Racismeparagraffen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Racismeparagraf)
Gå til: navigation, søg
Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

Straffelovens § 266 b, også kaldet racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen, indgår i Straffelovens kapitel 27 om Freds- og ærekrænkelser:

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Indholdsfortegnelse

Baggrund [redigér]

De første dele af bestemmelsen stammer fra 1939, hvor dens formål var at beskytte de danske jøder:

§ 266 a. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.[1]

Ordlyden blev ændret i 1971 ved indarbejdelsen af FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination. I 1987 blev paragraffen udvidet med seksuel orientering. I 1995 blev skærpelsen for propagandavirksomhed tilføjet i stk.2.

Ændringen i 1971, hvor begrebet "race" blev indskrevet i paragraffen, splittede flere partier på kryds og tværs. Forslagsstilleren var den konservative justitsminister Knud Thestrup. Blandt modstanderne var folketingsmedlemmerne Poul Dam (SF) og senere Preben Wilhjelm (VS).[2] Poul Dam gjorde opmærksom på, at den nazistiske kategori "race" hermed for første gang vandt indpas i dansk lovgivning. Søren Krarup (senere folketingsmand for DF) markerede sig også dengang som modstander af paragraffen, og han har hævdet, at også SF's stifter (tidligere kommunist) Aksel Larsen var modstander.[3]

Debat [redigér]

Kritikere af paragraffen mener, at den er begrænsende for ytringsfriheden. Kritikken bygger på en betragtning om, at der bør være ubegrænset ytringsfrihed i alle offentlige anliggender, og 1) man alligevel næppe med forbud og straf kan tvinge folk til at hylde tolerante værdier, 2) det kan være svært at sætte grænsen for, hvilke ytringer, der skal forbydes. 3) det næppe tjener demokratiet, at intolerante synspunkter og holdninger ikke kommer frem til åben debat, idet de fleste af den slags synspunkter alligevel ikke kan forhindres, og at kriminalisering af ytringer netop fjerner fokus fra det politiske indhold.

Paragraffen er også blevet kritiseret for at den ganske vist fører til mange politianmeldelser, men at der sjældent rejses tiltale eller fældes dom. De manglende straffe kan bevirke, at paragraffen er med til at godkende hånlige ytringer, som den egentlig skulle modvirke.[2]

Folketingsmedlem og præst Jesper Langballe (DF), der er blevet dømt for overtrædelse af paragraffen, mener, at den i princippet umuliggør religionskritik (herunder den kristne tradition for at kritisere både kristendommen selv og andre religioner), og at paragraffen forvaltes vilkårligt.[4]

Fortalerne for paragraffen mener at kritikken er baseret på manglende forståelse af bestemmelsens omfang. Almindelige holdninger og synspunkter ("jeg mener, at X er syge i hovedet") er ikke strafsanktionerede, da bestemmelsen vedrører voldsomme og krænkende påstande ("X er psykisk syge").[5] Racismeparagraffen må ikke forveksles med injurieparagraffen §267, der beskytter borgere imod ærekrænkende udtalelser og udbredelse af falske påstande med henblik på at miskreditere offeret. Forskellen på de to bestemmelser består i beskyttelsens omfang. Kun den krænkede person kan rejse tiltale efter injurieparagraffen, mens enhver kan anmelde påståede overtrædelser af racismeparagraffen. Men kun anklagemyndigheden kan rejse tiltale efter racismeparagraffen.[6] Årsagen til tiltaleadgang efter racismeparagraffen er et ønske om udvidet beskyttelse af mindretal imod had, på baggrund af forkerte oplysninger baseret på generaliseringer.

Manglende ret til bevisførelse [redigér]

Et særligt forhold ved retssager i henhold til denne paragraf er, at den anklagede ikke har ret til at føre bevis for den eventuelle rigtighed af fremsatte udtalelser. I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) J.nr. RA-2010-609-0080: "Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6" hedder det blandt andet:

"Det bemærkes, at anklagemyndigheden under straffesagens behandling i retten bør modsætte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at føre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U2000.2234H, hvor Højesteret tilkendegav, at der ikke havde været grundlag for at give tiltalte adgang til den ønskede bevisførelse, der bl.a. havde til formål at godtgøre, at tiltaltes udtalelser hvilede på videnskabelige undersøgelser."[7]

Det er vistnok den eneste bestemmelse i dansk ret, hvor en tiltalt er afskåret muligheden for at forsvare sig.

