Røde Kors
Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse (ofte blot kaldet Røde Kors) er verdens største humanitære organisation. Gennem 150 år har den hjulpet mennesker igennem ensomhed, krige og katastrofer. Den tæller 13 mio. frivillige i 187 lande.
Organisation
Røde Kors - og Røde Halvmåne Bevægelsen består af tre enheder:
- 187 nationale foreninger
- Den internationale Røde Kors-komité
- Det internationale forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger
Der må kun være ét Røde Kors Selskab i hvert land. Røde Kors i Danmark hed Dansk Røde Kors frem til 2011, hvor de skiftede navn til Røde Kors, for at understrege, at der er tale om én og samme verdensomspændende bevægelse.
Røde Kors i Danmark har 57.000 medlemmer, 25.000 frivillige, og tæller 220 lokale Røde Kors-afdelinger. Ungdommens Røde Kors (URK), Færøsk Røde Kors, samt Grønlandsk Røde Kors er selvstændige organisationer under Røde Kors, og er ligesom lokalafdelingerne repræsenteret på landsmødet hvert andet år, hvorfra hovedbestyrelsen bliver valgt. Hovedbestyrelsen er den daglige foreningspolitiske ledelse af Røde Kors og består af 16 medlemmer, der alle arbejder frivilligt. Susanne Larsen er siddende præsident for Røde Kors. Til daglig varetages Røde Kors administration af landskontoret i København under ledelse af generalsekretær Anders Ladekarl.
Røde Kors' arbejde
Røde Kors arbejder ud fra 7 principper, der gælder for alle Røde Halvmåne- og Røde Kors- selskaber i verden:
- Medmenneskelighed
- Upartiskhed
- Neutralitet
- Uafhængighed
- Frivillighed
- Enhed
- Almengyldighed.
Organisationens arbejde favner bredt, hvad angår typer af aktiviteter, men fælles for alle disse er, at de bygger på de 7 Røde Kors principper og sigter mod at hjælpe mennesker gennem ensomhed, krige og katastrofer.
Røde Kors’ arbejde i Danmark
I Danmark arbejder Røde Kors for at bryde ensomheden. Fordi ensomhed og social isolation har store omkostninger – individuelt og for samfundet som helhed - sigter organisationens arbejde i Danmark på at bryde ensomhed og isolation gennem medmenneskeligt nærvær. Der er 220 lokalafdelinger i Danmark, der kan skabe netværk og sociale fællesskaber for ensomme og sårbare uanset, hvor i landet de bor.
Røde Kors arrangerer ferielejre og netværk for udsatte børnefamilier, samtalegrupper for børn af indsatte, integrationsaktiviteter, støtte til voldsramte kvinder, besøg til indsatte i fængsler og forskellige aktiviteter for asylansøgere og deres børn. Hvert år besøger de mere end 4.500 ensomme ældre, og holder mere end 500 døende i hånden.
Aktiviteterne er båret af frivilliges engagement og er derfor kendetegnet ved et møde i øjenhøjde. Med over 25.000 frivillige i Danmark er Røde Kors en del af lokalsamfundet og kan identificere mennesker, der har behov for hjælp til at blive inkluderet i sociale fællesskaber.
Røde Kors’ aktiviteter i Danmark tæller: Familienetværk, Besøgstjeneste, Sygehusbesøgstjeneste, Samtalegrupper for børn af indsatte, Vågetjeneste, Qnet, Integration, Fængselsbesøgstjeneste, Nørklere, Skoletjeneste, Førstehjælp, Samaritter, Genbrug, Julehjælp samt i Ungdommens Røde Kors regi: Læringsaktiviteter, Ferielejre, Klubber og Væresteder og Sundheds-og Idræts aktiviteter for børn og unge. Det er Røde Kors, der driver asylcentre i Danmark og har ansvaret for de personer der søger om asyl i Danmark, mens deres sag bliver behandlet.
