Randers

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel handler om selve byen Randers. Ordet Randers bruges ofte også som en kort betegnelse for Randers Kommune.
Randers
Købstadsvåben Herredsvåben

Randers Rådhus
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Hvor søvejen møder de 13 landeveje"
Borgmester Claus Omann Jensen
Region Region Midtjylland
Kommune Randers Kommune
Grundlagt Omkring 1000-tallet
Postnr. 8900, 8920, 8930, 8940 og 8960
Demografi
Randers by 64.057[1] (2023)
Kommunen 99.931[1] (2023)
 - Areal 800,14 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.randers.dk
Oversigtskort
Randers ligger i Midtjylland
Randers
Randers
Randers' beliggenhed

Randers er en by i Østjylland med 64.057 indbyggere (2023)[1], hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Byen ligger 39 kilometer nord for Aarhus ved udmundingen af Gudenåens nordøstlige ende og samtidig i bunden af Randers Fjord med stejle bakker på nordsiden. Helt fra gammel tid har Randers været et vigtigt trafikknudepunkt for nord- og sydgående veje, der mødtes ved det smalle overfartssted ved Randers, hvorfra der også var adgang med skib ud i Randers Fjord. I dag er der togforbindelser til Langå og Hobro fra byens banegård, ligesom alle IC-tog på vej mod nord standser her. Randers ligger i den del af det nordøstjyske område, som i folkemunde benævnes Kronjylland.

Randers' historie

Randers' købstadssegl

Byens navn

Byens navn skrives i de ældste former som:


Oprindelsen til navnet kan findes ved at dele det gamle navn Randaros i to stavelser, Rand – Aros. "Aros"(åmunding) kendes også som det gamle navn for Aarhus, og med tilføjelsen "Rand" (bakkekant) kan byens navn læses som "Byen på bakken ved åmundingen".

Indbyggere i Randers

Byens indbyggere kaldes randrusianere, hvilket muligvis stammer fra den gammeldanske form "Randrus".[2]

Tidlig historie

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Niels Ebbesens Hus

Man kan på en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbesen i 1340 ifølge sagnet (huset er fra 1640) "vog den kullede greve" (det er på nudansk dræbte den skaldede greve). Greven, som blev slået ihjel, var den holstenske Grev Gerhard, der havde overtaget kontrollen over store dele af Jylland i den kongeløse tid i Danmark. Aktionen foregik på 3. stokværk, og vinduesklappen står endnu åben den dag i dag, så grevens ånd ikke hjemsøger beboerne. Foran rådhuset er der rejst en statue af helten – samme rådhus blev i øvrigt rullet lidt mod nord i 1930'erne for at give plads til den øgede trafik på Rådhusstræde.

Statue af Niels Ebbesen.
Tørvebryggen var endestationen for Pramfarten på Gudenåen

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Nyere tid

Randers Havn er Danmarks eneste naturlige flodhavn. Byens beliggenhed ved Gudenåen og fjorden havde enorm betydning for byen som søkøbstad. Flodpramme (kåge) på Gudenåen og Nørreåen transporterede varerne fra Silkeborg- og Viborgegnene til Randers for eksport, og importerede varer gik den modsatte vej ind i landet.

Et stort frodigt opland sammenholdt med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde Randers til et dynamisk handelscentrum. I sin storhedstid havde byen ca. 160 købmandsgårde, hvis betragtelige flåde residerede i havnen klar til at sejle verdenshavene tynde. Flere af disse gamle bindingsværksgårde kan stadig ses i de ældste dele af bymidten. Under Johan Frederik Carøe, der var borgmester 1773-1804, oplevede byen en glansperiode: Havnen blev sejlbar og fattigdommen bekæmpet.

Randers omkring 1900

Randers er også kendt for sine mange tilkørselsveje – byen har i mange år haft dette slogan: Hvor søvejen møder de 13 landeveje. Byen er eller var også kendt for sine laks, de verdensberømte handsker fra en af verdens ældste handskefabrikker, Randers Handsker, og sine kønne piger. Den kønneste af dem er gennem årtier blevet kåret af byens avis i forbindelse med festugen, Randers Ugen, der løber af stablen i august. Endvidere er byen kendt for Randers Rebslageri, der lavede det berømte Randers-reb. Et gammelt mundheld lyder: Hæng Dem ikke i bagateller, hæng Dem i Randers-reb.

