Reenactment

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Genopførelse af den romerske legion XV Apollinaris.

Reenactment er en måde at genskabe historien, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode eller begivenhed. Det kan være et enkelt slag i Den Amerikanske Borgerkrig eller en hel historisk tidsalder som middelalderen.

Reenactment kan spores til Antikkens Rom, og i flere historiske perioder har man reenactet tidligere perioder. I moderne tid bruges reenactment bl.a. i museumssammenhænge og på historiske markeder, hvor både professionelle lønnede aktører og frivillige deltager for at give publikum et indblik i en bestemt periode. Det udstyr som bl.a. tøj, sko, våben og køkkengrej, der bliver brugt, kan være være ting reenacteren selv har fremstillet eller købt i butikker, der er specialiserede i reenactment. Ud fra den historiske korrekthed kan reenactere inddeles i tre grupper alt efter, hvor autentiske de er i deres påklædning og opførsel.

Mange tidsaldre er populære i moderne reenactment, der strækker sig fra Oldtidens Grækenland og Romerriget frem til anden verdenskrig. Der opføres på forskellig måde; nogle har til formål at uddanne, mens det underholder publikum, mens andre går ud på at vise kamptaktikker, historiske slag, der ikke er åbne for offentligheden.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Reenactment af Eglinton Turneringen af 1839.
The joust between the Lord of the Tournament and the Knight of the Red Rose, et litografi til minde om Eglinton Tournament of 1839.

Reenactmentaktiviteter går langt tilbage i historien. Romerne genskabte berømte slag på deres amfiteatre som en form for offentlig underholdning. I middelalderen var ridderturneringer ofte en genskabelse af historiske temaer fra fx antikken.

Militæropvisninger, slag og reenactment blev først populære i 1600-tallet i England. I 1638 opførte man i London et iscenesat slag mellem kristne og muslimer i London. Rundhovederne reenactede et vundet slag under den engelske borgerkrig, i Blackheath i London i 1645, på trods af den fortsatte konflikt.[1]

Det var først i 1800-tallet, at historisk reenactment blev almindeligt som følge af den store romantiske interesse i middelalderen. Middelalderens kultur blev beundret som et modstykke til den moderne oplysningstid og industrialisering. Skuespil og teaterstykker (som Ivanhoe, der blev opført seks steder i 1820 i London alene)[2] forevigede ideen om de romantiske riddere, slotte, festmiddage og ridderturneringer. Hertugen af Buckingham opsatte søslag fra Napoleonskrigene på en stor sø ved sin ejendom i 1821, og en genopførelse af Slaget ved Waterloo blev udført på Astley's Amphitheatre i 1824.[1]

Historisk reenactment kom fra en tid med store opsætninger af Eglinton Tournament of 1839, en reenactment af en middelalderlig ridderturnering, der blev afholdt i Skotland[3] og organiseret af Archibald Montgomerie, 13. jarl af Eglinton. Turneringen var overlagt romantisme og tiltrak omkring 100.000 tilskuere.

Layout på Eglinton Tournament.

Den blev afholdt ved en bugt ved Lugton Water. Underlaget til turneringen var lav, og næsten mose-agtig med græsklædte bakker på alle sider.[4] Lord Eglinton annoncerede, at offentligheden var velkommen og bad om at man iførte sig middealderligt tøj, hvis det var muligt, og billetterne var gratis. Selve opvisningen viste 13 riddere til hest.

Forberedelserne til, og de mange stykker kunst det blev bestilt til eller inspireret af Eglinton Tournament, havde effekt på den offentlige opfattelse og syn på 1800-tallets nygotik. Ambitionen blev ført over til andre arrangementer som en lignende flamboyant ridderturnering i Bruxelles i 1905 og grundlagde nutidens reenactment. Opvisningerne var egentligt inspireret af Walter Scotts roman Ivanhoe: det blev forsøgt "at være en levende reenactment af de litterære romancer".[5] Med Eglintons egne ord "Jeg er bekendt med de mangfoldige mangler i opførelsen måske mere end dem, der ikke var så interesseret i den; Jeg er klar over, at det var en meget ydmyg imitation, men jeg har trods alt gjort noget for genoplivningen af ridderlighed".[6]

Reenactment af slag blev mere almindelige i slutningen af 1800-tallet både i Storbritannien og i USA. Allerede et år efter slaget ved Little Bighorn, reenactede overlevende fra U.S. 7th Cavalry Regiment scener fra deres nederlag foran et kamera til en serie stilbilleder.

