Rødekro-senderen
Rødekro-senderen (som også betegnes Åbenrå-senderen) er en TV- og radiomast i Sønderjylland. Sendemasten er en 320 meter høj gittermast fastspændt med stålbarduner.
Senderens adresse (postadresse) er Kassøvej 37, 6230 Rødekro. Radiomasten står 6,8 km sydvest for Rødekro (Rødekro Station), 5,3 km syd for Hellevad, og 1,1 km øst for Kassø.
Sendemasten blev bygget da TV-sendenettet i Danmark skulle udvides med UHF TV-signaler og med plads til at sende TV 2 (oprettet i 1988). Rødekro-senderen supplerer den ældre Rangstrup-sender (fra 1957), som står 10,8 km nord for Rødekro-senderen, 2,8 km syd for Rangstrup by, og 11 km nordvest for Rødekro.
De 2 sendemaster Rødekro og Rangstrup bærer diverse antenner og udstyr til TV- og radiosending, og de 2 master supplerer hinanden til at dække behovet for telekommunikation i området.
Kilder [redigér]
- Rødekro Transmission Tower (Structurae, Database of structural engineering).