Rationeringsmærke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Danske rationeringsmærker fra årene 1945-49

Rationeringsmærke er en kupon der fx under 1. og 2. verdenskrig gav indehaveren ret til at købe en rationeret vare, som for eksempel smør, sukker eller brændsel i begrænset mængde.

Indførelse af rationeringsmærker[redigér | redigér wikikode]

På grund af 2. verdenskrig blev det vanskeligt at hente varer til Danmark fra udlandet. Efter besættelsen den 9. april 1940 stod det klart, at man kun kunne skaffe varer fra områder, som blev kontrolleret af Tyskland. Eller fra bestemte lande, som ikke deltog i krigen – f.eks. Sverige. I september 1939 vedtog Folketinget og Landstinget Vareforsyningsloven. Loven gav den danske handelsminister lov til at rationere, hvilke og hvor mange varer folk måtte købe.

Mangel på hverdagens varer[redigér | redigér wikikode]

I september 1939 blev benzin og kul rationeret i Danmark. Snart fulgte sukker, kaffe og te. Men det var kun begyndelsen. Snart var mange varer, man brugte i hverdagen, rationeret: Bl.a. brød og sæbe. Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Der var f.eks. ikke mere kakao og kaffe til salg fra januar 1942. I april 1940 stoppede al privat kørsel i Danmark, fordi der ikke var benzin nok.

Rationeringsmærkerne[redigér | redigér wikikode]

Under besættelsen var det besværligt at handle i forretningerne. Man skulle ofte aflevere rationeringsmærker sammen med pengene, hvis man skulle købe en vare. Rationeringsmærkerne blev udleveret til alle husholdninger med jævne mellemrum. Løb man tør for mærker, måtte man ikke købe flere rationerede varer. I hvert fald ikke før der igen blev udleveret rationeringsmærker. På den måde kunne det begrænses, hvor meget folk kunne købe i forretningerne.

Formålet med rationering[redigér | redigér wikikode]

Formålet med rationering var, at Danmark ikke hurtigt løb tør for mad og udenlandske varer. Men derudover skulle den medvirke til, at varerne blev fordelt nogenlunde ligeligt i befolkningen Man forsøgte at tilpasse rationerne til folks behov. Dvs. at folk, som udførte hårdt arbejde, kunne få tildelt flere rationeringsmærker til madvarer. Småbørnsfamilier kunne få flere mærker til f.eks. sæbe. Imidlertid havde fattige danskere særligt i de første besættelsesår ikke penge nok til at købe varer for alle deres rationeringsmærker. Mange solgte deres overskydende mærker, selvom det var forbudt.

Dansk Stub
Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Historie