I 1895 genopførte medlemmerne af Gloucestershire Engineer Volunteers deres berømt modstand ved Rorke's Drift 18 år tidligere. 25 britiske soldater slog et angreb tilbage af 75 zulukrigere ved Grand Military Fete i Cheltenham Winter Gardens.[1]

Veteraner fra den amerikanske borgerkrig genopførte slag for at mindes deres faldne kammerater, og lære hinanden, hvad krigen handlede om.[7] Great Reunion of 1913 fejrede 50-året for slaget ved Gettysburg, hvor mere end 50.000 Unions- og Confederate-veteraner deltog, med elementer fra slaget, heriblandt Pickett's Charge.[8]

I begyndelsen af 1920'erne var historisk reenactment blevet populært i Rusland, hvor man genopførte belejringen af Sevastopol (1854–1855) (1906), slaget ved Borodino (1812) i Sankt Petersborg og indtagelsen af Azov (1696) i Voronezh i 1918. I 1920 var der en genopførsel af Stormen på Vinterpaladset i 1917 på treårsdagen for begivenheden. Dette inspirerede Sergei Eisenstein til scenerne i filmen October: Ten Days That Shook the World.

Reenactment i større skala begyndte ved Royal Tournament, Aldershot Tattoo i 1920'erne og 30'erne. Som en del af et seks dages langt show i 1934, opførte man belejringen af Namur under Den Pfalziske Arvefølgekrig.[1]

I USA begyndte reenactment i 1961–1965 med mindearrangementer for Civil War Centennial.[9] Reenactment blev fortsat mere populært i 1980'erne og 1990'erne bl.a. af succes ved 125-års jubliæumseventet tæt på den oprindelige slagmark for slaget ved Manassas, hvor over 6.000 reenacterer deltog.[10]

Middelalderreenactment er især udbredt i Europa, og hver sommer er der hundredvis af mere eller mindre autentiske middelaldermarkeder spredt over hele kontinentet. Flere steder har man åbnet museer, hvor reenactment er en del af formidlingskonceptet, eksempelvis Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.[11][12][13][14] I Frankrig er man begyndt at bygge borgen Guédelon med historiske metoder og alle bygningsarbejdere i historisk korrekt tøj.[15][16]

Tøj og udstyr[redigér | rediger kildetekst]

Flere firmaer har specialiseret sig i ikke bare materialer men også de færdige produkter til reenactorer. Uniformer og tøj bliver lavet af håndvævede, plantefarvede materialer og bliver syet i hånden eller på maskine, hvor der bliver brugt tidstypiske teknikker.

Der bliver gået højt op i autenciteten af alle detaljer og både design og konstruktion af alt fra fodtøj, lejrudstyr, militært udstyr og våben skal være korrekt. Disse ting (der normalt er meget dyrere end tøj og uniformer fra moderne produktion) giver bæreren en autentisk oplevelse af materialer, syning og produktion med de teknikker fra den valgte tidsalder.

Publikum får et bedre og mere korrekt billede af tiden, når både tøj og udstyr er så korrekt som muligt, og det bliver nemmere for både aktører og beskuere at leve sig ind i perioden.[17]

Typer af reenactere[redigér | rediger kildetekst]

Nogle reenactere ville kalde denne reenactor fra Den Amerikanske Borgerkrig en "farb" pga. hans overvægt, der er ukorrekt for soldater i borgerkrigen, og så fordi han har en moderne cigaret.

