der regerede fra 1644 til 1912. Qing-dynastiet overtog magten efter Ming-dynastiet, der brød sammen efter oprør og angreb fra manchuerne. Qingdynastiet blev det sidste kinesiske dynasti. Dets kejsere regerede i Beijing fra 1644 til 1912, da den sidste kejser trådte tilbage, og den nye kinesiske republik blev skabt som en konsekvens af Xinhai-revolutionen i 1911.

Quing kejseren Jiaqing, kejser 1706-1820

Oversigt

Qingdynastiet blev ikke grundlagt af de egentlige kinesere eller han-folket, som udgør langt hovedparten af indbyggerne i Kina, men derimod af manchuerne, et nomadefolk fra Manchuriet. De udnyttede den politiske uro og de folkelige oprør, som plagede Ming-dynastiet og erobrede landets hovedstad, Beijing, i 1644. Dynastiet varede, indtil kejserdømmet faldt som følge af Xinhai-revolutionen i 1911.

De 268 år under Qingdynastiet bød på store sejre, ydmygende nederlag og dybtgående ændringer i alle dele af samfundet. Nutidens Kina er på mange måder resultatet af erfaringerne fra dengang. Qingkejsernes magtovertagelse blev ledsaget af en udvidelse af landområdet, og Kinas nuværende grænser afspejler i store træk de succesrige, militære ekspeditioner under Qingdynastiet. Indlemmelsen af nye lande og folkeslag krævede omhyggeligt arbejde, men manchuernes erfaringer som nomadefolk og deres villighed til at anvende forskellige væremåder overfor forskellige grupper som f.eks. mongoler og tibetanere gjorde styret meget smidigt. Grundlaget for den store befolkningstilvækst blev formentlig lagt i den stabile periode under de første 200 års Qingstyre, hvor landet nød godt af økonomisk fremgang, indvinding af nyt land til opdyrkning og udbredelsen af nye afgrøder, som kan vokse i dårlig jord.

Der blev skabt mange store værker inden for kunst og litteratur i perioden, og særligt kejser Qianlong satte omfattende projekter i gang for at bevare vigtige tekster fra landets historie. Romangenren blev læst i brede kredse, og Kinas måske mest berømte roman, "Drømmen om det røde værelse", blev skrevet midt i det 18. århundrede. Taipingoprøret midt i det 19. århundrede var det første, alvorlige udslag af den anti-manchustemning, som truede Qingdynastiets stabilitet, og som skulle vise sig mange gange i resten af perioden. Men de forfærdende tab under oprøret (man regner med, at der døde omkring 30 millioner mennesker frem til nedkæmpelsen af oprøret i 1864) og den fuldstændige ødelæggelse af et stort område i den sydlige del af landet, blev overskygget af en anden, alvorlig konflikt, nemlig den 2. opiumskrig (1843-1860), hvor England med våbenmagt gennemtvang, at Kina skulle åbnes for handel med opium. Skønt krigen ikke var nær så blodig som oprøret, viste den, at den ydre verden og dens teknologi var langt forud for den svækkede og usikre Qingstat.

I det meste af perioden fra 1861 til 1908 var Enkekejserinde Cixi de facto leder af Qing-dynastiet.

Qingdynastiets sammenbrud i 1912 afsluttede mere end 2000 års kejserlig historie i Kina og indledte en lang, ustabil periode ikke blot på nationalt plan, men også for mange områder af folkets hverdag. Politisk og økonomisk tilbageståenhed virkede sammen med udbredt kritik af den kinesiske kultur og skabte tvivl om fremtiden. Kinas omtumlede historie efter omstyrtelsen af Qingdynastiet kan delvis ses som et forsøg på at forstå og genoptage væsentlige sider af den historiske kultur og sammenføje den med vigtige nye ideer, som har nået landet i løbet af det seneste århundrede. Qingdynastiet er kilden til vigtige dele af denne storslåede kultur, men de ydmygelser, det måtte tåle, giver stadig grund til eftertanke.

Kejsere i Qingdynastiet

  • 1616-1626: Nurhaci; fødenavn: Nurhaci; manchurisk navn: Abkai fulingga (ingen kejserværdighed)
  • 1626-1643: Hong Taiji; fødenavn: Hong Taiji; manchurisk navn (1): Abkai sure (1627-1636); manchurisk navn (2): Wesihun erdemungge (1636-1643) (ingen kejserværdighed)
  • 1643-1661: Shunzhi; fødenavn: Fu-lin; manchurisk navn: Ijishūn dasan
  • 1661-1722: Kangxi; fødenavn: Xuan-ye; manchurisk navn: Elhe taifin
  • 1722-1735: Yongzheng; fødenavn: Yin-zhen; manchurisk navn: Hūwaliyasun tob
  • 1735-1796 (død i 1799): Qianlong; fødenavn: Hong-li; manchurisk navn: Abkai wehiyehe
  • 1796-1820: Jiaqing; fødenavn: Yong-yan; manchurisk navn: Saicungga fengšen
  • 1820-1850: Daoguang; fødenavn: Min-ning; manchurisk navn: Doro eldengge
  • 1850-1861: Xianfeng; fødenavn: Yi-zhu; manchurisk navn: Gubci elgiyengge
  • 1861-1874: Tongzhi; fødenavn: Zai-chun; manchurisk navn: Yooningga dasan
  • 1874-1908: Guangxu; fødenavn: Zai-tian; manchurisk navn: Badarangga doro
  • 1908-1912 (død i 1967): Pu-yi; fødenavn: Pu-yi også kendt som Henry; manchurisk navn: Gehungge yoso

Litteratur

  • Dorothea Heuschert-Laage: "State Authority Contested along Jurisdictional Boundaries. Qing legal policy towards the Mongols in the 17th and 18th centuries"; Max Planck Institute for Social Anthropology Working Papers; Working Paper No. 138; ISSN 1615-4568

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:


AsiensSpire
Denne artikel om Asiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie

Koordinater: 39°55′N 116°23′Ø / 39.92°N 116.39°Ø / 39.92; 116.39