Reenactment

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Genopførelse af den romerske legion XV Apollinaris.

Reenactment er en måde at formidle historie på, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode eller begivenhed. Dette kan være et enkelt slag for eksempel i Den Amerikanske Borgerkrig eller en hel historisk tidsalder som for eksempel middelalderen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Reenactment går flere tusinde år tilbage i tiden. Allerede i Antikkens Rom blev der gengivet berømte slag på amfiteatre til offentlig underholdning. I middelalderen var det populært at gengive historiske temaer fra antikken.

I 1800-tallet var reenactment populært i en række lande, eksempelvis Eglinton Turneringen af 1839 i Storbritannien. Tidligt i 1900-tallet var det populært at reenacte i Rusland, hvor man bl.a. reenactede Belejringen af Sevastopol (1854) (i 1906), Slaget ved Borodino i Sankt Petersborg og Azovkampagnerne (1696) i Voronezj i 1918. I 1920 var der et event, hvor man reenactede Stormen på Vinterpaladset på den tredje årsdag for begivenheden. Det var dette event, der inspirerede Sergej Eisensteins til scenerne i filmen October: Ten Days That Shook the World. Ligeledes blev der i 1914 afholdt et arrangement i anledning af 150 året for grundlæggelsen af St. Louis i USA.

I nyere tid er det særligt middelalder og Den Amerikanske Borgerkrig der har fået folk til at tage reenactment op igen. At reenacte Den Amerikanske Borgerkrig er startet i USA, men har også vundet indpas i Europa.

Middelalderreenactment er især udbredt i Europa, og hver sommer er der hundredvis af mere eller mindre autentiske middelaldermarkeder spredt over hele kontinentet. Flere steder har man åbnet museer, hvor reenactment er en del af formidlingskonceptet, eksempelvis Middelaldercentret ved Nykøbing Falster. I Frankrig er man begyndt at bygge borgen Chateau de Guedelon med historiske metoder og alle bygningsarbejdere er iklædt historisk korrekt tøj.[1][2]

Tøj og udstyr[redigér | redigér wikikode]

Flere firmaer har specialiseret sig i at lave ikke bare materialer men nogle gange også de færdige produkter til reenactorer. Uniformer og tøj bliver lavet af håndvævede, plantefarvede materialer og bliver syet i hånden eller på maskine, hvor der bliver brugt tidstypiske teknikker der passer til tidsalderen.

Der bliver gået højt op i autenciteten af alle detaljer og både design og konstruktion af alt fra fodtøj, lejrudstyr, militært udstyr og våben skal være korrekt. Disse ting (der normalt er meget dyrere end tøj og uniformer fra moderne produktion) giver bæreren en autentisk oplevelse af materialer, syning og produktion med de teknikker, der var tilgængelige i den valgte tidsalder.

Publikum får et bedre og mere korrekt billede af tiden, når både tøj og udstyr er så korrekt som muligt, og det bliver nemmere for både aktører og beskuere at leve sig ind i perioden.

Typer af reenactere[redigér | redigér wikikode]

Nogle reenactere ville kalde denne reenactor fra Den Amerikanske Borgerkrig en "farb" pga. hans overvægt, der er ukorrekt for soldater i borgerkrigen, og så fordi han har en moderne cigaret.

Reenactere kan gå meget op i den historiske korrekthed både i begivenhederne og i de genstande og dragter som benyttes. Alt fra fodtøj og mad til telte og transportmidler genskabes og bruges. Alderen på deltagerne kan variere meget. Pensionister, forældre, unge studerende, børn og sågar spædbørn, hvis forældre er reenactere. Reenactment dyrkes for det meste som en hobby, eller som en deltidsbeskæftigelse, men enkelte lever af det. Rundt om på middelalder- og vikingemarkeder i Danmark kan man hvert år finde forskellige reenactmentgrupper.

Reenactere kan inddeles i tre forskellige kategorier baseret på historisk autencitet.

Farbs[redigér | redigér wikikode]

Farbs er reenactere der bruger relativt lidt tid og penge på tøj, udstyr og sågar historisk korrekt opførsel. Holdningen "det er godt nok" er udbredt blandt farbs og selv tilskuere kan finde fejl i deres påklædning og udstyr. Anakronistisk tøj, tekstiler, sko samt moderne ting som velcro, armbåndsure og cigaretter er kendte problemer. Nogle kalder også farbs for "polyester-soldater" grundet de ofte synligt forkerte materialer.