Reenactere kan gå meget op i den historiske korrekthed både i begivenhederne og i de genstande og dragter som benyttes. Alt fra fodtøj og mad til telte og transportmidler genskabes og bruges. Alderen på deltagerne kan variere meget. Pensionister, forældre, unge studerende, børn og sågar spædbørn, hvis forældre er reenactere. Reenactment dyrkes for det meste som en hobby, eller som en deltidsbeskæftigelse, men enkelte lever af det. Rundt om på middelalder- og vikingemarkeder i Danmark kan man hvert år finde forskellige reenactmentgrupper.

Reenactere kan inddeles i tre forskellige kategorier baseret på historisk autenticitet.[18]

Farbs[redigér | rediger kildetekst]

Farbs er reenactere der bruger relativt lidt tid og penge på tøj, udstyr og sågar historisk korrekt opførsel. Holdningen "det er godt nok" er udbredt blandt farbs, og tilskuere kan finde fejl i deres påklædning og udstyr. Anakronistisk tøj, tekstiler, sko som velcro, armbåndsure og cigaretter er kendte problemer. Nogle kalder også farbs for "polyester-soldater" grundet de forkerte materialer.

Det vides ikke med 100 % sikkerhed hvor udtrykket stammer fra, men det kan være forkortelse for "Far be it from authentic" (langt fra autentisk),[19] "Far Be it for me to question/criticise",[20] eller "Fast And Researchless Buying" (hurtigt og researchløst køb). Andre påstår at ordet stammer fra det tyske farbe (farve), fordi nogle folk der reenactede Amerikansk Borgerkrig brugte for spraglede og ukorrekte farver til deres tøj, idet de mest udbredte farver for uniformer dengang var blå, brun og grå.[21]

Mainstream[redigér | rediger kildetekst]

Mainstream reenactere, der genskaber Den Amerikanske Borgerkrig.

Mainstream reenactere går op i at være eller virke autentiske, men kan falde ud af rollen, når der ikke er publikum på. Synlige sømme kan godt være syet på historisk korrekt vis, samtidig med at skjulte sømme, mærker med vaske- og strygeanvisvinger, samt undertøj og lignende, ikke nødvendigvis behøver at være korrekte for perioden. Den mad, der bliver fortæret foran publikums blikke, passer generelt med perioden, men behøver ikke at passe med årstiderne og stedet. Moderne ting bliver nogle gange brugt "efter lukketid" eller i det skjulte. En generel holdning er, at man skal lave et godt show, men at man kun behøver at være korrekt med det andre kan se.

Progressive[redigér | rediger kildetekst]

Progressive eller hard core reenactere går meget højt op i historisk autenticitet og ønsker at alt tøj, udstyr og opførsel skal være så korrekt som muligt for perioden. De går op i research og korrekte materialer. De søger en "intens" reenacteroplevelse og forsøger at leve som personer fra den valgte periode så meget som muligt. Dette inkluderer at maden passer til årstiden, stedet og tidsalderen, at sy alle syninger på historisk korrekt vis, korrekte væveteknikker og at være i karakter igennem et helt event. For at få denne totaloplevelse søger nogle hard core reenactere til mindre events, der lever op til de strenge krav, eller opsætter mindre lejre med ligesindede ved større events.[22]

Tidsaldre[redigér | rediger kildetekst]

Lejr opsat af den progressive reenactmentgruppe Company of Saynt George, der beskæftiger sig med den sene middelalder.

Typer af reenactment[redigér | rediger kildetekst]

Living history[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Living history

Living history eller levende historie er oftest tilegnet uddannelse af offentligheden. Disse events behøver ikke nødvendigvis at indeholde slag, men sigter i stedet mod at portrættere det daglige liv og den livsstil folk har i den valgte tidsalder. Dette inkluderer ofte både militære og civile lejre. Somme tider kan historiefortællinger eller små indstuderede optrin finde sted for at involvere eller forklare lejrenes baggrund for publikum. Mere almindeligt er demonstration af håndværk, madlavning, sange og fritidsaktiviteter. Militær træning eller dueller kan også forekomme selvom større slag ikke finder sted.

