Receptar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. mar. 2013, 23:18 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q4582125)

Receptarer (svensk: receptarie; norsk: reseptar; finsk: receptarie; islandsk: adstodarlyfjafraedingur) er en gruppe inden for det sundhedsfaglige farmaceutiske apotekspersonale, der hovedsageligt er beskæftiget på apoteker og sygehusapoteker.

I de nordiske lande Sverige, Norge, Finland og Island er receptaruddannelsen en 3-årig mellemlang forskningsbaseret og teoretisk videregående universitets- eller højskoleuddannelse, der typisk afsluttes med en bachelorgrad.

En receptar har i Sverige, Norge, Finland og Island jus practicandi, det vil sige selvstændig autorisation til at virke selvstændigt på apotek.

Der findes ikke egentlige receptarer i Danmark, men uddannelses- og kompetencemæssigt svarer receptarerne til de danske farmakonomer (lægemiddelkyndige) og deres mellemlange videregående uddannelse. En receptar, der flytter til Danmark, kan – efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen og beståelse af visse prøver – opnå autorisation til at virke som farmakonom (lægemiddelkyndig) på apotek eller sygehusapotek, evt. i en tidsbegrænset periode.



ApoteksvæsenSpire
Denne artikel om apoteksvæsen er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.