Det vides ikke med 100 % sikkerhed hvor udtrykket stammer fra, men det kan være forkortelse for "Far be it from authentic" (langt fra autentisk)[3], "Far Be it for me to question/criticise," [4] eller "Fast And Researchless Buying" (hurtigt og researchløst køb). Andre påstår at ordet stammer fra det tyske farbe (farve), fordi nogle folk der reenactede Amerikansk Borgerkrig brugte for spraglede og ukorrekte farver til deres tøj, idet de mest udbredte farver for uniformer dengang var blå, brun og grå.[5]

Mainstream[redigér | redigér wikikode]

Mainstream reenactere, der genskaber Den Amerikanske Borgerkrig.

Mainstream reenactere går op i være virke autentiske, men kan godt komme ud af rolle, når der ikke er publikum på. Synlige sømme kan godt være syet på historisk korrekt vis, mens sømme, der ikke er synligt, og undertøj ikke nødvendigvis behøver at være korrekte for perioden. Den mad der bliver fortæret foran publikum passer generelt med perioden, men behøver ikke at passe med årstiderne og stedet. Moderne ting bliver nogle gange brugt "efter lukketid" eller i det skjulte. En generel holdning er, at man skal lave et godt show, men at man kun behøver at være korrekt med det andre kan se.

Progressive[redigér | redigér wikikode]

Progressive eller hard core reenactere går meget højt op i historisk autencitet og ønsker at alt tøj, udstyr og opførsel skal være så korrekt som muligt for perioden. De går op i research og korrekte materiale. De søger en "intens" reenacteroplevelse og forsøger at leve som personer fra den valgte periode så meget som muligt. Dette inkluderer at maden passer til årstiden, stedet og tidsalderen, at sy alle syninger på historisk korrekt vis, korrekte væveteknikker og at være i karakter igennem et helt event. For at få denne totaloplevelse søger nogle hard core reenactere til mindre events, der lever op til de strenge krav, eller opsætter mindre lejre med ligesindede ved større events.

Tidsaldre[redigér | redigér wikikode]

Lejr opsat af den progressive reenactmentgruppe Company of Saynt George, der beskæftiger sig med den sene middelalder.

Typer af reenactment[redigér | redigér wikikode]

Living history[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Living history

Living history eller levende historie er oftest tilegnet uddannelse af offentligheden. Disse events behøver ikke nødvendigvis at indeholde slag, men sigter i stedet mod at portrættere det daglige liv og den livsstil folk har i den valgte tidsalder. Dette inkluderer ofte både militære og civile lejre. Somme tider kan historiefortællinger eller små indstuderede optrin finde sted for at involvere eller forklare lejrenes baggrund for publikum. Mere almindeligt er demonstration af håndværk, madlavning, sange og fritidsaktiviteter. Militær træning eller dueller kan også forekomme selvom større slag ikke finder sted.

Kampdemonstrationer[redigér | redigér wikikode]

Kampdemonstrationer er større kampe organiseret af reenactere og/eller private for at vise publikum, hvordan et slag i perioden kan have set ud. Kampdemonstrationer er kun løst baseret på historiske slag, hvis overhovedet, og består nogle gange kun af demonstration af taktikker og manøvreringsteknikker for soldater.

Krigsreenactment[redigér | redigér wikikode]

Krigs-reenactment eller "Battle reenactment" er fastlagte slag der i ordets bedste forstand er reenactment. Slaget er planlagt fra begyndelsen således at de kompagnier og regimenter, der deltager følger samme manøvre og handlinger, som blev udført i det oprindelige slag. De bliver ofte udført på eller nær stedet for det oprindelige slag eller et sted der minder om det oprindelige. Disse demonstrationer kan variere voldsomt i størrelse; fra få hundrede mand til flere tusinde. Størrelsen på stedet hvor det foregår kan ligeledes variere meget. Balancen mellem antallet af aktører og slagmarkens størrelse er her vigtig for publikums oplevelse af slaget.

Taktisk Kamp[redigér | redigér wikikode]

Taktisk kamp er generelt ikke åben for publikum. Disse slag blive kæmpet fuldstændigt som rigtige slag, hvor begge kombattanter bruger strategier og taktikker for at slå modstanderen. Her er der ikke noget manuskript eller en på forhånd udvalgt vinder. Der er derimod et præ-defineret sæt regler (fysiske grænser, tidsgrænse, krav for sejr osv.) og en dommer. Taktisk kamp kan betragtes som en form for liverollespil. Skydevåben skyder dog med løst krudt (afhængigt at lokale love) og pile er påmonteret gummispidser for sikkerhed.

Kommerciel reenactment[redigér | redigér wikikode]

Mange borge, museer og andre historiske turistattraktioner benytter sig af enten skuespillere eller professionelle reenactorer som en del af oplevelsen. Disse er typisk rettet mod genskabelsen af ​​en bestemt by, landsby eller aktivitet inden for en bestemt tidsramme. Nogle steder har man oprettet permanente forestillinger. I sagens natur er disse som oftest levende historie frem for taktisk eller kamp reenactment, selvom visse afholder større events i kortere tidsperioder.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]