Kampdemonstrationer[redigér | rediger kildetekst]

Kampdemonstrationer er større kampe organiseret af reenactere og/eller private for at vise publikum, hvordan et slag i perioden kan have set ud. Kampdemonstrationer er kun løst baseret på historiske slag, hvis overhovedet, og består nogle gange kun af demonstration af taktikker og manøvreringsteknikker for soldater.

Krigsreenactment[redigér | rediger kildetekst]

Reenactment af Slaget ved Tewkesbury i 1471 under Rosekrigene.

Krigs-reenactment eller "Battle reenactment" er fastlagte slag der i ordets bedste forstand er reenactment. Slaget er planlagt fra begyndelsen således at de kompagnier og regimenter, der deltager følger samme manøvre og handlinger, som blev udført i det oprindelige slag. De bliver ofte udført på eller nær stedet for det oprindelige slag eller et sted der minder om det oprindelige. Disse demonstrationer kan variere voldsomt i størrelse; fra få hundrede mand til flere tusinde. Størrelsen på stedet hvor det foregår kan ligeledes variere meget. Balancen mellem antallet af aktører og slagmarkens størrelse er her vigtig for publikums oplevelse af slaget.

Taktisk Kamp[redigér | rediger kildetekst]

Taktisk kamp er generelt ikke åben for publikum. Disse slag blive kæmpet fuldstændigt som rigtige slag, hvor begge kombattanter bruger strategier og taktikker for at slå modstanderen. Her er der ikke noget manuskript eller en på forhånd udvalgt vinder. Der er derimod et præ-defineret sæt regler (fysiske grænser, tidsgrænse, krav for sejr osv.) og en dommer. Taktisk kamp kan betragtes som en form for liverollespil. Skydevåben skyder dog med løst krudt (afhængigt at lokale love) og pile er påmonteret gummispidser for sikkerhed.

Kommerciel reenactment[redigér | rediger kildetekst]

Middelaldercentret hvor man har opbygget en middelalderkøbstad der bebos af reenactorer i åbningstiden.

Mange borge, museer og andre historiske turistattraktioner benytter sig af enten skuespillere eller professionelle reenactorer som en del af oplevelsen. Disse er typisk rettet mod genskabelsen af en bestemt by, landsby eller aktivitet inden for en bestemt tidsramme. Nogle steder har man oprettet permanente forestillinger. I sagens natur er disse som oftest levende historie frem for taktisk eller kamp reenactment, selvom visse afholder større events i kortere tidsperioder.

Publikationer[redigér | rediger kildetekst]

Mange publikationer omhandler historisk reenactment og living history. Prominente eksempler er Camp Chase Gazette, Smoke and Fire News, og to tidsskrifter: Living History og Skirmish Magazine.

Militærøvelse om efteråret 1912 / Reenactment Roscheider Hof Open Air Museum, Konz.

The Medieval Soldier af Gerry Embleton og John Howe (1995) er en populær bog om emnet, der er blevet oversat til både fransk og tysk. Den blev fulgt op af Medieval Military Costume in Colour Photographs.

For perioden omkring napeleonskrigene, findes særligt to bøger der dækker livet i militæret og living history: The Napoleonic Soldier af Stephen E. Maughan (1999) og Marching with Sharpe af B. J. Bluth (2001). Forskellige reenactmentgrupper dækker deres respektive regimenter napoleonskrigene og prøver at beskrive og illustrere, hvad deres tilgang er til at genskabe perioden. Målet er at være så autentiske som muligt, og det har gjort at mange seriøse reenactmentgrupper har igangsat deres egen forskning, for at bekræfte deres viden om uniformer, våben and udstyr og lignende aspekter som de ønsker at portrættere. På denne måde er reenactment en vigtig måde at bringe historien til live, og at udvide og forstå perioden.