Røde Kors' arbejde i krigs- og konfliktområder
Røde Kors bevægelsens særlige mandat, som er indskrevet i Genevekonventionerne og underskrevet af næsten alle lande i verden, forpligter krigens parter til at lade Røde Kors yde neutral hjælp til ofrene på begge sider af en konflikt. Derfor kan Røde Kors operere i moderne konflikter og gøre en forskel for ofrene, når ingen andre kan, uanset hvor og hvorfor krigen bryder ud. Organisationen har 150 års erfaring med at arbejde i konfliktområder og er tilstede i alle de krige og konflikter, der raser i verden lige nu. Her arbejder de for at forsvare det humanitære rum og sikre, at krigens parter overholder krigens regler, for at beskytte både civile og soldater.
Alle civile, uanset nationalitet, race, religion, klasse eller politisk overbevisning, skal have adgang til hjælp under krig. Derfor hjælper og beskytter Røde Kors krigens ofre uanset, hvilken side de befinder sig på og de hjælper altid de mest trængende først. De yder førstehjælp til ofrene og hjælper flygtninge og fordrevne med nødhjælpsforsyninger, der giver tag over hovedet, mad, drikke og medicinsk behandling. Røde Kors uddanner krigens parter i krigens regler og besøger krigsfanger på begge sider af konflikterne; De yder psykosocial støtte, så f.eks. børn i krigsplagede områder kan få hjælp til at bearbejde tab og sorg; Og gennem deres eftersøgningstjeneste genforener Røde Kors mennesker, der er blevet væk fra hinanden.
Røde Kors’ arbejde før, under og efter katastrofer
Antallet af naturkatastrofer stiger – særligt de klimabetingede - og det samme gælder antallet af mennesker, der rammes af katastroferne. Røde Kors arbejder derfor i 186 af verdens 193 lande, således at de altid er til stede og kan sikre, at ingen skal stå alene under eller efter en katastrofe. De hjælper både i de voldsomme naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelser og tørke og i de stille katastrofer som sult og sygdomsepidemier.
Når katastrofen rammer, og samfund kollapser, afgrøder forsvinder, og familier rives i stykker, er Røde Kors tilstede med den allerførste og livgivende hjælp. De sætter hurtigt et logistiknetværk op, der sikrer, at hjælpen kommer fra lufthavnen til landsbyen, og de sætter massivt ind for at undgå sygdomme i de katastroferamte områder. De yder lægehjælp og uddeler medicin, mad og anden basal nødhjælp, uddeler mad, vand og sundhedsartikler og etablerer forudsætningerne for en effektiv indsats ved hjælp af telefonlinjer, internetforbindelse og base camps.
Naturkatastrofer og sygdomsepidemier rammer vilkårligt og kan ramme alle. Men det er især de mennesker, der i forvejen er fattige og sårbare, som katastroferne går ud over. Røde Kors arbejder derfor på, at rede flere liv gennem langsigtet udvikling, som øger menneskers og lokalsamfunds modstandskraft overfor naturkatastrofer, risici og trusler imod liv og levned. Efter katastrofen hjælper organisationen derfor med midlertidigt husly og med at genopbygge livs - og indtægtsgrundlaget i et længere perspektiv. Med psykosociale indsatser hjælper de med at hele de sår, som børn og voksne har fået på sjælen, og som de skal af med for at kunne komme videre i deres liv. Røde Kors bygger brønde og sikrer ordentlige sanitære forhold, og øger familiers viden om sundhed. De træner lokalsamfund i at forberede sig på katastrofer, så de bliver i stand til at hjælpe hinanden, og opbygge beredskab, som kan stå klar, når katastrofen rammer. Og så forebygger Røde Kors potentielle ødelæggelser ved at bygge ex. diger, broer og løfte huse op på pæle.
