Rød Tvetand
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Rød Tvetand (Lamium purpureum)
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Rød Tvetand (Lamium purpureum) er en enårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Stænglerne er firkantede og hårede. Bladene er modsatte og hjerteformede (af og til nyre- eller ægformede) med rundtakket rand. Oversiden er først violet, men bliver snart mærkegrøn med forsænkede bladribber og spredte hår. Undersiden er lysegrøn og håret. Blomstringen sker over en lang periode fra marts til oktober. Blomsterne sidder i kranse ved de modsatte bladhjørner. Hver krans består af ca. 10 uregelmæssige, violetrøde blomster. Frugterne er 4-delte spaltefrugter.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af trævlede, seje rødder. Arten er hurtigt voksende og bruger kun få uger fra spiring til frugtsætning. Derfor kan den have 3-4 generationer pr. år.
- Størrelse
0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år).
- Hjemsted
| Rød Tvetand | |||||
| L = 7 | T = 5 | K = 3 | F = 5 | R = 7 | N = 7 |
Arten er udbredt fra de Kanariske øer og Madeira over Nordafrika og Mellemøsten til Europa. I Danmark er den almindelig i alle dele af landet, hvor den optræder i lysåbne ukrudssamfund på dyrket jord, i grøftekanter og på ruderater. I grå og grønne klitter på hjemmeværnsskolens område, Nymindegablejren, findes den sammen med bl.a. Almindelig Engelsød, Almindelig Gedeblad, Almindelig Hyld, Almindelig Mangeløv, Almindelig Røn, Havtorn og Smalbladet Gederams[1].
[redigér] Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
