Rangfølge
|
Rangfølgen |
||
|---|---|---|
| Klasse 1 | Personer | Titler |
| Klasse 2 | Personer | Titler |
| Klasse 3 | Personer | Titler |
| Klasse 4 | Personer | Titler |
| Klasse 5 | Personer | Titler |
|
Se også |
||
| Det danske kongehus - Den danske tronfølge | ||
Rangfølgen er den rækkefølge som personer placeres i ved hoffet, ved offentlige festligheder, ceremonier og lignende.
Det er rangen, der bestemmer, hvor man eksempelvis kommer til at sidde ved et bord i forbindelse med offentlige handlinger.
Personer, der har rang, kan være adelige, de kan besidde et særligt embede, være biskop, eksempelvis være tildelt et ridderkors osv.
Danmark [redigér]
Den danske rangfølge blev etableret i 1693. Rangfølgen deles i fem rangklasser, 1–5. Kongehuset er ikke del af rangfølgen. Rangklasse 1 er den højeste og omfatter blandt andre greverne af Rosenborg, grevinden af Frederiksborg, ministre, præsidenten for Højesteret, riddere af Elefantordenen.
I tidsrummet 1693–1730 gav besiddelsen af en titel i de tre øverste rangklasser arveligt adelskab (rangadel), men denne praksis blev ophævet med tilbagevirkende kraft af Christian VI. Personer, der var rangadelige i denne periode, regnes nu kun for adelige, hvis de eksplicit ansøgte kongen om adelskab og fik det bevilget.
Ekstern henvisning [redigér]
 |
Stub Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
