Rakvere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rakvere
Rakvere flag Rakvere våben
Rakvere vapp.svg
Flag of et-Rakvere.svg
Rakvere kirik 05-06-2012.jpg
Rakvere kirke
Overblik
Land: Estland Estland
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Andres Jaadla
Region: Lääne-Virumaa
{{{adminenhedtype2}}}: {{{adminenhed2}}}
{{{adminenhedtype3}}}: {{{adminenhed3}}}
Grundlagt:
Postnr.: 44306
Demografi
Befolkning: 16 965 (2008)
 - Areal: 10.64 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ()
 - Areal: {{{indbyg2areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +2
Højde m.o.h.: {{{højde}}} m
Hjemmeside: www.rakvere.ee
Oversigtskort

Koordinater: 59°21′0″N 26°22′0″E / 59.35000°N 26.36667°Ø / 59.35000; 26.36667

Rakvere (estisk: Rakvere, russisk: Раквере, tysk: Wesenberg) er en by i Lããne-Virumaa amt det nordlige Estland med et indbyggertal (pr. 2008) på ca. 17.000. Byen ligger ca. 20 kilometer syd for Den Finske Bugt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Rakvere fik byrettigheder i 1302[1].

Byen led voldsomt under Store Nordiske Krig. I slutningen af 1600-tallet havde Rakvere henved 400 indbyggere. Omkring 1710 ramtes byen af en pestepidemi, og indbyggertallet faldt drastisk. Under Store Nordiske krig flygtede mange grundejere, en del døde af pesten. De derved herreløse grunde blev lagt under slottet. Senere begyndte indbyggertallet atter at vokse. 1776 fik byen læge, fattighjem og pigeskole. 1783 fik Rakvere status som selvstændig kredsstad, hvilket forbedrede byens stilling; håndværk og handel forbedredes forholdsvis hurtigt. Tilstrømningen af tilflyttere voksede efter Freden i Nystad. I første halvdel af 18. århundrede var tilstrømningen langsom, til dels betinget af hovedstaden Tallinns indflydelse, forprang og afhængighedsforholdet til godsejerinden Amalie von Tiesenhusen. Først omkring 1782 nåede indbyggertallet atter 400, heraf 21 adelige, 51 embedsfolk eller folk med liberalt erhverv, 65 købmænd og handlende samt 208 håndværkere; resten var tjenestefolk. 1787 var der 6 adelige, 21 embedsfolk m.m., 59 købmænd m.m. og 168 håndværkere. 1795 var indbyggertallet vokset voldsomt med henved 700 personer, hvoraf en del muligvis blot var registrerede i borgerprotokollen. Blandt husstandsoverhoveder var købmænd vokset fra 7 til 19, håndværkere fra 37 til 95. I alt udgjorde borgere i købmands- og håndværksfamilier omkring 450. Som noget nyt var tilkommet folk af russisk og polsk herkomst. Muligvis var befolkningsfremgangen medvirkende til byens nye, mere selvstændige status.[2]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Indbyggertallet udgjorde pr. 1.01.1991 20.140 indbyggere[1].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eesti A&O (Eesti Entsüklopeediakirjastus); Tallinn 1993 ISBN 5-89900-013-9
Raimo Pullat: Eesti linnarahvastik 18. sajandil; "Olion 1992" ISBN 5-460-00003-3.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Eesti A&O, s. 88
  2. Pullat, s. 31f

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]