Rød-Kløver
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Rød-Kløver.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Rød-Kløver (Trifolium pratense) er en staude med en opstigende eller helt opret vækst. Stæglerne er fint hårede og let furede. Bladene sidder spredt, og de er trekoblede med elliptiske småblade, der har hel rand. Oversiden er grågrøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grågrøn. Hvert blad har to skedagtige, lysegrønne fodflige. Blomstringen sker i maj-september, og den består af lyserøde til karminrøde, smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er rette bælge med 1 til tre frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er dybtgående og kraftigt. Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, og det betyder, at den er usædvanligt proteinrig, hvad der gør den til en god foderplante. Rød-Kløver bestøves af honningbier og humlebier og er en god biplante.
- Højde x bredde
0,50 x 0,35 m (50 x 35 cm/år).
- Hjemsted
Rød-Kløver formodes oprindeligt at stamme fra den Frugtbare halvmåne, og endnu i dag findes den på tyrkiske lavlandsområder sammen med bl.a. Aegilops triuncialis (en Gedeøjeart), Ager-Nigella, Ager-Ranunkel, Ager-Snerle, Almindelig Brunelle, Almindelig Bulmeurt, Almindelig Cikorie, Almindelig Hyrdetaske, Almindelig Klinte, Almindelig Kællingetand, Almindelig Rajgræs, Almindelig Sar, Bibernelle, Bitter Bakkestjerne, Farve-Gåseurt, Græsk Ene, Gul Snerre, Gærde-Valmue, Hvid-Kløver, Hvidmelet Gåsefod, Knoldet Storkenæb, Kruset Skræppe, Lucerne, Mark-Stenkløver, Middelhavs-Ene, Muse-Vikke, Plettet Arum, Quercus infectoria (en Egeart), Rank Potentil, Rød Arve, Rødknæ, Sort Rævehale, Strand-Krageklo, Sølvbladet Pære, Vild Gulerod, Vild Hør, Vår-Iris og Weichseltræ [1]. Arten er dog naturaliseret overalt i Europa - især efter fysiokraternes anbefaling af den som jordforbedringsmiddel.
[redigér] Noter
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
