Reformerte kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ulrich Zwingli
Jean Calvin 1509–1564

Den reformerte kirke er et protestantisk trossamfund med udspring i Jean Calvin og Ulrich Zwinglis virke i reformationen.

I Europa står den reformerte kirke stærkt især i Nederlandene, Schweiz og Skotland (de såkaldte presbyterianere), men der er også mange reformerte i Ungarn, Tyskland og Frankrig. Til Danmark kom der sidst i 1500-tallet nogle hundrede reformerte flygtninge fra forfølgelser i Frankrig og Belgien (de såkaldte huguenotter).[1]

De reformerte kirker lægger stor vægt på bibelen, og bibellæsning fylder en stor plads i prædiken, gudstjeneste og menighedsliv. Set fra reformert side gjorde Luther ikke reformationsarbejdet 'færdigt', og derfor ligner den lutherske kirke og gudstjeneste stadig i nogen grad den romersk-katolske. Forskellene mellem den lutherske og den reformerte kirke er derimod relativt små; en af disse forskelle er nadverforståelsen, en anden er, at de reformerte har [Kilde mangler] en doktrin om prædestination. I 1900-tallet blev vedtaget en fællesskabserklæring mellem kirkerne (Leuenberg-konkordatet). I nogle lande blev de reformerte og lutherske kirker sluttet sammen til såkaldte unierede kirker.

I Danmark er der reformerte menigheder i Fredericia og i København.

De reformerte spillede en central rolle i Max Webers teori om kapitalismens ånd og protestantismens etik. Weber mente, at den protestantiske (især calvinistiske) etik og kaldelsestanke var grundlaget for udviklingen mod et moderne kapitalistisk samfund. Deri lå nemlig et krav om redelighed, nøjsomhed og sparsommelighed og troen på, at det er et tegn på Guds nåde, hvis det lykkes at skabe en formue.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Niels Lukman: Fredericiakolonien