Sager og domme [redigér]

Etnisk oprindelse [redigér]

I 2002 blev Morten Messerschmidt og tre andre tidligere bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Folkepartis Ungdom idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266b. Dommen faldt i Retten i Hvidovre 11. oktober 2002 og blev stadfæstet i Østre Landsret 9. maj 2003. Anledningen var en annonce i bladet Studiemagasinet i 2001[8] med teksten: ”Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”. De to redaktører af bladet blev hver idømt 5 dagbøder à 500 kr.[9]

Seksuel orientering [redigér]

I 2001 anmeldte Landsforeningen for bøsser og lesbiske en folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti, Bruno Hollendsted, der havde udtalt: ”Homoseksualitet er en abnorm seksuel fejludvikling beslægtet med pædofili og nekrofili. Den slags forhold ligger hinsides tanken – ja end ikke laverestående primater etablerer sig i denne samlivsform...Jeg vil nok sige homoseksualitet er et handicap...” Anmeldelsen blev afvist af politimesteren i Ålborg og senere Statsadvokaten.

I 1990 blev Emmy Fomsgaaard tiltalt for i et læserbrev at have skrevet ”Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære, og måske hans liv, ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?….. Homosex er den ækleste form for hor.” Emmy Fomsgaard blev frikendt i både Retten i Skjern og Vestre Landsret, hvor dommerstemmerne dog var 3-3.[10]

Religion [redigér]

I 2010 blev Lars Hedegaard sigtet for i et interview på internettet i 2009 at have udtalt:

"But they rape their own children. And you hear that all the time that girls in Muslim families are raped by their uncles or cousins or their father. There was a recent book that came out in Norway, written by a Somalian girl. It was called "Se oss" ('see us, note us, notice us') – where she talks about conditions of Somali families in Norway. She was raped by her uncle. Her mother and her mother's friends and her father made no protest. Women are basically – how could i describe it – they have no value. They are not human beings. They have a function as wombs. They bear the offspring of the warriors in order to create new warriors. Other than that, they – well, they can be used for sexual purposes, but they have no value."[11]

Lars Hedegaard blev anmeldt af Yilmaz Evcil, næstformand for Århus Kommunes Integrationsråd, og statsadvokaten rejste tiltale. Sagen er berammet til januar 2011.[12]

I 2010 blev folketingsmedlem Jesper Langballe idømt ti dagbøder på 500 kroner på grund af et indlæg i Berlingske Tidende den 22. januar 2010. Under overskriften "Islams formørkede kvindesyn" havde han skrevet: "Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt."[13]

Organisationen Hizb ut-Tahrir havde i 2002 på løbesedler skrevet blandt andet:

"Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer. ... Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og Allah har forbudt os at tage dem til loyale venner."[14]

Første sætning var et citat fra koranen. Hizb ut-Tahrirs talsmand Fadi Abdullatif blev idømt 60 dages betinget fængsel.[15]

Foreningen Dansk Kultur har i en række tilfælde anmeldt Hizb ut-Tahrir og andre muslimske organisationer for overtrædelse af racismeparagraffen, hvilket er blevet afvist.[16]

Færøerne [redigér]

Den 15. december 2006 vedtog det færøske Lagting at tilføje seksuel orientering til § 266b i den færøske straffelov. Derved gennemførte man samme ændring som i Danmark i 1987. Der var hård debat om lovændringen i det færøske samfund, og stemmetallene havde tidligere stået lige i Lagtinget, men den endelige afstemning endte med 17 for, 15 imod.[17]

Se også [redigér]

Kilder/henvisninger [redigér]

  1. Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer: Betænkning nr. 1424. Kapitel 27.
  2. 2,0 2,1 Lovligt racistisk, Information, 26. juli 2007
  3. Søren Krarup: Paragraf 266 b, Jyllands-Posten, 30. oktober 2010
  4. Jesper Langballe: En anklagets sidste ord – om §266 b, Berlingske, 3. december 2010
  5. EMRK art. 10, som inkorporeret i dansk ret. Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skelner imellem påstande (statements of fact) og holdninger (value judgments). For uddybning se Jens Elo Rytter (2006) – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 287 ISBN 87-619-1572-6
  6. Straffeloven (LBK nr 1034 af 29/10/2009) § 275, stk. 1
  7. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) J.nr. RA-2010-609-0080: "Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6" s. 7 linje 21-25
  8. Studiemagasinet, 4. årgang, nr. 1, januar 2001
  9. Resumé af dom mod DFU og Studiemagasinet, Mediejura
  10. Klaus Vollstedt: Bøsser er laverestående end aber, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, 25. marts 2002
  11. Debat i Deadline, DR2, med uddrag af interviewet med Lars Hedegaard
  12. Rune Eltard-Sørensen: Racismesag mod Lars Hedegaard vækker glæde, Modkraft, 3. august 2010
  13. Islams formørkede kvindesyn, Berlingske, 22. januar 2010
  14. Resumé af dom mod Hizb ut-Tahrir, Mediejura
  15. Hizb ut-Tahrirs talsmand dømt for jøde-trusler, Politiken, 28. februar 2007
  16. "Fakta om racisme i Danmark", islaminfo.dk
  17. Forslag om ændring af Straffeloven, Tjóðveldi, 12. marts 2007 (færøsk)

Eksterne henvisninger [redigér]