Den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag er født og opvokset i Randers i årene 1914-1932. Han var byens folketingsmand i det meste af sin aktive politiske karriere. Byen har siden haft lokalt socialdemokratisk medlem af Folketinget, p.t. Torben Hansen. Randers Kommune har i næsten et helt århundrede haft socialdemokratisk styre, indtil Venstres Michael Aastrup Jensen i 2001 med sine 25 år blev Danmarks yngste borgmester nogensinde. Forinden havde der været en periode dels med store problemer med kriminalitet, blandt andet som følge af byens hårde rockermiljø, dels med skandalesager i den kommunale administration, hvor en række medarbejdere blev afskediget uretmæssigt. Sagen medførte massiv kritik af daværende borgmester Keld Hüttel, der indkasserede en næse af byrådet. Michael Aastrup Jensen besluttede ikke at genopstille som borgmester, da han blev valgt til Folketinget i 2005. Ved valget i november 2006 fik Socialdemokraterne atter borgmesterposten med hjælp fra Det Radikale Venstre, der fik et byrådsmedlem for første gang i over 30 år. Fra 1. januar 2007 hedder byens borgmester derfor Henning Jensen Nyhuus, Socialdemokraterne.

Det er lykkes at få byens image til at ændre sig. Dels har kommunen iværksat et større branding-projekt, men også sportsligt er byen kommet på landkortet.

Geografi

Gudenåen ved Randers set mod vest, fra sydbredden med den gamle jernbanebro og Randers Regnskov i baggrunden.

Vand er stærkt repræsenteret i Randers. Danmarks længste å Gudenå løbet igennem byen og Randers Fjord giver adgang til Kattegat. Borgerne har således direkte adgang til åen fra selve byen ved vådområderne Hornbæk Enge og Vorup Enge.

Randers er i øvrigt kendetegnet ved et bakket landskab både i og omkring byen.

Transport og infrastruktur

Randersbro set fra sydvest.

Randers' infrastruktur er præget af beliggenheden ved bunden af Randers Fjord. Sammen med Gudenåen deler fjorden byen op i en nordlig og sydlig del, hvor byens centrum ligger i den nordlige del.

Nordjyske Motorvej går vest om Randers og har frakørsler til flere indfaldsveje. Indfaldsvejene går alle ind til Randers' eneste ringvej, der omkranser centrum. Ringvejen kaldes for Centerringen. Byrådet ønsker, at gøre bymidten inden for Centerringen mere fredelig. I denne forbindelse er det bl.a. foreslået at lukke veje for at forhindre gennemkørsel og nedlægge parkeringspladser.[3]

Randersbro skaber forbindelsen mellem den sydlige og nordlige del af byen, og det er en af Danmarks mest belastede veje.[4] Vest for byen er der via motorvejen forbindelse over Gudenåen, og der er planer om at lave en ny forbindelse øst for byen. Disse planer, som Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner samarbejder om, involverer en bro eller tunnel ved Assentoft og skal lede den regionale trafik uden om Randers. I planen tages der højde for, at Randers Havn muligvis skal flytte ud omkring den nye forbindelse.[5] Der er herudover tanker om flere broer inde i Randers til at aflaste Randersbro. Et af forslagene er at udvide Centerringen, så den krydser Randers Fjord via Randersbro og en ny bro kaldet Bolværkslinjen, der skal ligge 400 meter øst for Randersbro.[6]

Houmeden i Randers midtby nyder status som Danmarks ældste gågade, og byen har et veludviklet net af gågade i den gamle del af byen.

Lufthavn

Nord for Randers Centrum ligger Randers Flyveplads, der er Østjyllands næststørste. Den er hjem for Randers Flyveklub og har en enkelt landingsbane.

Erhverv

Adskillige danske og udenlandske virksomheder har afdelinger eller hovedkontorer i Randers.

Det multinationalt selskab Bombardier har deres danske afdeling i Randers på Toldbodgade, hvor Hvide Mølle blev grundlagt allerede i 1862. Virksomheden producerede passager- og godsvogne til jernbanenettet i Nørrejylland og kom siden under koncernen.

Tulip Food Company og den landsdækkende danske tøjkæde Marcus har begge hovedsæde i byen. Randers Handsker blev grundlagt i 1811 i byen og har ligget der siden. Virksomheden har i dag outsourcet størstedelen af produktionen, men der sys stadig i på adressen i Randers, og firmaet er i dag en af verdens ældste producenter af handsker.

NOPA blev grundlagt i Randers i 1964, men har i dag deres hovedsæde i Hobro. Vindmøllefabrikanten NEG Micon blev ligeledes grundlagt i byen, men fusionerede med Vestas i 2004. Andre virksomheder tæller i byen tæller bl.a. AGCO A/S, Dan Dryer og bryggeriet Thor.

Detailhandelen er især koncentreret i byens omfattende gågadenet i den gamle del af byen som bl.a. tæller på Brødregade og området mellem Borgergade og Østervold med Houmeden, der er landets ældste gågade.[7] I den sydlige ende af byen findes Randers Storcenter, der har omkring 55 butikker.

Hotel Kongens Ege og Hotel Randers har sammenlagt over 200 værelser, men der findes flere andre mindre moteller og vandrehjem i området.

