Reformerte kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jean Calvin 1509–1564

Den reformerte kirke er et protestantisk trossamfund med udspring i Jean Calvin og Ulrich Zwinglis virke i reformationen.

I Europa står den reformerte kirke stærkt især i Nederlandene, Svejts og Skotland, men der er også mange reformerte i Ungarn, Tyskland og Frankrig. Til Danmark kom der sidst i 1500-tallet en del reformerte flygtninge fra forfølgelser i Frankrig (de såkaldte huguenotter).

De reformerte kirker lægger meget stor vægt på bibelen, og bibellæsning fylder en stor plads i prædiken, gudstjeneste og menighedsliv. Set fra reformert side gjorde Luther ikke reformationsarbejdet "færdigt", og derfor ligner den lutherske kirke og gudstjeneste stadig i nogen grad den romersk-katolske. Set fra luthersk side er forskellene mellem den lutherske og den reformerte kirke derimod relativt små; en af disse forskelle er nadverforståelsen, en anden er at de reformerte traditionelt havde en doktrin om prædestination, som langt de fleste dog nu er gået bort fra. I 1900-tallet blev vedtaget en fællesskabserklæring mellem kirkerne (Leuenberg-konkordatet). I nogle lande blev de reformerte og lutherske kirker sluttet sammen til såkaldte unierede kirker.

I Danmark er der reformerte menigheder i Fredericia og i København.

De reformerte spillede en central rolle i Max Webers teori om kapitalismens ånd og protestantismens etik. Weber mente at den protestantiske (især calvinistiske) etik og og kaldelsestanke var grundlaget for udviklingen mod et moderne kapitalistisk samfund. Deri lå nemlig dels et krav om redelighed, nøjsomhed og sparsommelighed, men dels også at det kan forstås som et tegn på Guds nåde, når man lykkes med at skabe en formue.