I Storbritannien har et lille antal forlag blevet etableret for hovedsageligt at udgive bøger om den engelske borgerkrig, og i ed senere år også tidligere perioder. Den største er Stuart Press (med omkring 250 forskellige titler i porteføljen) og Partizan Press.

Der er ikke udgivet meget om reenactment for mainstream markedet, bortset fra forskellige artikler i aviser og blade. En undtagelse er I Believe in Yesterday: My Adventures in Living History af Tim Moore, som fortæller om forfatterens oplevelser med at prøve reenactment i forskellige periode, og de mennesker som han møder, og de ting han lærer undervejs.[23]

Brug i medier[redigér | rediger kildetekst]

Film- og tv-producere bruger ofte reenactmentgrupper som statister i film som eksempelvis Gettysburg,[24] Glory,[25] The Patriot, og Alatriste. Fordelen er at grupperne som oftest kan møde op fuldt udstyret med viden om militæreprocedurer, lejrliv og militærtaktikker.

I en dokumentar om tilblivelsen af filmen Gettysburg udtalte skuespilleren Sam Elliott, der spillede unionsgeneralen John Buford følgende om reenactorer:

Citat Jeg tror vi er virkeligt heldige at have disse mennesker involveret. Faktisk kunne de ikke lave denne film uden dem; det er der ingen tvivl om. Disse gutter kommer med deres egen garderobe, de kommer med deres egne våben. De kommer med deres eget tøj, men de kommer også med noget i deres hoveder og noget i deres hjerte.[26] Citat

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

Wehrmacht reenactorer der genskaber slaget ved Molotov Line i Sanok-Olchowce.

Kritikere stiller spørgsmålstegn ved reenactorers motivation; nogle har bekymringer om hvor dybt de går i deres tilstræben på autenticitet, navnlig for perioder der involverer konflikter i 1900-tallet.[27] Gennemsnitsalderen af reenactorer er lang højere en gennemsnitsalderen på de soldater, som har deltaget i de fleste militære konflikter. Kun få reenactmentgrupper diskriminerer på baggrund af alder eller kondition.[28]

Thompsons bog diskuterer "fantasy farb", eller tendensen til at reenactorer typisk går mod "elite"-tropper som kommandosoldater, paratroopers eller Waffen-SS-enheder. Dette resultarer i en underrepræsentation af de mest almindelige militærtropper i de forskellige perioder i reenactmentmiljøet. Spørgsmålet om under- og overrepræsentation er blevet stillet blandt nordamerikanske reenactorer, men lignende problemstillinger eksisterer også i Europa. I Storbritannien findes eksempelvis en stor mængde reenactorer der beskæftiger sig med napoleonskrigene, der er medlemmer af 95th Rifles (muligvis som følge af de populære fiktive karakter Richard Sharpe, der er skabt af Bernard Cornwell) og middelaldergrupper har en overvægt af soldater i fuld pladerustning. Storbritannien har arrangmenter som "History in Action", der dækker mange historiske perioder, hvor grupper kan se hinanden optræden og udstyr, samt generelle formidling og interaktion med publikum. Våben kan være en bekymring i mange lande, fordi de ofte er forbudte i større eller mindre grad, eller bliver set ned på (som i Storbritannien).