Uddannelse

Der findes en lang række folkeskoler og flere privat- og friskoler (for komplet liste se Folkeskoler og privatskoler i Randers). Gymnasiet Randers Statsskole tilbyder STX, ligesom Paderup Gymnasium. Randers Tekniske Skole, der i dag er en del af samarbejdet Tradium, der er teknisk skole og HTX. Randers HF og VUC tilbyder også uddannelse, ligesom Via University tilbyder uddannelser på Campus Randers, bl.a. sygeplejerske og pædagog. Derudover er der HHX.

Kultur

Randers Regnskov ligger markant ved byens ringvej

Byens største attraktion er Randers Regnskov, der er Nordeuropas største kunstige regnskov. Det har omkring 350 forskellige plantearter og over 175 forskellige dyrearter, hvoraf mange render frit rundt i de tre kunstige habitater: den afrikanske, den asiatiske og den sydamerikanske. Der er også et slangeterrarium kaldet "Slangehaven" samt et akvarium. Randers Regnskov besøges hvert år af over en kvart million gæster.

Der findes flere museer i byen. Kulturhuset rummer Randers Kunstmuseum, der har en bred samling af dansk billedkunst fra omkring 1800 og frem til i dag, Randers Stadsarkiv, Randers Bibliotek og fusionsmuseet Museum Østjyllands afdeling Kulturhistorisk Museum Randers, der har været egnsmuseum for Randersområdet siden 1872.

I 2011 åbnede Graceland Randers, der er en kopi af Elvis Presleys Graceland. Museet rummer effekter med relation til kunstneren og havde over 100.000 besøgende i 2013.

Det tidligere elektricitetsværk, Værket, danner rammen om mange af byens tilbud i form af musik og teater, og benyttes bl.a. af Randers Egnsteater.

Hvert år i august finder Randersugen sted, hvor det store trækplaster er Teltet, som har en beliggenhed nede ved Justesens plæne. Her kommer flere af de store danske musikere og spiller.

Byens biograf er en del af Nordisk Film Biograferne, og har seks sale.

Andre seværdigheder:

Sport

Med en fodboldklub i Danmarks bedste række er Randers med til præge dansk sport. I årene omring 1970 var det Randers Sportsklub Freja, som var byens repræsentant i toppen af dansk fodbold, men efter flere år uden resultater gik klubben sammen med 6 andre klubber i byen og dannede overbygningen Randers FC i 2003. Dette er medvirkende til, at Randers igen spiller med landets bedste klubber. Randers FC spiller på AutoC Park Randers, som er byens superligastadion.

Også inden for håndbold er Randers med i top. Damerne fra klubben Randers HK spiller i Danmarks bedste række, mens herrene fra Randers HH spiller i 1. division. Begge er overbygningsklubber, som er dannet med det formål, at skabe elitehold, der får Randers blandt landets bedste. Begge har hjemmebane i den tidligere Randershallen, som nu kaldes Arena Randers.

Byens placering ved Randers Fjord danner grundlaget for Randers Roklub og andre sportsaktiviteter som Kano og Kajak.

Flere øvrige sportsgrene er samlet i klubben Randers Sportklub Freja, som udover at være en del af de føromtalte overbygningsklubber inden for fodbold og håndbold også har atletik og bordtennis på programmet samt triathlon. Iflg. klubbens eget udsagn råder bordtennisafdelingen over nogle af Danmarks bedste træningsfaciliter,[8] og resultaterne er da heller ikke udeblevet for afdelingen.

Randers Thunder er et amerikansk fodboldhold, der har base i byen, ligesom Randers Dockers er et australsk fodboldhold, der har base i byen.

Randers Lions er byens speedwayhold. Holdet kørte i 2011 i den danske 1. division i speedway under Danmarks Motor Union. Holdet vandt i 2010 den danske 2. division med maksimum 36 point for 12 matcher[9].

Venskabsbyer

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Kuriosa

  • Karakteren Henning Primdahl, fiktiv sportsdirektør i Team Easy On fra den populære DR2-serie Drengene fra Angora, taler udpræget randrusiansk dialekt.

Berømte bysbørn

Se også

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ randrusianer — Den Danske Ordbog
  3. ^ Randers Kommune – Fredeliggørelsen af bymindten. Borgermøde tirsdag den 26. februar 2008
  4. ^ www.randers.dk – Infrastrukturplan
  5. ^ Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner, september 2008 – Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord, s. 5
  6. ^ Randers Kommune, 2008 – Infrastrukturplan for Randers Kommune, s. 21
  7. ^ Randers City. VisitRanders. Hentet 7/4-2015
  8. ^ www.randersfreja.dk – Velkommen til Randers Freja Bordtennis!
  9. ^ Danmarks Motor Union officiel resultatliste
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Randers&oldid=8169711"