Rødgran
|
|||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
_forest_from_Vestfold_county_in_Norway.jpg) Rød-Gran (Picea abies) i Norge.
|
|||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
|
|||||||||||||
| Picea abies (L.) H. Karst. |
|||||||||||||
|
|
Rød-Gran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.
Beskrivelse [redigér]
Rød-Gran er et stedsegrønt nåletræ med en opret, kegleformet vækst. Hovedgrenene sidder vinkelret udspærret i kranse. Barken er først rødbrun og furet. Senere bliver den næsten kobberfarvet med tynde, afflagende skæl. Gamle grene og stammer får efterhånden en grå, opsprækkende bark med små, afrundede plader. Knopperne er mørkebrune og ægformede med tydelig spids.
Nålene sidder på korte stilke og er rettet opad eller udad fra undersiden af skuddet. På oversiden vokser de derimod fremad. Nålene er stive og stikkende, firkantede i tværsnit og ensfarvet græsgrønne på alle sider. De hanlige blomster sidder i kogleformede stande, som først er røde og senere gule. De hunlige blomster optræder også i stande, som mest findes i toppen af træet, og de er først oprette og mørkerøde og så grønne og hængende. Til slut omdannes de til rødbrune, slanke kogler. Frøene har vinger.
Rodnettet er fladt og består af højtliggende hoved- og siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 40 x 20 m (50 x 25 cm/år).
Hjemsted [redigér]
| Rødgran | |||||
| L = 5 | T = 3 | K = 6 | F = x | R = x | N = x |
Rød-Gran var oprindelig udbredt i det nordlige, østlige og centrale Europa. Desuden var der bestande i Sydeuropas bjergegne. Arten er meget hårdfør og tåler både streng kulde og nogen udtørring. Den konkurrerer bedst på sur eller let sur jord, men trives på alle jordtyper.
I de østrigske alper findes arten i skovsamfund, domineret af Alm. Ædelgran og på mange forskellige jordtyper sammen med bl.a. Majblomst, Alm. Røn, Alm. Ædelgran, Hvid-El, Mose-Bunke og Skovsyre[1].
Rød-Gran er indført til Vesteuropa og Danmark, men er nu forvildet utallige steder og optræder i dag som naturaliseret art. Rød-Gran er det mest almindelige skovtræ i Danmark, og arten er et af de almindeligeste juletræer i Danmark, kun overgået af Nordmannsgranen. Rød-Gran dyrkes i dag til mange forskellige formål, bl.a.
- I skovbruget – for tømmer (f.eks. i Kongelunden syd for København, i området netop sydøst for Collins Sten)
- I skovbruget – som juletræer
- I haver og parker som prydtræ
8000 år gammelt træ [redigér]
Den 8. april 2008 meddelte Sveriges Radio, Dalarna, at en forskergruppe fra Universitetet i Umeå har fundet verdens ældste træ på fjeldet Härjehogna ved Idre i Dalarna nær grænsen til Norge. En prøve, udtaget ved rodhalsen, blev aldersbestemt ved Kulstof 14-datering, og den afslørede, at det ældste af de opmålte træer er 8.000 år gammelt. Denne Rød-Gran har altså stået på stedet siden den første skov opstod efter seneste istid.[2] I det sydøstlige Europa kan træet blive over 50 m højt og er dermed en af de højeste naturligt-forekommende træarter i Europa.
Anvendelse [redigér]
Skovbruget [redigér]
Rød-Gran har været populært i skovbrugt og er stadig meget udbredt. Mange rødgransplantager er præget af meget tæt beplantning, men den meget intensive dyrkning har vist sig at have en række negative sider:
- Tætplantet granskov er mørk og uden meget anden vegetation, og således uden nogen videre rekreativ værdi
- I Tætplantet granskov spreder Rodfordærversvampen (Heterobasidion annosum) sig nemmere
- Rødgranen, specielt når den er angrebet af rodfordærver, er mindre stormfast end man havde håbet og der er stormfældet meget store områder med Rød-Gran, dette gælder også sitkagran.
Haver og parker [redigér]
Rødgranen er et taknemmeligt og nemt træ at dyrke i haven. Til trods for at træet er hårdført, udvikler det dog nemt uharmonisk vækst og bliver desuden ofte for stort til villahaver, men der findes en meget lang række forskellige varieteter og sorter som er bedre egnede til havebrug.
Sorter [redigér]
Liste over Sorter:
- Dværggran (Picea abies 'Nidiformis')
- Rød-Gran 'Acrocona' (Picea abies 'Acrocona')
- Rød-Gran 'Little Gem' (Picea abies 'Little Gem')
- Rød-Gran 'Nana Compacta' (Picea abies 'Nana Compacta')
- Rød-Gran 'Ohlendorffii' (Picea abies 'Ohlendorffii')
- Rød-Gran 'Wills Zwerg' (Picea abies 'Wills Zwerg')
- Sørgegran (Picea abies 'Inversa')
Se også [redigér]
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Noter [redigér]
- ↑ Andreas Exner, Wolfgang Willner og Georg Grabherr: Picea abies and Abies alba Forests of the Austrian Alps: Numerical Classification and Ordination (Engelsk)
- ↑ svt.se: Världens äldsta träd hittat i Dalarna – fra SVT 8. april 2008
Kilder [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