Historie
I 1859 så den unge schweizer og bankier Henry Dunant en slagmark i Solferino med døende og sårede, og begyndte med frivillige kvinder i området at forsøge en organiseret hjælp til de trængende. Disse erfaringer fik ham til at arbejde for, at det han oplevede dengang ikke skulle gentage sig, og han tog derfor initiativ til en international konference, hvor fjorten lande deltog, i sin hjemby, Genève. I 1864 blev den første Genève-konvention vedtaget og samtidig blev der dannet en forening for at organisere frivillige hjælpearbejdere: Røde Kors. Det var også i 1864 at den første Røde Kors delegation blev udsendt, den bestod af schweizeren Louis Appia og hollænderen Kaptajn Charles William Meredith van de Velde. Røde Kors var aktiv i Danmark under 2. Slesvigske Krig i 1864, hvilket var den første krig overhovedet organisationen deltog i. Dansk Røde Kors' virke går tilbage til oprettelsen af Foreningen af syge og såredes pleje under krigsforhold, der blev etableret 26. april 1876. Grundlaget for de første lokalafdelinger og det landsdækkende netværk af frivillige blev lagt i 1917. Røde Kors' uafhængighed er anfægtet flere gange. Fx i en omdiskuteret tv-serie og i forbindelse med Eichmanns flugt til Sydamerika. I Danmark havde nazismen stor goodwill under besættelsen. Direktøren Helmer Rosting var ikke tyskuvenlig [1].
Anerkendte symboler
Organisationen har sit navn fra symbolet det røde kors, som er en inversion af det schweiziske flag og altså ikke i sig selv forbundet med kristendom. Alligevel har man valgt at benytte den røde halvmåne som symbol i muslimsk dominerede lande.
Ud over det røde kors og den røde halvmåne, er også et symbol med en rød løve og sol anerkendt som officielt symbol. Røde Løve og Sol blev brugt i Iran i perioden 1924-1980 og selv om Iran efter shahens fald er gået over til at bruge røde halvmåne forbeholder de sig retten til at bruge løven og solen – derfor er det stadig anerkendt.
Genève-konventionen af 1929 anerkendte Røde Kors, Røde Halvmåne og Røde Løve og Sol som de eneste officielle emblemer for bevægelsen. Dette blev bekræftet ved en diplomatisk konference i 1949, og der blev i mange år ikke anerkendt nye symboler. Den 8. december 2005 godkendte medlemslandene i Røde Kors dog et nyt symbol, en rød krystal.
Den røde krystal
For fremtiden er det besluttet at en nyt symbol, en rød krystal, skal anvendes i situationer, hvor korset eller halvmånen ikke anses for passende symboler. Dette medførte, at Israels Magen David Adom kunne blive optaget i Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmånebevægelse. 29 af landene under Geneve-konventionen stemte for beslutningen, 27 stemte imod og 10 lande undlod at stemme. Især de muslimske lande var modstandere af det nye symbol, netop fordi det gjorde det muligt for Magen David Adom at blive optaget i Røde Kors. Spørgsmålet om Magen David Adoms endelige optagelse i Røde Kors blev endeligt afklaret i 2006.
Ikke-anerkendte symboler
Siam (nu Thailand) ytrede ønske om at få godkendt en rød flamme som symbol, Afghanistan en rød moské. Sri Lanka og Indien har arbejdet for at få godkendt et rødt svastika[3][4] og Zimbabwe har arbejdet for godkendelse af en rød stjerne. Røde Kors har indtil videre stået fast på ikke at godkende disse symboler for ikke at udvande symbolernes betydning.
I Kasakhstan og Eritrea har de lokale organisationer også problemer med at få godkendt deres nationale organisationer, idet de har ønsket at bruge Røde Kors og Røde Halvmåne sammen i et symbol.
Referencer
Eksterne henvisninger
- Røde Kors' Officielle hjemmeside
- International Red Cross and Red Crescent Movement
- Den internasjonale Røde Kors-komiteen
Se også
- Den internationale Røde Kors-komité (ICRC), vogteren af Røde Kors-principperne og Geneve-konventionen
- Det internationale forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger (IFRC), sammenslutning af alle nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-foreninger
- Dansk Røde Kors
- Det røde kors, symbolet