Reformjødedom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den jødiske synagoge i Hamburg

Reformjødedom er en gren af jødedommen, der opstod i 1700-tallet. Man taler ganske vist ikke om retninger inden for jødedom, men man ser her en klar tendens til ændring af de eksisterende regler. Med oplysningstidens tro på frihed og lighed opstod der blandt jøder et naturligt ønske om ligestilling med flertallet af befolkningen. Denne frihed kom da også mange steder (i hvert fald officielt), idet adskillige ghettoer – hovedsagligt i Vesteuropa – blev revet ned. Nogle jøder mente, at religionen var en hindring for deres frihed. En af disse var Moses Mendelssohn.

Mendelssohns filosofi var, at man måtte tilpasse sig ikke-jøders levevis. Fx oversatte han biblen til tysk (han boede i Tyskland). Mendelssohn lagde grunden til, hvad der kaldes "jødisk nytænkning", "oplysning" eller "haskalah" – reformjødedommen.

Haskalah-bevægelsen voksede sig stærk, specielt i USA, hvor troen på frihed var meget stærk i 17- og 1800-tallet. Her ændrede mange jøder markant deres jødedom. Fx begyndte nogle at holde gudstjenesterengelsk i stedet for hebraisk, det hellige sprog, som man havde gjort det i 2000 år. Andre "flyttede" shabbaten til at være om søndagen i stedet for lørdag, så det passede til resten af samfundets hviledag. I det hele taget forsøgtes der fra reform-jødernes side at ændre på jødedommen. Dette var ikke særlig velset af religiøse ortodokse jøder, eftersom religionen ikke må ændres af mennesker (det er Guds bud, der bestemmer).