Slutteligt kan reenactorer blive beskyldt for at være af samme politiske overbevisning, som den type soldater de portrætterer, såsom nazisme eller konføderationen i de Sydlige stater. Eksempelvis har den amerikanske politiker Rich Iotts deltagelse ved anden verdenskrigsreenactment, hvor han var en del af en gruppe, som portrætterede den tyske 5th SS Panzer Division Wiking, hvilke fik mange medier til at kritisere ham under hans Kampagne for Kongressen i 2010.[29]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Howard Giles. "A Brief History of Re-enactment". Arkiveret fra originalen 18. september 2013. Hentet 13. september 2016.
  2. ^ Anstruther, Ian The Knight and the Umbrella: An Account of the Eglinton Tournament, 1839. London: Geoffrey Bles Ltd, 1963. pp. 122–123
  3. ^ Corbould, Edward. The Eglinton Tournament: Dedicated to the Earl of Eglinton. Pall Mall, England: Hodgson & Graves, 1840.. p 5.
  4. ^ Anstruther, Ian The Knight and the Umbrella: An Account of the Eglinton Tournament, 1839. London: Geoffrey Bles Ltd, 1963. pp. 188–189
  5. ^ Watts, Karen, 2009, "The Eglinton Tournament of 1839"
  6. ^ Literary Gazette, 1831:90.
  7. ^ Hadden, Robert Lee. "Reliving the Civil War: A reenactor's handbook". Mechanicsburg, PA: Stackpole Books, 1999. p 4 "Civil War reenacting was done almost from the beginning of war, as soldiers demonstrated to family and friends their actions during the war, in camp, in drill, and in battle. Veterans organizations recreated camp life to show their children and others how they lived and to reproduce the camaraderie of shared experience with their fellow veterans."
  8. ^ Heiser, John (september 1998). "The Great Reunion of 1913". National Park Service. Arkiveret fra originalen 18. september 2008. Hentet 2008-08-15.
  9. ^ Hadden. p 4 "Without a doubt, Civil War reenactment got its boost during the centennial, which also saw the birth of the North-South Skirmish Association (N-SSA)."
  10. ^ Hadden. p 6 "In 1986, the first of the 125th Anniversary battles was held near the original battlefield of Manassas. More than anything, this mega-event sparked an interest in the Civil War and reenacting."
  11. ^ "Middelaldercentret (DK)" (engelsk). Exarc. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2012. Hentet 2014-03-30.
  12. ^ Bain, Carolyn; Bonetto, Christian; Stone, Andrew (2001-06-01). Lonely Planet Denmark (6 udgave). Lonely Planet. s. 239-240. ISBN 978-1741792812. Hentet 2014-05-04.
  13. ^ "Formidling". Middelaldercentret. Arkiveret fra originalen 16. november 2012. Hentet 2013-08-05.
  14. ^ Stockmann, Camilla (2012-10-20). "Hvorfor vælger moderne mennesker at leve en uge i middelalderen?". Politiken. JP/Politikens Hus. Hentet 2013-08-05.
  15. ^ Le cadre historique et architectural
  16. ^ BBC News - France's new medieval castle
  17. ^ Haugaard, Anne (2004-05-10). "Medeltid i samtid" (svensk). Linköping Universitet. Arkiveret fra originalen (ASDFX) 13. oktober 2018. Hentet 2014-03-31.
  18. ^ Stanton, Cathy (1999-11-01). "Reenactors in the Parks: A Study of External Revolutionary War Reenactment Activity at National Parks" (PDF) s. 34 National Park Service. Hentet 2008-07-28.
  19. ^ Horwitz's WSJ article
  20. ^ Who was the Founding Father of Farb?
  21. ^ World Wide Words: Farb
  22. ^ Hadden s. 139
  23. ^ Moore, Tim (2008). I Believe in Yesterday: My Adventures in Living History. London: Jonathan Cape. ISBN 0-224-07781-3
  24. ^ Jubera, Drew (1993-10-09), "GETTYSBURG: Ted Turner, a cast of thousands and the ghosts of the past", Baltimore Sun, Tribune Company, arkiveret fra originalen 8. december 2014, hentet 2012-04-19
  25. ^ AFI Night at the Movies
  26. ^ This documentary can be found on the DVD of the film Gettysburg.
  27. ^ Thompson, Jenny. Wargames: Inside the World of 20th Century Reenactors (Smithsonian Books, Washington, 2004). ISBN 1-58834-128-3
  28. ^ Thompson, op.cit.
  29. ^ US Republican candidate Rich Iott in Nazi uniform row, BBC News, 2010-10-10, hentet 2011-06-30

Yderligere læsning[redigér | rediger kildetekst]

External links[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Reenactment&oldid=11660980"