Recitativ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Recitativ, talesang, hvor ordene fremsiges i et syngende tonefald, der følger ordaccenten, men ikke danner egentlige melodier. Recitativ, der må regnes til de allerældste musikalske former, har i mere stiliseret form spillet en betydelig rolle i den gamle kirkesang (se gregoriansk kirkesang) og senere i operaen, for hvilken kunstart recitativ under navn af "monodi" var en slags fødselshjælperske. Blandt de gamle komponister var ikke mindst Jean-Baptiste Lully (1632-1687)en fremragende recitativsætter.

Man skelner mellem secco-recitativ, den simpleste form af recitativ, der kun støttes af enkelte akkorder, og recitativ accompagnato, hvor instrumentalledsagelsen bliver mere eller mindre udarbejdet til selvstændige musikalske former. For den moderne opera er denne sidste form af recitativ den bærende kraft, rigtignok tillige stærkt udviklet og udvidet ved rig anvendelse af det symfoniske apparat i instrumentalledsagelsen, så at begrebet recitativ i gammel forstand dermed omtrent er udvisket.

I opera, kantate eller oratorium betegner udtrykket recitativ et afsnit, der reciteres; et talelignende sangforedrag.

Kilde[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Musik Stub
Denne musikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.