RSA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

RSA er et asymmetrisk krypteringssystem, og kan anvendes til kryptering eller digital signatur.

Systemet blev opfundet af tre unge matematikere, Ron Rivest, Adi Shamir og Len Adleman i 1977. Det blev opkaldt efter de tre opfinderes efternavne: RSA. Senere stiftede de firmaet RSA Data Security. RSA-kryptering mødte meget modstand hos NSA, der ikke kunne lide tanke om, at hvem som helst kunne kryptere hvad som helst. Selvom NSA prøvede at hæmme væksten for RSA-kryptering, er RSA-kryptering endt med at blive spredt vidt omkring, hjulpet af Phil Zimmermans krypteringsprogram PGP, som sørgede for en brugervenlig adgang til kryptosystemet.[1] Dette er også en af grundene til, NSA er blevet set som "de onde" op gennem tiden efter 1970'erne.[2]

Systemet virker ved at vælge to (store) primtal p og q, hvorfra man beregner n = pq samt d og e, hvor de mod (p-1)(q-1) = 1, og e og (p-1)(q-1) ikke har fælles primtalsfaktorer. (n,e) er den offentlige nøgle, (n,d) er den private/hemmelige nøgle. Kryptering af tallet m foregår herefter ved at beregne c = me mod n. Dekryptering udføres ved at beregne m = cd mod n.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Sikkerheden i systemet hviler på antagelsen om at primtalsfaktorisering er et "svært" problem[3], dvs. at der ikke findes algoritmer der kan udføre opgaven i polynomiel tid. RSA kan dog brydes i polynomiel tid på en kvantecomputer med Shors algoritme[Kilde mangler].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Difie, Whitfield og Landau, Susan "Privacy on the Line", The MIT Press, 1998
  2. Singh, Simon, "Kodebogen", dansk oversættelse: Gyldendal, 2001
  3. What is a hard problem? http://www.rsa.com/rsalabs/node.asp?id=2187
It Stub
Denne it-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.